Jeg beklager at have gjort hende 10- 15 år yngre end hun faktisk er. Lige præcis hun har ikke fortjent det.

http://en.wikipedia.org/wiki/Cloward%E2%80%93Piven_strategy

Jo tak. Der er vist stof til adskillige artikler, hvis ikke bøger her. Mit synspunkt kort.

Ruth Nielsen udruller i en artikel cirka 1985, i “retfærd” en ide til hvorledes underordnede juridiske myndigheder til at spænde de øvre for en bestemt ideologisk vogn, den “progressive” dvs marxistisk ret (og jura). Omdrejnings punktet i artiklen er som Ruth Nielsen kalder dem, negerne i USA. Det er ikke særligt nyt og Ruth Nielsen aber blot efter en strategi kaldet “Piven-Cowden” (ægteparet der udviklede den, en gamel gris af en profesor og hans unge hustru)

ideerne om en eller anden form for kosmopolitisme er med Frankfurterskolen blevet hijacked af og sat ind i et marxistisk system. Tidliger blev de af ordentlige kommunister og nazister set som jødiske og småborgerlige.

Der spreder sig så både fra “borgerlig” side og socialistiske en jurisprudencens om alt og alles lighed og skulle den ikke findes, jamen så er netop hele formålet med det juridiske system at oprette den.

En af eksponenterne her til lands er en vis Gammeltoft, der hvis det ikke for nyhedens interesse og “tiden” næppe havde kunnet få hogen til at tage sin dårligt formulerede ideer alvorligt.

Nye ideer er selvfølgelig velkommne, men de bør have en vis og lang karens tid inde de bliver omsat til fuld skala effekt uden nogen forsøg. Men hvad var der at betænke sig på her? Marxismen er jo universelt sand og kan forklarer alt, selv tyngdekraften.

Så kommer Tamil sagen som er Gammeltofts Hay-day. Gammeltoft og Henrik Holm Nielsen er sjaskende inhabile i forhold til enhver behandling af netop den sag. Ikke desto mindre får de lov til at tilrettelægge sagen og en ældre servil højesteretsdommer rider lydigt med, vel skrækslagen for at blive kaldt dinosauer.

Ja, at netop Gammeltoft og Nielsen fik lov overhovedet at rører den sag, gør i sig selv at Ninn/Tamil sagen må ses som et særdeles groft justistmord. Det var umuligt for Ninn at se hvad og hvem han skulle forsvarer sig mod.

Resten er historie, og den bliver rigitg rigtig dyr i blod og penge.

Ombudsmandens har kompetence til at undersøge alle dele af den offentlige forvaltning, med undtagelse af domstolene, og han har eksplicit kompetence til at gennemføre generelle undersøgelser af en myndigheds behandling af sager. Så i sidste ende handler det om, hvad ombudsmanden vælger at prioritere, og i hvilken retning, han gerne vil have institutionen bevæger sig. Vi så i 1980’erne, at institutionen, hvis ombudsmanden vil det, kan have en betydelig gennemslagskraft.

Mere generelt, så har vi de her kontrol-/undersøgelsesfunktioner, som Ombudsmanden og Retssikkerhedschefen hos SKAT, der egentlig har mulighed for at påvirke forvaltningen positivt i sager om retssikkerhed og rule of law, hvis bare de, der leder institutionerne, har lyst til det.

Jeg tror ikke han så et juridisk problem der kunne peges på. Ombudsmanden skal vel holde sig til spørgsmål om jura og forvaltning?

Så meget desto mere kunne der være grund til, at Ombudsmanden af egen drift undersøgte denne ekstremt vilkårlige form for kontrol.

Der vil givet vis være noget at komme efter på dén konto, men staten er jo til stede ved adskillige myndigheder, der hver især håndhæver forskellige regelsæt, som meget vel kan stille forskellige krav til mistanke osv.