Indgår Filippinerne i jeres materiale? Og hvordan?

Jeg er ikke statistiker og har ikke færdighederne i at afkode jeres materiale. Sagt en passant.

Thi folk på øerne er meget religiøse i al almindelighed, biblen er noget man har og læser og man dyrker ritualerne. Med en masse modifikationer osv osv., men man kan roligt kalde dem meget, måske endda ekstremt religiøse. De ca 5% islamisk troende er vel nærmest mindre forankrede i islam end de kristne er i kristendom.

Befolkningen er cirka 100 mil og 10 mil bor/arbejder udenfor, ikke mindst i USA og EU. Men selvfølgelig også og ikke mindst mellemøsten

Der findes vidst ikke eksempler på, at disse 10 mil er andet end lav kriminelle, at andre ikke forstyres af deres religions udøvelse osv.

Hvor kraftigt et modeksempel skal der egentlig til før jeres konklusion vælter?

Som sagt mener jeg ikke, at alle, der har sagt ja til religiøsitetsspørgsmålet er fundamentalister, men at langt de fleste fundamentalister vil sige ja, så det er kun et vagt mål for fundamentalisme.

Hvordan måles andelen af ateister og agnostikere? Også ved et spørgsmål?

I et land/miljø, hvor det er let at spotte ateister og agnostikere, hvor de skiller sig synligt og åbenbart ud fra mængden er der nok færre ateister/agnostikere, så en vis sammenhæng med religiøs fundamentalisme kunne man nu glimrende forestille sig.

Hvorfor finder I mon ingen effekt i gennemsnit for denne variabel, som i gør for ‘Er religion en vigtig del af dit daglige liv?’ – variablen? Kun interaktionseffekten med “politisk konkurrence”.

Apropos sløj tankegang, ja så er jeg med på, at også ‘religiøse’ menneskers IQ kan afvige fra gennemsnittet. Men hvorfor i alverden fortæller du mig det? Det har intet som helst med min kritik at gøre.

Staten Mississipi, som vel har den største andel af de såkaldte ‘fundamentals’, altså fundamentalister i USA er også den stat, hvor flest svarer ja til spørgsmålet ‘Er religion en vigtig del af dit daglige liv?’. Der er nok en hvis sammenhæng der. Jo flere fundamentalister, biblethumpers, muslimer og ortodokse jøder, jo større andel af ja-stemmer til det pågældende spørgsmål fra WVS.

Jo flere fundamentalister af alle slags (det gælder også de politiske af slagsen), jo værre. Dét lyder troligt. Også økonomisk. Mississippi er tilfældigvis også den fattigste stat. Eller er det tilfældigt..

Men det bunder i simpel uvidenhed, når Bjørnskov bastant konkluderer ud fra sine undersøgelser, at “religion af alle typer [altså inklusiv den afreligioniserende, sekulariserende Kristendom] er skadelig for mellemmenneskelig tillid, retslige institutioner og økonomisk udvikling, når folk tillægger religionen nogen betydning.”

Jeg synes det er meget skuffende at Bjørnskov mener, at hans uvidenhed om Kristendommen er ligegyldig.

PS og helt OT:

Bjørnskov, denne artikel vil nok interessere dig, hvis du ikke kender den.

http://narrative.ly/pieces-of-mind/nick-brown-smelled-bull/

Givetvis rigtigt i mange konkrete tilfælde, men “alt andet lige” må en kristen indvandrer fra Mississippi være “bedre” for Danmark end en muslim fra Iran (DK er trods alt stadigt kristen domineret).

I praksis er “iranernes” manglende religiøsitet vist også lidt af en skrøne. Jeg er fuldt bekendt med en stor gruppe kommunistiske flygtninge og andre ateister fra Iran (samt fra de ikke-muslimske mindretal), men der er altså samtidig en betydelig gruppe troende muslimer – det er vel ikke for sjovt at Iran bygger moskeer rundt omkring i Europa. Og ser man på kriminalitet m.m. så klarer iranerne sig bedre end mange andre indvandrergrupper, men synderligt imponerende er resultatet alligevel ikke. Og det ville givetvis være endnu værre hvis ikke det netop var for ateisterne.

Tilbage til emnet.
Resultat tilsiger jo at Indvandringspolitikken kan optimeres ved at inddrage religion og religiøsitet som kriterier ligesom uddannelsesniveau.

Det er jo et vigtigt resultat. Jeg har dog alligevel på fornemmelse at den del af konklusioner jeg ovenfor har fokuseret på, ikke vil blive en integreret del af kommende lærebøger om multikultur, samfundsfag, osv.
Men det må jo så være fordi venstreorienterede ikke vil lytte til eksperterne.

I øvrigt ved jeg ikke, hvor du vil hen med, at I også bruger andre spørgsmål. Man kan heller ikke måle hvor alvorligt et menneske tager Kristendommen udfra hvor ofte han går i kirke. Det fortæller HGJ dig såmænd også i artiklen i JP. I øvrigt siger I paradoksalt nok _selv_ et sted i en artikel, at kirkegang er et alt for “noisy” mål for “religiøsitet” og at jeres ‘Er religion en vigtig del af dit daglige liv?’ – spørgsmål er et meget bedre mål.

Kristendommen virker afreligioniserende, altså sekulariserende, bliver du fortalt. “Derfor ofrede Jesus sig, han ofrede sig for at gøre os frie, frie til ikke at være bestemt af snævre religiøse forskrifter, som også virker hæmmende for sund økonomisk aktivitet.” siger HGJ “Min kristne gudstro gør mig fri – fri for at være bundet af religiøse bud”. Der skelnes imellem åndeligt og verdsligt regimente i Kristendommen, “Giv Gud hvad Guds er og kejseren, hvad kejserens er”.

Du mener, at I måler i hvor høj grad et menneske tager Kristendommen alvorligt med spørgsmålet ‘Er religion en vigtig del af dit daglige liv?’ ?

Det skulle være temmelig klart, at det gør I ikke. I den udstrækning spørgsmålet siger en lille smule, så er det det modsatte af, hvad I tror. En fundamentalist, altså en af dem, der betragter Bibelen som en lovbog, vil helt sikker svare ja til jeres spørgsmål. Problemet er bare, at han ikke er kristen. Jeg ville svare nej til spørgsmålet ligesom uden tvivl HGJ.

Ikke desto mindre konkluderer du frisk og frejdigt i din kronik, at “religion af alle typer er skadelig for mellemmenneskelig tillid, retslige institutioner og økonomisk udvikling, når folk tillægger religionen nogen betydning.”, altså inklusiv Kristendommen.

Kunne du ikke fortælle mig igen, hvorfor det ikke betyder noget for dine konklusioner om Kristendommen, at du ikke ved, hvad Kristendom er? Jeg forstår det stadig ikke. Og det tror jeg heller ikke andre gør.

Hvis man har et blot overfladisk kendskab til Kristendom, vil man vide, at den ikke giver religiøse regler for, hvordan du skal leve dit daglige liv. Når man som dig fremhæver religiøse regler fra det gamle testamente som om det skulle gælde for den kristne, så viser du dermed bare en himmelråbende uvidenhed om, hvad Kristendommen går ud på.

Den der fuldstændig har misforstået hvad Kristendom er og betragter Bibelen som en lovbog vil slå ud som en ‘tager Kristendom alvorligt’. Sognepræsten vil derimod sandsynligvis slå ud som en der ikke taget Kristendom alvorligt.

Spørgsmålet giver ikke mening.

Spændende.

Jeg godtager gerne konklusionen om at “religion blokerer for udvikling”.

Der var dog også et andet interessant element i din kronik (som jeg husker det), nemlig at
de religiøse først og fremmest havde tillid til hinanden, men mindre til folk der ikke delte deres religion eller grad af religiøsitet.

Givet at begge forhold også er gældende i dag, så tegner det jo ikke godt med multikulturen og indvandringen til vesten.

Og der er så åbenbart både teoretisk og empirisk belæg for at sige at multikultur/indvandringen vil undergrave tilliden i samfundet og hæmme udviklingen.

Og begge effekter er endda på spil;
1) at folk har mindre tillid til andre religiøse grupper eller folk med en anden grad af religiøsitet
2) at indvandrerne generelt er mere religiøse end danskerne

Du burde straks få sendt en kronik med disse konklusioner til Politiken, det vil være tiltrængt for deres læsere, og det synes mere relevant (for samfundets skyld) end at få blodet til at koge hos et par præster i JP.

PS. Vi må håbe Niels Westy læser og forstår implikationerne af forskningen, så han kan revurdere sit syn på “åbne grænser”.

Nå, nu er der så måske alligevel et håb om, at du kan komme til at indse, hvor meningsløst jeres centrale variabel, religiøsitet (forstået som andelen af en befolkning der svarer ja til spørgsmålet “Er religion en vigtig del af dit daglige liv?”) er. Du er spørgende, omend retorisk. Han beskriver ikke bare hans tro. Det er, hvad kristentro går ud på. Jeg vil opfordre dig til at gå videre med dine spørgsmål ovenfor. Det er ikke en retorisk devise Henrik Gade Jensen kommer med. Sognepræsten og filosoffen forsøger at forklare dig, hvad Kristendom er. Og det er bestemt ikke filosofi. Man kan vel nærmest sige, at den er det stik modsatte af filosofi, nemlig paradoksal og ikke “opkommet i noget menneskes hjerte”. Du skriver om Henrik Gade Jensens tekst, at: “Det er filosofisk sjusk, ikke andet.”. Hmm hvem af jer er det nu, der er magister i filosofi? 🙂

Jeg håber, at du kan komme til at indse, at jeres_centrale_variabel, religiøsitet, altså andelen af befolkningen, der har svaret ja til spørgsmålet “Er religion en vigtig del af dit daglige liv?” ikke giver mening. Ja eller nej er i øvrigt de eneste svarmuligheder 🙂

Andre kan læse Henrik Gade Jensens læseværdige kronik her:

http://jyllands-posten.dk/protected/opinion/kronik/ECE6208137/religion-bestemmer-alt/

CB: “Helt overordnet: Hele snakken om, hvad der ligger i kristendom og hvad den er, er jo netop en snak om_hensigter! Vi er ikke interesserede i hensigter, men i konsekvenser.”

At “religion skal være en vigtig del af dit daglige liv” er ikke kristent udsagn – TVÆRTIMOD.
Derfor kan I selvfølgelig heller ikke konkludere noget om Kristendommen uanset hvor meget du insisterer på, at du er ligeglad med, hvad der ligger i Kristendommen.

Det har INGEN som helst betydning for et samfunds “udvikling” hvilken religion – herunder hvad indholdet af denne er, dens religiøse tekster, dens stifters meritter, dens ideer om magt og ret, om den er udbredt med vold eller ej, dens ideer om statens rolle, osv. osv – der har været den dominerende i et samfund.

Altså heller ikke selv om de forskellige religioner har gennemsyret de forskellige samfund i århundreder/årtusinder og har været taget seriøst af praktisk talt ALLE indbyggere indtil for ganske nylig, at religionen har dannet grundlag for magtfulde institutioner gennem århundreder/årtusinder, institutioner der har været ansvarlige for lovgivning, uddannelse, sygehjælp, fattigdomsomsorg. Intet af dette har haft nogen reel historisk betydning – altså bortset fra en negativ da det har hæmmet udviklingen.

Er det korrekt forstået?

Hvis man godtager konklusionen kunne man vel reelt i f.eks. populærhistoriske bøger om “verdenshistorien” vel godt spare nogen af kapitlerne om religion væk. Det må vel også betyde at en hel del historiske og ikke mindst religionshistoriske værker må afskrives, da diverse påstande om religionens rolle for diverse samfundsinstitutioner og værdier er falske.

Er der nogen forklaringer på hvorfor lige middelhavet åbenbart har været så stort stor en barriere for demokrati og oplysning, når nu det ikke skyldes en anden religion. For det er da tankevækkende hvor enorm “udviklings” kløften er når man sammenligner de to sider af middelhavet.