Så lige et sidste svar, for det første kan banker lave penge via at modtage depositum fra husholdninger og så låne dem ud. Desuden kan alle likvide aktiver opfattes som penge i et moderne pengesystem, da jeg kan bruge dem som betaling, ved at handle dem på et finansielt marked(dette er automatiseret, du kan med dit visa kort have danske penge, men du kan sagtens bruge denne til at købe ting i Tyskland uden at eje EURO)

Desuden har de massive ikke kvantitative lettelser i USA uden at der er kommet særligt højere inflation.

Hej Emil,

Jeg kan se at vi begge ikke forstår hinanden. Jeg mener stadig at min første kommentar er sand. Inflationstallet som obligationskøberne kigger på, er tidsforskudt i forhold til pengemængden.

Derfor er prisen på obligationerne for høj på købstidspunktet. Staten sælger dermed obligationerne til for høj pris og får dermed fuld valuta for de nye penge.

Angiv venligst tilfælde hvor en statsobligationsauktion var ved at blive en fiasko hvor centralbanken afholdt sig fra at opkøbe “resterne”. Kom ikke og påstå at staten ikke styrer pengemængden indirekte gennem sin finanspolitik. Hvilken centralbank er interesseret i at staten taber ansigt? De to er afhængige af hinanden og hjælper hinanden.

Man ser det gang på gang. Staten afholder obligationsauktioner i det frie marked, og sælger staten ikke nok obligationer så opkøber centralbanken resterne så auktionen lykkes.

Jeg mener inflation er neutral på langt sigt, så der er pengepolitik ikke vigtig, og jeg mener også vi har et langsigtet vækstproblem. Jeg mener bare at et årti uden vækst, eller hvor lang tid vi nu ender med i Danmark, er et kæmpe problem. Samtidigt et problem der er selvforskyldt, og i høj grad også et, der kan fikses uden store omkostninger.

Jeg ved ikke det store om vækstteori, og slet ikke noget, hvor vi ikke bare snakker om bedre kapacitetsudnyttelse. Der kan mængden af regulering have noget at sige, mere end det har ved konjunkturerne :-).

Uffe, du har problemer med din forklaring, for det første styrer staten ikke pengemængden(som i øvrigt er endogen bestemt, og derved ikke bestemmer inflationen), http://www.bankofengland.co.uk/publications/Documents/quarterlybulletin/2014/qb14q1prereleasemoneycreation.pdf

Staten påvirker inflationen via obligationer. Samtidig skal du huske på at folk er interesseret i den reelle pris og ikke den nominelle pris. Så når staten udsteder obligationer ved en højere inflation vil den nominelle pris bare stige så den reelle pris er den samme. Og dermed ingen gevinst for staten.

Jeg har gentaget mig selv, så jeg tror ikke jeg vil gentage mere, også må vi være enige om at være uenige.

En anden ting jeg ikke forstår, er, at du ikke mener at en inflation på tæt på 0 har en negativ konsekvens på økonomien. Hvis der er rigide priser eller lønninger, så betyder dette jo meget. Dette er vel mainstream makroøkonomi.

Hej Emil,

Jeg kan gentage min pointe een gang til, med en ny formulering.

Tiden fra at inflationen startes op ved at trykke penge, og til tiden hvormed forbrugerpriserne ændrer sig (målt inflation) er gavnlig for dem der trykker pengene og bruger dem.

Staten har i tidsperioden mellem trykkeri og målt inflation gavn af inflationens effekt.

Netop som alkoholikerne. Promillen fortager sig ligesom inflationseffekten gør, og derfor er den eneste måde man kan opretholde rusen (økonomisk og promillemæssigt) ved fortsat at trykke penge/drikke alkohol for hele tiden at holde sig kørende.

Samtidig skal du huske på at folk er interesseret i den reelle pris og ikke den nominelle pris. Så er staten udsteder obligationer ved en højere inflation vil den nominelle pris bare stige så den reelle pris er den samme. Så der er begrænset gevinst for staten at gøre det, da der kun er gevinst på udestående gæld.

Jeg ved ikke om dette stadig kan sammenlignes med at være alkoholiker, men jeg tvivler

Link til eurostat:http://epp.eurostat.ec.europa.eu/tgm/table.do?tab=table&init=1&plugin=1&language=en&pcode=tec00115

Jeg vil give dig ret i at ved at trykke penge så stimulerer du økonomien. Det samme gør sig gældende ved at give en alkoholiker en øl, han bliver også stimuleret. Det er ikke noget der gør nogen sund og rask, men det føles godt ganske kortvarigt.

Ved at trykke flere penge gavner du dem som først får fingre i dem – staten. Typisk trykker man penge ved at købe statsobligationer, som derfor vinder på handlen.

Når man trykker penge, stimulerer det blot BNP tallet (som er værdiløst til at måle vækst eller fremgang), som det stimulerer alkoholpromillen i alkoholikeren.

Eftersom deflatoren der bruges til at korrigere BNP efter inflationen beregnes på baggrund af forbrugerpriser som du siger er rigide, og ikke pengemængden som er den faktor der bliver stimuleret, så opfattes en pengepolitisk lempelse som en stimulator. Brugte man pengemængden som deflator kunne man se igennem røgsløret og tydeligt afsløre at pengepolitikken intet positivt gør for væksten. Den største ændring der vil opleves er at 50-øren bliver overflødig.

Ligesom alkoholpromillen forsvinder af sig selv, så vil den først opfattede BNP stigning forsvinde i den kommende inflation (da forbrugerpriserne vil stige senere) hvor deflatoren opskrives og trykker BNP ned.

Løsningen er dog ligetil, i det væksten udebliver: Mere pengepolitisk lempelse.

Christian, alle makromodeller(om det er RBC, Ny-keynesianske eller search and matching) vil sige at vores vækst er burde være langt højere end den er nu. Så der må være en grund til lave vækst, og den åbenlyse forklaring er fastkurspolitikken, da hverken skatte eller andre strukturelle reformer har været store nok til at give hos denne lave nuværende vækst. Ny-keynesianske modeller vil forklare dette outputgab med forkert pengepolitik. Så fra hvilken model mener du at pengepolitik ikke er vigtig? Og i givet fald hvordan vil du forklare den nuværende outputgab hvis ikke det skyldes pengepolitik?

Jeg er også i tvivl hvilke produktivitetsforbedringer vi snakker om hvis det ikke er skatte eller understøttelsesreformer?

Ægte økonomisk vækst er investering og produktivitetsforbedringer der hæver levestandarden.

Vækst er ikke når mælken koster 9kr i stedet for 8kr. Selvom dette er den gængse opfattelse.

Det eneste du opnår ved at skabe inflation er at folk bliver bange for at miste deres reelle værdi af opsparingen, og kaster sig hovedkulds ud i risikable investeringer for at forsvare deres reelle opsparingsværdi.

Du lægger dermed bare fundamentet til den næste krise.