Kommentarer til: Hvor meget Putnam tog fejl

Af: Martin

Martin — Fri, 07 Jun 2013 10:37:18 +0000

Det afhjælper nu ikke på problemet. Prøv fx følgende (i Stata):

set obs 1000
set seed 1010
gen x = uniform()
gen y = uniform()
drawnorm a b c d e, m(0 0 0 0 0) sd(0.25 0.25 0.25 0.25 0.25)
gen A = runiform()*x+runiform()*y+a
gen B = runiform()*x+runiform()*y+b
gen C = runiform()*x+runiform()*y+c
gen D = runiform()*x+runiform()*y+d
gen E = runiform()*x+runiform()*y+e

pca A B C D E

Hverken oblimin eller varimax rekonstruerer de oprindelige latente variable. En principal factors analysis retainer i øvrigt kun én faktor, men heldigvis har den nogenlunde korrekte loadings.

Af: Christian Bjørnskov

Christian Bjørnskov — Thu, 06 Jun 2013 19:47:23 +0000

Martin: Det er netop derfor at man roterer faktorerne. Og vi finder resultaterne uanset om vi roterer ortogonalt med Varimax eller oblikt med f.eks. Oblimin. Det er også en egenskab ved vores resultater, at det kun er tillidskomponenten der har tydelige konsekvenser udover det rene individplan. Som Kristian skriver, er det ganske enkelt tilfældet, at den nyere forskning viser at social tillid har markant positive konsekvenser, mens f.eks. Coate, Heckelman og Wilson (som vi har omtalt før her på stedet) faktisk finder negative konsekvenser for netværks- og organisationsaktivitet. Når vi altså finder, at elementerne er tilnærmelsesvist ortogonale og har helt markant forskellige konsekvenser, er det svært at argumentere for at de alligevel danner et unidimensionelt koncept.

Af: Martin

Martin — Thu, 06 Jun 2013 18:10:54 +0000

Som svar til Kristian Balle. Scores på forskellige intelligenstests korrelerer, men det betyder ikke at der findes en enkelt faktor (g, general intelligence), som forklarer det hele, SELVOM at en faktor-analyse af den ene eller den anden art vil finde en enkelt tung faktor. Det er simpelthen en egenskab ved faktoranalysen at den under visse betingelser for de manifeste variable finder én tung faktor, selvom der er flere bagvedliggende.

Af: Kristian Balle

Kristian Balle — Thu, 06 Jun 2013 12:49:31 +0000

Som svar til Martin. Som jeg har forstået det er pointen, at der er flere dimensioner i intelligens men at de i større undersøgelser korrellerer kraftigt, dvs. udtrykker nogle almene neurologiske kapaciteter(eller hvad en psykolog nu vil kalde det). Problemet er, hvis Bjørnskov og Mannemar har ret, er jo, at man tilskriver begrebet "social kapital" en forklaringskraft i relation til andre variable når det i virkeligheden kun er tillidsdimensionen som er afgørende. Hvor en test af sproglig intelligens, matematisk intelligens, hukommelse og lignende hver især vil kunne forudsige f.eks. fremtidigt uddannelsesniveau eller indkomst niveau ganske ens (for en større population).

Af: Martin

Martin — Thu, 06 Jun 2013 11:47:33 +0000

Jeg har svært ved at se at unidimensionalitet nødvendigvis er afgørende for, at et koncept kan anvendes. Tænk bare på intelligens (eller ability) som jo anvendes i flæng, selvom det statistisk set ikke er unidimensionalt*.

Du ved i øvrigt godt at jeres ortogonalitet er et resultat af forkert specifikation af målefejlene på item-niveau – ikke?

*) Det er ikke et forsvar for alle mulige langhårede teorier; det er et faktum, der bl.a. underbygges af neuropsykologisk forskning, at der både ser ud til at være hukommelses- og beregningskomponenter i intelligens.