Arbejde er så sådan set også energi, men hvis man ser på det som viden om, hvordan man indsætter energi mest hensigtsmæssigt så er det noget andet, eller ihvertfald noget der ikke skal/kan måles i Joule. I det mindste ikke udelukkende.

Alting der produceres er sidste instans frembragt af energi, og fristes jeg til at mene, har udfra en arbejdsbetragtning den værdi (i Joule) som er indsat for at frembringe den.

Historien om nålemagerne, der ved at samarbejde kunne øge den samlede produktion, er misvisende, forstået sådan, at det ikke er samarbejdet, der er den afgørende faktor, men der i mod det forhold, at de bagved sig havde en dampmaskine, som udover at producere energi kunne/kan koncentrere energien. Herefter kan man så ved at ændre produktionsmåden øge antallet producerede nåle for den samme mængde arbejdstid og formentlig en anden mængde energi pr. nål. Formentlig mindre, men ikke nødvendigvis. Det er imidlertid ikke så afgørende, hvis ellers efterspørgslen gør, at prisen i penge kan betale for energien.

Noget andet er så prisen i penge forstået som hvad noget er værd på markedet mellem køber og sælger.

Man kan tænke på to landmænd, hver med en hektar land. Den ene behandler jorden med en okse for en plov, sår med sine egne hænder osv stillet overfor en der har en traktor og tilhørende udstyr. Ham med traktoren har et langt lavere forbrug af Joule pr. enhed produceret, alt andet lige…

Eller to ens hus der står foran salg. Det ene med smuk udsigt og i et velordnet kvarter. Det andet… Men det kan alligevel koges ned til et spørgsmål om energi, fx den energimængde (i Joule) som dem der skal ændre det dårlige nabolag til et godt (eller omvendt) skal have i Joule/penge equvivalenter for at udføre arbejdet.