Kommentarer til: Hvad #$*! forestiller grækerne sig?

Af: Emil

Emil — Thu, 26 Feb 2015 13:39:58 +0000

@Christian: Grækenlands drastiske forbedring af deres budgetter, syntes jeg helt åbenlys må have bidraget til deres store recession, selvom deres BNP var overvurderet så, er der stadig sket et voldsomt fald, og stigningen i arbejdsløsheden bevidner det samme. Min pointe er ikke så meget at Grækenland ikke skulle have effektiviseret (og nok også minsket) deres offentlige sektor, men at det er de store forbedreringer af den offentlige saldo strukturelle balance, som de har lavet, der virkelig har gjort ondt på økonomien. Alesina siger jo også, at skattemæssige forhøjelser, som også er sket i Grækenland, skader i økonomien, dog er han i klart mindretal blandt makroøkonomer, når det kommer til om nedskæringsmæssige konsolideringer skader økonomien, så stærk evidens er en overdrivelse. Jeg ser frem til flere om Grækenlands konjunktur situation.

Af: Uffe

Uffe — Thu, 26 Feb 2015 10:17:57 +0000

For at skabe vækst skal staten undgå at gå i vejen for ægte iværksætteri. Staten og dens forbrug er et dræn på ethvert samfund, da produktive resurser bliver overflyttet til politiske projekter der ofte er tabsgivende.

Kun fordi disse tabsgivende projekter understøtter indtjeningen i visse vælgergrupper, kan det lade sig gøre at fortsætte længe på denne måde. Man tager købekraft fra hele samfundet og koncentrerer indsatsen på et fokuseret område, og kan påpege stor aktivitet her. Det overser fuldstændigt at der introduceres et stort samfundsmæssigt tab af resurser, fordi pengene bruges politisk i stedet for praktisk.

Men denne mekanik er svær at gennemskue for den almindelige vælger, og forvirringen om statens bidrag kan fortsætte.

Enhver kan jo se de positive effekter af subsidier til fx vindmøller. Der skabes jobs, og vindmøllerne producerer strøm – alt er fryd og gammen. Pengene der går til projektet er dog ikke opstået som profit af frivillige transaktioner i markedet, men er bragt til bordet ved at pålægge skatter og afgifter der er ufrivillige og har en negativ adfærdseffekt hos betaleren.

Tabet af velstand kan beskrives som forskellen i afkast mellem den dårlige investering (vindmøller) kontra den gode investering (privat virksomheds kapitalapparat), plus summen af negativ adfærdseffekt hos betalerne.

Af: Christian Bjørnskov

Christian Bjørnskov — Thu, 26 Feb 2015 06:49:11 +0000

Som jeg ser det er et af problemerne, at Grækenlands BNP var overvurderet fra starten af krisen. De levede helt bogstaveligt talt for lånte penge. I deres vækstperiode før krisen gældsatte landet sig faktisk! Vi kommer til at skrive om det senere her på bloggen, men der er generelt stærk evidens for de kontraktionære effekter af skattebaserede konsolideringer, men ikke for nedskæringsbaserede. Man kan for den sags skyld tage Danmark 1983-85 som eksempel på det, Alberto Alesina har kaldt en austerity expansion. Jeg køber ganske enkelt ikke præmissen, at de enorme ekstra midler, der er bundet i den græske offentlige sektor_ikke_er modproduktive.

Af: Emil

Emil — Wed, 25 Feb 2015 17:00:45 +0000

@Christian: Grækenlands BNP er faldet med over 20% og arbejdsløsheden er også steget voldsomt siden finanskrisens start. Så at noget af dette ikke skyldes de voldsomme besparelser Grækenland har lavet, syntes jeg er svært at argumentere imod.

Af: arilando

arilando — Wed, 25 Feb 2015 16:58:38 +0000

@Christian Bjørnskov
Ja, de problemer skal selvfølgelig løses. Det ændrer ikke ved at at sænke de offentlige udgifter og hæve skatterne i en situation som den Grækenland er i fører til lav eller negativ økonomisk vækst. Det er der gennem historien mange eksempler på. Hvilket jo også har været resultatet i Grækenland indtil nu.

Og jo, der er andre måder at få gæld/BNP (hvilket er hvad der virkelig betyder noget. Om gælden stiger eller falder i absolute tal er ikke vigtigt.) ned på et rimeligt niveau. Den mest oplagte som jeg nævnte før er højere økonomisk vækst. Og så er der selvfølgelig altid den mulighed at den europæiske centralbank opkøber en del af den græske stats gæld.

Af: Christian Bjørnskov

Christian Bjørnskov — Wed, 25 Feb 2015 14:47:17 +0000

@Arilando: Jo, det gør man faktisk! Grækenlands problem tæller bl.a. en ekstremt uproduktiv offentlig sektor, tunge reguleringer og et voldsomt korruptionsproblem. De kan ikke afhjælpes medmindre man skærer ned. Desuden kan det ikke lade sig gøre at få budgettet i nogenlunde balance uden at skære ned i de offentlige udgifter.

Af: arilando

arilando — Wed, 25 Feb 2015 13:22:23 +0000

Selvfølgelig nægter regeringen flere nedskæringer. Hvad skulle det gøre andet end yderligere sænke væksten i BNP? Grækenland skal fokusere på at vokse sin økonomi, det er den eneste reele måde at får gæld/BNP ned til et rimeligt niveau. Og man vokser altså ikke en økonomi ved at hæve skatter og sænke offentlige udgifter.