Jeg vil anbefale dig at læse om Hayek og Mises’ konjunkturcyklusteori. Deres udgangspunkt er at inflationen målt på forbrugerpriser skjuler det relle billede. Det er pengemængderne man skal være opmærksom på i stedet. En større pengemængde kan presse aktivpriser op, som vi ser for tiden.

De nye penge behøver ikke nødvendigvis at jagte forbrugervarer op i pris, det kommer an på så mange ting hvor priserne stiger.

BIS udgav for nogle måneder siden en paper der skrev at deflation ikke var så farligt, og depressionen i 1930erne må betragtes som en outlier – det man skulle være påpasselig med var aktivpriserne.

Det kan man jo ikke just sige at de er varsomme med. Centralbankerne gør deres for at aktivpriserne stiger meget. Det var det samme vi så i højkonjunkturen op til 2008, lav inflation men stor stigning i aktivpriser.

P.t. ser det ud til at obligationsmarkedet modtager samme elskov som boligmarkedet gjorde det i 2008, og det er her vi kan forvente en korrektion når cyklussen vender fra høj- til lavkonjunktur.

Uffe, jeg har svært ved at forstå hvordan ekspansive metoder i 08 skulle give os denne dybe recession, når vi stadig har lav inflation, og disse ekspansive har ikke givet os høj inflation. Samtidig har tidligere kriser været mildere og disse havde langt højere inflation, og disse har haft mere ekspansiv pengepolitik, i hvertfald ift at skabe inflation .

Min teori?

Jeg læser blot Mises og Hayeks teori. Jeg skal ikke nyde noget af at kloge mig ved at skabe min egen teori, jeg synes blot at deres teori er fascinerende. Den forklarer i øvrigt ganske tydeligt at vi er i recession fordi vi tog så ekspansive metoder i brug ved panikken i 2008. Deres teori siger med al tydelighed at likvidering af dårlige investeringer er den medicin der hurtigst når bunden og vender skuden. Se eventuelt tilbage på depressionen i 1920-1921 som et eksempel på at uden indblanding fra hverken finans- eller pengepolitik så kan konjunkturerne vendes på kort tid, selvom nedturen antog deflationsproportioner i sammenlignelig størrelsesorden med den store depression i 1930erne.

Dit postulat om at rigide priser er en realitet er formuleret på en sådan måde, at man ikke kan tilbagevise den, fordi du går til ekstremer med ordene “fuldt fleksible”. Så kan jeg ikke andet end indvende at priserne i vor dags samfund er gjort ufleksible af statslige indgreb til en sådan grad, at en økonomisk tilbagegang kræver meget ekspansiv politik for at forsøge at nedbringe arbejdsløsheden.

Jeg tror bare ikke “medicinen” virker. Vi har strukturelle problemer i Danmark der på den ene side holder folk væk fra arbejdsmarkedet og på den anden side reducerer økonomiske incitamenter i at drive virksomhed. De problemer kan vi ikke løse med pengepolitik, uanset om vi fører fastkurspolitik eller ej.

Uffe, hvis din teori ikke kan forklare hvorfor vi har en recession, så har den begrænset berettigelse. Eller der skal i hvert komme en forklaring på hvorfor vi har så stor en recession som vi har nu.

At priserne ikke er fuldt fleksible lader til at Være en realitet ligegyldigt hvor ureguleret en økonomi er. Der er ingen økonomier som er fri for konjunkturer.

Det er ikke nødvendigt at udvide pengemængden, det er langt vigtigere at sikre prisernes fleksibilitet. Fastlåser man visse priser, og håber på at inflation kan kurere problemerne, så ender man let i et problem hvor problemer i visse sektorer udløser en “løsning” der rykker ved samtlige sektorer.

Det problem der skabes ved politisk at lægge bånd på prissystemet kan man ikke løse ved at hæve inflationen. Det skaber ubalancer mellem sektorerne med disse bånd, og ved at injicere nye kreditter i systemet skaber man blot endnu flere ubalancer.

Rentemanipulation fører til at hele prisstrukturen forstyrres fra sin markedsbestemte ligevægt – så dvs. først lægges der bånd på nogle priser (arbejde, eksempelvis) der giver et udfald med højere arbejdsløshed. Senere vil man så forsøge at løse dette prisproblem, ved at forstyrre alle andre priser i økonomien.

Det er dømt til at mislykkes fra starten. Hvad der startede som et fromt ønske om højere beskæftigelse ender i en krig imod markedets prisdannelse.

Hvis du ikke vil have rationelle forventninger, hvilken slags forventningsdannelse vil du så have?

Jeg har ikke abonnement så jeg kan ikke læsere artiklen. Dog giver det ingen økonomisk mening at Være bange for ekspansiv pengepolitik. Da inflation og output er lavt.

Stendevad: Kimen er lagt til næste finanskrise
http://borsen.dk/nyheder/avisen/artikel/11/114851/artikel.html

Jeg skrev i børsen at vi burde droppe fastkurspolitikken fordi budgetunderskuddet reguleres af EU alligevel, og efter de udmeldinger fra Lars Rohde, så ville jeg forvente en højere rente end den vi har nu – hvis fastkurspolitikken blev forladt.

Inflation er illusion om velstand – inflation som defineret ved prisstigninger i forbrugerprisindekset skjuler endnu flere af de virkninger som en udvidet pengemængde medfører.

Jeg er tilhænger af Hayeks konjunkturcyklusteori der siger at den kreditudvidelse der foregår på baggrund af lave renter skaber fejlinvesteringer under højkonjunkturen, som senere skal likvideres under lavkonjunkturen. Tror man på at konjunkturcyklussen kan forklare således, følger det naturligt at have aversioner imod kreditudvidelser og tilbøjelighed til at synes godt om en markedsbestemt pengemængde, fri for statslig indgriben (man kan jo have lov at drømme, det er gratis).

På baggrund af QE får vi inflationen op, større udlån til virksomheder og generel stigende beskæftigelse. Senere rammer lavkonjunkturen som resultat af fejlinvesteringernes svigtende potentiale. QE er opskriften på netop en lavkonjunktur, fordi seddelpressen startes og standses. Hvis kreditudvidelsen aftager eller standser helt, vil investeringerne afsløres som dårlige og en lavkonjunktur starter – spørgsmålet er blot hvor længe vi vil køre på seddelpressen for at holde konjunkturerne “gode”. Jo længere vi gør det, jo værre bliver lavkonjunkturen.

Det er essensen af Hayeks teori, som jeg finder meget fascinerende.

Jeg kan Heller ikke rigtigt finde nogle eksempler på at flydende valuta skulle medbringe høj inflation. England og Sverige har fået flydende valuta samtidig med stabil lave inflation.

Vi har skrevet om de før: http://punditokraterne.dk/2010/05/17/tillykke-med-g%C3%A6lden-%E2%80%93-her-er-flere-euro/
Kort fortalt: Fastkurspolitik udenfor euroen er det bedste arrangement når man vil sikres sig, at ens politikere bliver disciplineret af frie markeder.

At nationalbanken snakker om at stramme finanspolitikken, når vi har et kæmpe outputgab, negative renter og en inflation omkring 0 er ufatteligt.

At der er så mange økonomer der forsvarer fastkurspolitikken er også komplet ulogisk.