Tak for referencerne 🙂

Rothbards bog gav mig en forståelse af bankernes funktion, er der nogle kritikpunkter i forhold til den del af bogen du kender?

Jeg må nok indrømme at den historiske fortælling har fortabt sig lidt, skulle der være nogle faktuelle fejl i bogen har jeg givetvis glemt det alligevel 🙂

Men bogen fik mig alligevel gjort interesseret i den danske historie.

http://www.dartmouth.edu/~mkohn/Papers/01-15.pdf

Med andre ord: Der er ikke den store grund til at udgå fra Rothbard eller Mises Institute-skriverier, når det gælder pengehistorien. Helt uagtet anbefalinger vedrørende bankreserver eller guldstandard — som der i øvrigt er betydelig kontrovers om selv i meget liberale kredse derovre — er den rothbardske udlægning af penge- og kredithistorien om ikke andet utilstrækkelig.

Målet er nærmest udelukkende at agitere imod alle former for penge, der ikke er specie, hvad der egentlig ikke er særlig fremmende for forståelsen. Men nu er jeg også kun ved at skrive speciale, og hverken kvalificeret eller interesseret i at komme med policyforslag til pengepolitikken.

Jeg ville ærligt talt være forsigtig med Rothbards beretning. Der var en nylig artikel, der beskrev hans bidrag til bankhistorie som lidt mindre nyttige end man kunne håbe på, “by virtue of being factually incorrect.” Det er især fractional reserve banking’ens historie, han misforstår, fordi han fejlbeskriver hvordan kredit og bankkonti fungerede før bankerne — og har en voldsom bias mod andet end ædelmetaller, som får ham til at se bort fra samtidige syn på sagen.

Der findes langt mere autoritative kilder til fiatpengenes historie [navnlig Amerika, hvor det jo stammer fra], bl.a. hos Fairley Grubb, George Selgin (freebanking fortaler, så at sige tidligere østriger), Dror Goldberg, og i ældre kilder blandt andre Macleod og endda Innes.

http://www.nber.org/papers/w18099

Dette er en noget længere udredning:
http://www.lerner.udel.edu/sites/default/files/ECON/PDFs/RePEc/dlw/WorkingPapers/2015/2015wp07.pdf

Om guldsmedebankerne, som Rothbard og et utal andre harcellerer mod, kan man f.eks. se:
http://papers.ssrn.com/sol3/papers.cfm?abstract_id=1589709

Macleod bidrog to kapitler til det gigantiske:
http://oll.libertyfund.org/title/2236

Der findes også en hel del historie om kreditpapirenes historie, altså letters of credit, mv., og hvordan de blev brugt.

Jeg har en uanet stor artikelliste, hvis det er mere specifikke ting du leder efter.

Nu er jeg i færd med at læse Mises “Theory of Money and Credit”, og har læst Rothbards “The mystery of banking” der også indeholder en del historiske referencer.

Som du siger har østrigerne en forkærlighed for hårde penge i specie – målet, så vidt jeg har forstået dem, er at sikre pengemængden ikke lader sig manipulere af statslige indgreb (det har dog ikke forhindret den Dansk-norske speciesbank i at udvide kreditten fra 13 mio rigsdaler i 1798 til 145mio rigsdaler i 1813 da Danmark gik statsbankerot pga. krig etc). Midlet for at opnå en stabil pengemængde virker derfor ikke til at være løst med at bruge specie, men lige så vel politikken omkring pengene.

Jeg er selv ganske interesseret i pengehistorie, er der nogle anbefalingsværdige bøger man kan få fingre i som beskriver den danske pengehistorie?

Jeg er bekendt med at østrigerne indskrænker definitionen af penge til kun at gælde specie, men det er en for snæver definition efter de fleste pengehistorikeres opfattelse, og min.

Jeg studsede over ordet “omløbsmidler”, som du bruger i din tekst. Har du læst bøger af nogle af de østrigske økonomer? Fx Mises?