http://piketty.pse.ens.fr/files/capital21c/en/Piketty2014TechnicalAppendixResponsetoFT.pdf

Han forklarer direkte at datakilderne netop ER hullede, hvilket *nødvendiggør* at man sammenlapper de tilgængelige kilder samt udfører den del interpolation.

En ting er at borgerlige+liberale debattører er så utilfredse med at Piketty stak hovedet frem sidste år. Fair nok, det er hvad man kan forvente når folk vil forsvare deres holdninger pr. automatik.

Men at samme borgerlige+liberale dels ikke har noget alternativ til Piketty’s data (og hvis der kom noget kunne man formode at det var masseret tilstrækkeligt til at vise at økonomisk ulighed ikke var et problem, men det er spektulation som må vente til kontra-Pikketisterne viser noget data de selv finder passende, frem), men i det hele taget ikke forstår at adskille hans statistiske arbejde fra hans politiske anbefalinger, er sigende.

Hans arbejde er udmærket, hans anbefaler er mindre udmærkede, hvilket Georgisterne, samt Galbraith Jr. samt Joseph Stiglitz har påpeget.

Iøvrigt kan jeg intet se om at Piketty skulle være eller have været Trotskyist. Den eneste poltiske forbindelse han har haft var til det Franske “Socialist” (dvs. Socialdemokrat) parti under Hollandes forgænger.

Iøvrigt, fra Wikipedia:

“In January 2015, he rejected the French Legion of Honour order, stating that he refused the nomination because he did not think it was the government’s role to decide who is honourable.[18][19]”

Det lyder som om der er en lille anarkist i ham – hvorfor klapper ancap’erne ikke i hænderne?

Den stigning som Pikketty finder i formueuligheden i USA, er den samme som Saez og Suchman(2014), så han er ikke den eneste, der finder en stigende formueulighed. Så jeg syntes kun, det er en usikkerhed om, hvordan formueulighed i USA og England har udviklet sig, og ikke andet som der kan stilles væsentlige spørgsmålstegn ved. Jeg mener ikke, at tal før første verdenskrig er særlig relevante for Pikkettys arbejde. Denne usikkerhed om formueuligheden syntes jeg slet ikke er nok til at totalt afvise Pikketty.

Usikkerhed om skatteprovenu og arveandel fra før første verdenskrig er underordnet for hans samlede værk, så at disse skulle gøre at hans arbejde skulle kunne afvises, mener jeg ikke holder(samtidig er jeg langt fra sikker på at Pikketty har lavet nogle fejl her).

Så er der formueuligheden i USA(gætter på at det er her du mener Pikketty har problem med data skift), og her er data meget usikre(hvilket Pikketty også siger), og derfor skal konklusioner tages med et gran salt. Så der er stadig usikkerhed om formueuligheden er steget i USA, men Saez og Suchman(2014)(som Pikkettys tal bygger på) ligger deres metode åbent frem, så ser ingen grund til at deres arbejde uden videre skulle kunne afvises. Må indrømme at jeg ikke har læst papiret, men det er lavet af anerkendte økonomer, så jeg tvivler ikke seriøsiteten af deres arbejde.

Så jeg kan ikke se hvorfor, at Pikkettys empiriske arbejde uden videre kan afvises. Han viser jo ganske tydeligt at uligheden er steget de sidste årtier, og at denne stigning hovedsageligt er sket i USA og England, hvad årsagen dertil er, er så der, Pikkettys svar kommer til kort. At ignorere den stigende ulighed tror jeg ikke der kommer noget godt ud af, for Pikketty har vist at den er reel, og folk interesserer sig hvorfor uligheden er steget.

Usikkerhed i Pikkettys data gør ifølge mig ikke, at man kan ignorere hans arbejde.

Så er de utilfredse med hvordan Pikketty vægter BNP i de tidligere kommunistiske lande(som Sovjet og Kina) i forhold til verdens samlede BNP, mens disse stadig var kommunistiske. De kommer dog aldrig selv ind selv på hvordan den optimale vægtning vil være og hvordan man optimalt opgør den samlede kapital i verden ift. BNP, så igen ikke rigtigt en stor kritik

Så har de en kritik af udviklingen af formueuligheden i USA. Her bruger Pikketty data fra Saez og Suchman(2014), og Magness og Murphy utilfredshed begrunder de med, at de ikke passer sammen med to lidt ældre undersøgelser, hvor en er lavet af Saez. Magness og Murphy kommer aldrig ind på, hvorfor Saez og Suchman(2014) tager fejl.

Så jeg kan ikke se, hvordan denne kritik skulle betyde noget. Meget af kritikken går på nogle meget små og ubetydelige data(og jeg er langt fra sikker på, at det er Pikketty, der tager fejl). Så er der noget kritik af Saez og Suchman(2014), som ikke er særlig grundig.

Okay, så vil jeg læse deres papir, og se om jeg er enig. Så vil jeg håbe på at deres fokus på minimumslønningerne kun er en underlig prioritering, og ikke et udtryk for, at de ikke rigtig har nogen god kritik.

Hvor meget mere nyt er det Magness og Murphy kommer med? Har Pikketty ikke forklaret, hvorfor han konstruerer data som han gør i det overnævnte link. Må indrømme at da Magness og Murphy starter deres papir med at snakke om minimumslønningernes udvikling, som er en meget lille del af Pikkettys argumentation, og nærmest ubetydelig for hans arbejde, gad jeg ikke rigtig læse papiret. Da jeg tænkte, at de ikke kom med nogen ny kritik, som Pikketty ikke allerede havde svaret på. Når det er sagt, så er Pikkettys mikroøkonomiske fundament meget svagt, men det empiriske arbejde lader til at være i orden(der er dog en enorm usikkerhed)

Ad 1: Det er rigtigt, at Pikettys data er fejlbehæftede, ligesom det i øvrigt gælder for mange historisk anlagte bøger af økonomer (“When Nations Fail” er et godt eksempel). Man kunne være spydig og påpege, at arbejdsdelingens største fortalere åbenbart ikke ser værdien af det indenfor universitetets mure, men – at skrive historie er svært, og det er reelt nok at lave fejl. Selvom der er en del fejl hos Piketty (M&M overdriver efter min mening hvor graverende de er), er det vigtige at huske, at hans bedrift består i at have givet os data på nogle områder, vi stort set ikke havde data på før. Og som bekendt er dårlige data bedre end ingen data. Alene arbejdet med at indsamle disse data og gøre det muligt at sammenligne kapitalindkomst-ratioer over tid er beundringsværdigt.

Ad 2: Den teoretiske kritik er lidt en blandet pose bolsjer, synes jeg. Nogle af kritikkerne – Mankiws og Acemoglu & et al. – er efter min mening ikke specielt kvalificerede. Mankiw tager udgangspunkt i, at de eneste intergenerationelle transfers er arv under beskatning. Acemoglu et al. kritiserer ham for at være enøjet, hvilket er temmelig morsomt, deres egen agenda in mente. Mere substantiel er Krusell & Smiths kritik, som har interessante momenter. Sjovt nok finder de kvalitativt samme tendens som Piketty, om end størrelsesestimaterne er forskellige. Endelig kan det selvfølgelig undre, at kritikken først er kommet nu, hvor Pikettys pointe populariseres, og ikke da han kun skrev for fagfolk i fagets bedste tidsskrifter…

Ad 3: Piketty har roterende fis i kasketten, men det er ingen nyhed. Uanset at han slet ikke kvalificerer hvorfor vi egentligt skulle bekymre os om, at rigdom bliver mindre meritokratisk fordelt (Hume’s guillotine), så er hans foreslåede løsning – en global formueskat – så utopisk at man skal være franskmand for at tro på den.

Summa summarum: (1) Hovedpræstationen i værket er et empirisk nybrud. (2) Den teoretiske model der driver forudsigelserne er i sit udgangspunkt en almindelig makroøkonomisk model, men der er usikkerhed om størrelsen på effekterne. Og endelig, ad (3), så er Piketty den samme franske trotskist uden føling med virkeligheden, han altid har været.

http://www.businessweek.com/articles/2015-01-02/french-economist-thomas-piketty-faces-trial-by-peers

https://www.aeaweb.org/aea/2015conference/program/preliminary.php

Men hvad er konklusionen så for os almindelig dødelige? Kan hans forskning nu helt afvises på det foreliggende grundlag, eller er der blot tale om krusninger, således at man som læser bare skal have en sund skepsis?