Lad mig eksplificere. En ond kapitalistisk spekulant opkøber i et område et mindre antal boliger og sætter så nogle mennesker ind som spekulanten VED vil få ejndomspriserne til at falde. Herefter køber han så boligerne op til spotpris, normalisere området og sælger så ud.

Jeg er helt sikker på, at end ikke en økonomiprofessor ville føle sig røvrendt. Sådan en er nemlig tolerant. Dog helst på andres bekostning, men man kan jo ikke vinde hver gang. Vel?

Hvorfor er det intolerant at sige at der er grupper man ikke har lyst til at have som naboer.

Omvendt må det jo betyde at tolerance er lig med at have ingen præferencer overhovedet.

Men det har jo ikke meget med tolerance begrebet i sin normale/traditionelle betydning at gøre. Der handler tolerance jo netop om at tolerere/acceptere det man ikke bryder sig om.

Det er muligvis udtryk for en grov generalisering af homoseksuelle når nogen siger at de ikke har lyst til at have dem som naboer. Men er det intolerant at sige at man foretrækker naboer med en bestemt livsstil (og derfor har mindre lyst til andre grupper)?

Er man intolerant hvis man siger at man ikke har lyst til at have medlemmer af Jehovas Vidner som naboer?
Det er da mærkeligt, for det kan vel være en bundreel sandsynlighedsvurdering der siger, at alt andet lige, så har jeg næppe så meget til fælles med medlemmer af Jehovas Vidner fordi jeg ikke deler deres bizare ideer. Og jeg foretrækker ganske enkelt at være sammen med mennesker jeg har noget til fælles med, mennesker hvor konfliktpotentialet er mindre og mennesker hvor der er et minimum af formørket vrøvl jeg skal ligge øre til. Hvis jeg helt generelt har den erfaring at mennesker der i vidt omfang deler nogle grundpræmisser om hvordan verden er indrettet kommer lettere ud af det med hinanden.
Er jeg intolerant?
Eller er man først intolerant i det øjeblik jeg så går skridtet videre og vil forbyde Jehovas Vidner, accepterer regler der vil diskriminere dem? Chikanerer dem pga. min uenighed med dem?