Hvad gør demokratiseringer ved økonomisk politik?

Der er en lang litteratur i politisk økonomi / public choice for at spørge, om demokrati giver anderledes politik end andre politiske institutioner. For mange udenforstående er det et underligt spørgsmål: Man regner normalt med, at demokratier er ’godt’, dvs. at det producerer overlegne resultater. Det er dog ikke den generelle konklusion, og der er nogle svære problemer at løse i forskningen. I stedet for at se på sammenhængen mellem niveauet af demokrati og politik eller økonomisk-juridiske institutioner, er en lille ny litteratur gået i gang med at undersøge, hvordan ting ændrer sig omkring demokratiseringsepisoder.

Martin Rode (Universidad de Navarra) og jeg bidrager i et nyt papir til denne gren af forskningen. Nyskabelsen er, at vi skelner mellem fire regimertyper: Stabile og ustabile demokratier og stabile og ustabile autokratier. Vi kan derfor skelne mellem demokratiseringsepisoder, der viser sig at være stabile og dem, hvor der er midlertidige tilbagefald til mindre demokratiske institutioner. Når man gør det, viser der sig at den del af den økonomiske politik, der ændrer sig ved stabil demokratisering, primært er pengepolitikken. Yderligere granskning peger på, at de stabile demokratiske transitioner fører til langt mere uafhængige centralbanker. Interessant nok peger det altså på, at når folk får demokratiske rettigheder, sørger man generelt for, at centralbanken bliver beskyttet mod politisk indflydelse. Sjovt nok finder vi det præcist modsatte ved de ustabile demokratiseringer, hvor man svækker centralbankens uafhængighed. Det er altså ikke blot om et land bliver demokratisk, men – som vi konkluderer – hvor ’bumpy’ vejen til demokrati er.

Papiret kan findes på SSRN med titlen ”Democratic transitions and institutional change: What’s behind the association?” Abstractet er her:

Many empirical studies have shown democracies to be more supportive of sound economic institutions than authoritarian regimes and recent analysis also finds that democratic transitions are followed by overall improvements in economic freedom. This sheds some light on a possible chain of causality, but up to date it is virtually unknown through which channel democracy actually creates institutional improvements. Employing a dataset by Cheibub et al. (2010), we identify 41 political transitions to democracy since the mid-1970s, for which measures on economic institutions and policies are also available. Panel data analysis is used to examine the outcome of democratization within the framework of a fixed- and random effects model. To control for possible endogeneity, the paper further employs an instrument for democratic transitions, based on observations by Huntington (1991). Results mainly indicate that stable transitions to democracy are followed by strongly improved access to sound money, while unstable transitions seem to impede it. We further find evidence that the improved access to sound money is driven by the installation of more independent central banks in newly established electoral democracies.

2 thoughts on “Hvad gør demokratiseringer ved økonomisk politik?

  1. Søren Nørbak

    Tak for endnu et godt indlæg.

    Jeg er ikke overrasket over at demokratisering medfører øget økonomisk frihed, hvilket på sigt øger vækst/velstand, men hvordan ser det ud med vækstraterne umiddelbare efter regime forandringer?

    Eller sagt på en anden måde:

    Det er jo ikke en direkte sammenhæng mellem øget økonomisk frihed og vækst i nuet. De gamle kommunistiske stater med deres kommandoøkonomier kunne f.eks fremvise (selv når vi renser tallene) højere vækstrater og hurtigere velstandsstigninger i omkring 5-10 år efter en kommunistiske magtovertagelse, end sammenlignelige demokratiske lande med relative fri markedsøkonomi.

    At de vækstrater så blev skabt på baggrund af massive overgreb og ufattelige kortsigtet økonomiske gevinster er noget andet.

    Så mit sprøgsmål er:
    Viser jeres forskning at nye demokratier har bedre økonomisk vækst, end autokratier?

    og

    Er selv ustabile demokratier bedre end stabile autokratier?

    Svar
  2. Christian Bjørnskov

    Det er et godt spørgsmål! Svaret på det er meget omdiskuteret blandt nationaløkonomer og politologer. Når vi ser på vores data, ser det ikke umiddelbart ud som om der er nogen effekt de første fem år, men min medforfatter (som besøger Aarhus Universitet disse dage) fortæller at der muligvis er en effekt når man ser på det længere sigt. Det jeg tror de fleste er enige om, er at en demokratisering generelt fører til en mere_stabil_økonomisk udvikling, da de fleste store vækstkollaps og meget høje vækstrater typisk er at finde i autokratier.

    Svar

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.