At religiøsitet måske er for bredt et fænomen at dække, er en glimrende principiel kritik. Om den så har praktisk betydning er for mig det vigtigste. Måske lidt overraskende har det vist sig i mit fælles arbejde med Niclas Berggren (publiceret i 2011 i Journal of Economic Behavior & Organization og 2013 i Journal of Institutional Economics) at det specifikke mål ikke rigtigt gør en forskel. Om man regner religiøsitet som fravær af erklærede ateister, hvor vigtig religion er i folks hverdag, eller hvor ofte de kommer i kirken, viser det samme mønster på tværs af lande. USA er stort set det eneste sted, hvor målene ikke helt passer med hinanden. Det gælder også, at NIclas og jeg faktisk ikke har fundet forskelle på_hvad_folk tror på. Læser man teksterne er de i virkeligheden også ganske ens – og mere ens end folk går og tror.

@Kjeld: Hvilke værdier mener du er ‘kristne værdier’ ?

Man kunne godt sige at folk netop får et mere sekulært forhold til religionen, hvor man kaster de dogmatiske elementer fra sig, og her er det altså et dogme at man skal gå i kirke hver søndag.

“Taler man med folk med forbindelse til Folkekirken hører man ofte påstanden, at danskerne da slet ikke er så sekulære som det påstås…”

Bemærk – man kan godt være sekulær og kristent troende på en og samme tid – det er de fleste faktisk, da kristendommen skelne mellem det verdslige og det åndelige – giver kejserens hvad kejserens er, og Gud hvad Guds er – andre religioner ser anderledes på, især lovreligioner.