Venlig hilsen Mona Sørensen og Jo Carlsen

Det jeg ser som problemet, er den omsiggribende mangel på respekt for privatliv. Alt er åbent (måske en af årsagerne til visse menneskers barnløshed), og man accepterer ikke andres blufærdighed og krav om, at det private er privat.

Sjovt. Hvis dit krav om larmende stilhed skal tages alvorligt, Uffe, skal jeg så også bede forældre om at lukke gabet, når de engang imellem beklager sig over manglende søvn pga. skrigende børn? Nej vel. Sådanne ytringer bør vi nok begge kunne tolerere. Selv helt forventelige udfordringer kan vi mennesker have brug for at få afløb for.

Men så ønsker jeg også larmende stilhed den dag man sidder alene og mangler selskab som ældre. Den dag man har behov for pasning.

Det danske system beskriver du som et hvor generationerne ikke tager fra hinanden – er det korrekt opfattet?

Jeg deler i så fald ikke den opfattelse, jeg mener i høj grad at den tidligere generation pålægger næste generation store byrder, der accelererer i væksthæmmende bureaukrati, regeltyranni, skattetryk, for få nye skatteborgere (hint hint) og gældsættelse.

Kan du ikke forklare en stakkels ingeniør hvorfor de nævnte samfundsproblemer ikke driver fra generation til generation?

I tiden omtales ofte “hængekøjekurven” som udtryk for at statens finanser fra 2020 ud til 2050 ikke hænger sammen og kræver massiv gældsættelse medmindre man ønsker at reformere de politiske løfter afgivet i 70erne. Jeg mener at det er et tegn på generationsoverførte byrder som beskrevet ovenfor.

Som jeg skriver Lars, ikke på den naturlige måde, sammen altså. Der er sket meget på det område de sidste 50 år.

Ellers enig i dine betragtninger, Flarup.

Når det så er sagt, så vil jeg da helt klart erklære mig skyldig i at bringe emnet op, men derfra og til intolerance er der et stykke vej.

Det at få børn er dog en så grundlæggende drift ved mennesket at det pirrer til vores normalitetsbegreb. Så hvis et par vælger ikke at få børn, ja så er de ikke normale, det kan man selvfølgelig ikke komme udenom. Fra psykiatrien vides det at mange lidelser har grund i at patienten ikke føler sig normal, og når vi rent faktisk har en situation hvor man ikke er normal, så kan der godt opstå lidt sensitivitet overfor omverdenens reaktion.

Der er dog et men i din argumentation. Hvad hjælper er fuldt fundet pensionssystem, hvis alle vælger ikke at få børn. Ved godt det er et tænkt eksempel, men udbud og efterspørgsel vil udhule den fulde funding, hvis der ikke er nok i den efterfølgende generation til at producere de behov som pensionisterne måtte have. Vi ved også at ingen kan klare sig alene, vi er afhængige af at der er andre mennesker. Derfor har vi også et incitament til at naboen også får børn.

Denne historie kan bestemt ikke afkobles fra homoseksualitet. Kan man ikke acceptere at naboen ikke får børn, kan man heller ikke acceptere homoseksualitet. Ved ikke om der er nogen som bar bemærket det, men homoseksuelle kan altså ikke få børn – i hvert fald ikke på den naturlige måde. Så hvis der var noget i denne historie, så burde homofobien stadigt leve i aller bedste velgående. Det gør den så ikke, og spørgsmålet er så om det er fordi der har kørt store kampagner for de homoseksuelle – eller om det er fordi de homoseksuelle har fundet måde at få børn på.
Eller om der ikke er noget i historien.

Hvem er det, der ikke tolererer, du ikke vil sætte unger i verden – men sikkert desuagtet gerne vil have nogle andres unger til at passe dig, når du bliver gammel og pasningskrævende – jeg kender ikke til nogen, som ikke kan tolerere folk er frivilligt ureproduktive, men jeg medgiver da, at sådanne folk, de frivilligt barnløse, ofte forekommer mig at være mennesker, der ikke vil blive voksne og påtage sig et naturligt og menneskeligt berigende, ja, fuldstændiggørende, ansvar for at videreføre nationen ved at sætte sin del af den næste generation i verden – og give faklen, der er ført fra generation til generation gennem tiderne videre – og det er ikke metafysik.

Mere jordnært – så bliver tidligere venner og bekendte, frivilligt som ufrivilligt barnløse, mindre interessante at pleje omgang med, når man selv har stiftet familie – hvad blandt andet skyldes, at der er så stor og altafgørende en del af livet de intet begreb har om – deres erfaringsverden er altså afgørende indskrænket i forhold til ens egen – hvortil kommer nogle mere praktisk forhold, hvor børnefamilier svinger bedre (kan lave flere aktiviteter sammen) med andre børnefamilier end end ungkarle eller barnløse par.

Under alle omstændigheder har barnløse ikke krav på noget som helst – ud over deres frihedsrettigheder respekteres som loven nu lyder – men sgu ikke nogens social tolerance, selskab eller lignende – hvis nogen ikke gider pleje social omgang med barnløse par eller singler – så bliver man ikke mindre liberal af den grund.

Jeg er ikke bekendt med at nogen hverken højre- eller venstreorienterede er tilhængere af at tvinge folk til at få børn. Hvori består intolerancen. Tolererer de ikke netop Jeres valg?

De undrer sig derimod. Men ærlig talt, har jeg svært ved at tro at der er mange der er specielt “fordømmende”. Du tror ikke at de bare undrer sig rigtig meget, fordi det trods alt er normalt at få børn, og at de fleste der har børn betragter det som den største begivenhed/gave i deres liv. Så kan det være svært at forstå andres fravalg.

Men “fordømmende”, det har jeg – der selv er barnløs – aldrig oplevet fra nogens side. Jeg har altid betragtet det som forundring, nysgerrighed om hvorfor, osv.

Måske dig og Lone Frank bare skulle drikke en kop kaffe og slappe lidt af.