Hvor dramatisk var Folketingsvalget egentlig?

Der er skrevet meget og langt om, hvor stor en ændring, Folketingsvalget sidste uge repræsenterede. Flere kommentatorer har sammenlignet det med jordskredsvalget i efteråret 1973, men uden at have et egentligt grundlag for sammenligningen. Så hvor dramatisk var valget i virkeligheden?

Først er det klart, at yderpolerne i dansk politik fik flere stemmer. Liberal Alliance gik fra 9 til 13 mandater og Enhedslisten fra 12 til 14. Centrum af dansk politik, hvis man definerer det som Venstre og Socialdemokraterne, tabte i alt ti mandater (-13 og +3). Men hvis man inkluderer Dansk Folkeparti – som basalt set er et klassisk socialdemokratisk parti, der ikke kan lide udlændinge – vandt midten faktisk fem mandater (+15 til DF). Så det er lidt svært at påstå, at dansk politik er blevet mere ideologisk polariseret. Det eneste egentligt nye i den historie er Alternativet, der trak ni mandater til det cafe latte-drikkende do-good segment.

I stedet kan man se på, hvor mange mandater, der skiftede mellem partierne. Figuren nedenfor plotter, hvor stor en andel af Folketingets mandater, der er vandret mellem partierne ved hvert valg siden 1901. Yderst til højre ser man tydeligt 2015-valget. Men pointen er her, at hvis ens historiske hukommelse er en smule længere end tilbage til Nyrup-regeringerne, ser valget ikke særligt sært ud. 19 procent af mandaterne skiftede, hvilket er de samme som i 1975 og 1977, men langt fra de 34 % i december 1973. Vi er også meget langt fra valgene før 1920, hvor ganske store vælgerbevægelser var reglen mere end undtagelsen.

Mandatskift 2015Så hvor stor en ændring var valget? Svaret er, at for de gamle partier – V, S, og K – er det måske skidt ud, men det større billede har ikke ændret sig meget. Kun fem mandater vandrede mellem de to blokke (defineret på økonomisk politik), hvilket er ganske lid sammenlignet med 1972 (31 mandater), 1973 (37 mandater), 2002 (25 mandater) eller for den sags skyld 1977 (19 mandater). Mens medierne selvfølgelig skal have noget at skrive om, er der ikke sket frygteligt meget. Med The Whos ord: Meet the new boss, same as the old boss – og hun hedder medianvælgeren.

4 thoughts on “Hvor dramatisk var Folketingsvalget egentlig?

  1. Anonym

    “der ikke kan lide udlændinge”

    Kunne Punditokraterne ikke have som ambition at hæve sig lidt over niveauet hos den gennemsnitlige journalist.

    Man kan mene meget om Dansk Folkeparti, men at de i al almindelighed skulle have noget mod udlændinge er en primitiv analyse. Dansk Folkeparti har en betydelig modstand mod visse former for indvandring og nogle krav/forventninger til dem der bosætter sig her.

    Men;
    1) Udlændinge ikke lig med indvandring. Mange udlændinge er som bekendt ikke indvandrere
    2) Der er ret stor forskel på “udlændinge” – DF har efter alt at dømme ikke det store i mod ret mange af de udlændinge der er her.

    Men med den primitive beskrivelse af Dansk Folkeparti opnår man vel den fordel at man selv lyder som lidt af en verdensmand i forhold til de provinsielle tosser.

    Svar
  2. Hans Und

    “der ikke kan lide udlændinge”

    Det handler i hovedsagen om MENAP indvandring. Som i øvrigt sker via flygtninge instituttet, selv om det er mere end vanskeligt, at se hvad der begrunder at de pågældende kan anses som flygtninge.

    Men forøvrigt, Christian og andre der mener MENAP indvandring er en god ide, hvornår kommer den “indvandringens VVM redegørelse”, der godtgør eller i det mindste gør det muligt, at holde indvandringslobbyen fast på deres fantasifulde forudsigelser om et multikulturelt Utopia?

    Den “VVM redegørelse” skulle have været lagt frem INDEN projektet blev sat i værk. I øvrigt er “projekt MENAP indvandring” et projekt, der i sit forventelige slutresultat er så omfattende, at det burde og skulle have været lagt ud til folkeafstemninger i de fleste europæiske lande.
    – Og det vidste, og ved, tilhængerne godt.

    En af påstandene nedenunder diskussionen er jo i øvrigt, at islam blot er en religion som alle andre religioner. Hvornår kommer den rapport, der godtgør at den påstand er sand?

    Og nej. Om så det rent faktisk var rigtigt, at danskerne (og andre) skulle lide af brunhedsforskrækkelse i kontraproduktiv grad, så begrunder det ikke, at et lille mindretal skulle have ret til, at gennemtving brunindvandring som en kur.

    Folk, og også et folk, har ret til at sige nej tak til projekter de ikke bryder sig om. Uanset hvor idiotisk grunden måtte være. Det kræver nemlig slet ikke en begrundelse, at sige nej tak.

    Og når jeg nu alligevel er ved manglende rapporter og redegørelser, hvornår kommer dokumentationen for, at racisme findes som andet end et politisk angrebsvåben? Hint: Sokal hoax.

    Svar
  3. Hans Und

    Men iøvrigt enig i din analyse af valget.

    Og især glædeligt,selvom det kan vise sig at være en kort glæde, at de antidemokratiske ekstremisterne hos de radikale, ikke har flertal med rødblok samtidig med de ikke behøves i blåblok.

    Svar

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.