Hvad alle statskundskabsstuderende burde vide

Jeg har de senere år undervist makroøkonomi på statskundskabsstudiet i Aarhus, de sidste par år sammen med Nina Smith. Det er for det meste en fornøjelse, men med kun to timer om ugen, er der hugget en hæl og klippet en tå i pensum. Nina og jeg er enige om, at vi dækker det mest nødvendige og at de studerende helst skal ende med en forståelse af, at der er mange, mange flere aspekter i faget, som de selv må søge senere.

Et af de allervigtigste, som ikke dækkes af pensum, men som jeg alligevel forsøger at bibringe hvert år, er smukt illustreret af søndagens Quotation of the Day hos Cafe Hayek. Ikke kun studerende, man også mange journalister og almindelige danskere kunne have brug for at blive mindet John Chamberlains pointe en gang imellem, når de taler om hvad de mener, politikere skal gøre:

But even though Keynes’ analyses of the failure of demand are highly suggestive, the “politics” of Keynesianism must be set down as incredibly naive.  Keynes himself tended to think of the “government” as a band of dedicated high priests of the interest rate.  The “government,” so he thought, could be counted on to turn the stream of spending on and off at will in conformance with a totally disinterested philosophy of the “common good.”  Though he wrote in a period of deflation, drawing his illustrative examples from a society in the doldrums, his political economy provided for a reversible system of countercyclical measures to be initiated with clam and magisterial disdain of pressure groups.

12 thoughts on “Hvad alle statskundskabsstuderende burde vide

  1. Johannes

    Nu handler citatet jo ikke om økonomi, men om politics. Og det lærer man jo trods alt om på alle de andre fag på statskundskabstudiet.

    Om noget, burde Økonomi være bedre til at diskutere aktørantagelsernes realisme.

    Svar
  2. Christian Bjørnskov

    Det er i princippet rigtigt. Mit indtryk er dog, at der er forbløffende mange statskundskabere, der faktisk forlader studiet uden nogensinde at have været præsenteret for politisk økonomi.

    Svar
  3. Emil Garney

    Bare af nysgerrighed lærer man på statskundskab så økonomi på baggrund af IS-LM modeller og andre modeller der ikke har ricardiansk ligevægt, da disse ikke bliver brugt mere og favoriserer stimuli?

    Svar
  4. Christian Bjørnskov

    De møder begrebet ricardiansk ækvivalens i forbindelse med forbrugsteori (Modigliani og Friedman), men ingen umiddelbare politisk-økonomiske eller public choice overvejelser. Det er simpelthen skåret ud af pensum for at vi kan nå noget som helst i forbindelse med aktuelle emner og finanspolitisk holdbarhed.

    Svar
  5. Emil Garney

    Dog er jeg også blevet national økonom fra Aarhus uden at støde på public choice, så det er i givet fald også et manglende emne på økonomi.

    Svar
  6. Johannes Polemicus

    Jeg troede heller ikke ricardiansk ækvivalens var blevet valideret empirisk?
    (Jeg er i øvrigt en anden Johannes end ovenstående).

    Svar
  7. Christian Bjørnskov

    Nej, ren ricardiansk ækvivalens er ikke valideret, ligesom ren keynesiansk forbrugsteori heller ikke er. VI bruger det også som et teoretisk scenario, der illustrerer et af flere elementer i folks faktiske adfærd.

    Svar
  8. Emil Garney

    Ret mig endelig hvis jeg tager fejl, men har stort set alle nyere publicerede modeller ricardiansk ækvivalens. Dog har modeller som ADAM det ikke bl.a. pga. manglende budgetbegrænsning for hvor meget staten kan låne.

    Svar
  9. Johannes Polemicus

    Emil, jeg er – med al respekt – mere interesseret i noget solid økonometri end i hvad diverse modelbyggere putter ind i deres modeller (det er en af ulemperne ved at være uddannet fysiker).

    Svar
  10. Christian Bjørnskov

    Emil, jeg er sådan set enig med Johannes, bortset fra at selv dygtige økonometrikere har behov for noget teori til, groft sagt, at fortælle dem hvad de bør lede efter. Udover det er der en hel klasse af modeller uden ricardiansk ækvivalens. De har en eller anden form for overlappende generationer (de tidligste er Diamonds arbejde), så der ingen agent er, der maksimerer over en uendelig tidshorisont. I de modeller er det ret let ikke at få ækvivalens, så længe folks arvemotiv – hvor meget eller lidt de bekymrer sig om deres børn – er tilstrækkeligt svagt.

    Svar
  11. Emil Garney

    Jeg havde helt glemt OLG modeller. Dog kan modeller der er kalibrede til at matche data, sige noget om ligevægtseffekter som er svært at finde empiri om. Man er vel også i høj grad nødt til at bruge kalibrede modeller til analyse af økonomisk politik(især konjunktur politik), da ligevægtseffekter er svære at estimere. For eksempel er det meget lidt empiri om hvordan den aggregerede løndannelse foregår. Ret mig hvis jeg tager fejl

    Svar
  12. Stephan Engberg

    Omkring Ricardiansk ækvivalens.
    Likviditetseffekten i samfundet må initielt være den samme om man opkræver i skat eller låner, idet lånet også fjerner likviditet (kan dog have en omfordelende virkning som påvirker aktører forskelligt). Når lånet skal tilbagebetales har det en nul-likviditetseffekt, idet den større beskatning modsvares af tilbagebetaling af lånet.

    Derimod har det formentlig en negativ effekt på levestandarden grundet ineffektiv politisk forbrug og bureaukrati, dvs. det statslige resourcespilde, så snart det går ud over nødvendige fællesinvesteringer.

    Endnu værre, hvis der er tale om finansiering via seddelpressen som inddirekte beskatning, der udhuler alle realaktiver og lægger et inflationært pres på alle indtægter.

    Svar

Leave a Reply to Emil GarneyCancel reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.