Hvis der er prisrigiditet på lønninger så er det klart at deflation vil skabe stigende arbejdsløshed. Derfor kan det også forklare hvorfor det gik fint da pengene ræsede rundt i boomårene op til finanskrisen – her afsløres de skadelige virkninger af rigiditeten ikke.

Når kreditten tørrer ud, afsløres virkningen af de hårde grænser for prisbevægelser ved at markedet ikke clearer længere. Her kan man så vælge at pumpe penge ud og sætte økonomien ind i et nyt boom-bust, eller man kan vælge at løsne sine prisrigiditeter så markedspriserne kan ændre sig dynamisk og søge mod et nyt equilibrium.

Grækerne har ikke muligheden for at pumpe penge ud, så de skal løsne prisstrukturen op så markedet kan arbejde imod equilibrium cleare igen.

Det kan de jo bare nægte at gøre og fortsætte med at have rekord høj arbejdsløshed.

Jeg benægter ikke strukturproblemerne, og at de har gjort Grækenlands situation værre, men de kan langtfra forklare hvorfor Grækenlands økonomi er så meget værre nu end den var i 2008. Der kan sagtens laves strukturelle forbedringer, men disse er ikke skatteforhøjelser og andre ting der samlet øger det strukturelle overskud.

Christian, de samme strukturelle problemer var der jo før 2008, hvor der var en meget lavere arbejdsløshed og et højere BNP. Hvis ikke at austerity er en del af forklaringen, så skal der komme med en anden forklaring(hvilket der til mit kendskab ikke har været endnu). Det er meget svært at argumentere for at Grækenlands nuværende BNP og arbejdsløshed ikke er hhv. langt under og over den potentielle værdi. Vil dog kigge på Horst Feldmans arbejde.

De kan da netop skyldes strukturelle problemer! I hvilken grad en økonomi oplever stigende arbejdsløshed og hvor persistent den er, påvirkes ganske tydeligt af, hvor rigide arbejdsmarkedets strukturer er. Stivere faggrænser og strammere (og dyrere) fyringsregler fordyber da på indlysende vis en krise, uanset om den er hjemmebagt eller ej. De interesserede kan f.eks. tage et kig på Horst Feldmans arbejde omkring denne type forhold.

Island har egen valuta og har haft højere inflation, på et tidspunkt over 15%. Grækenland har haft deflation, og har generelt haft den laveste inflation i EU. Dette indikerer at prisrigiditet betyder en del. Et land mister ikke bare 25% af output ved rene produktivitetschok. Derudover er det svært at forklare den høje arbejdsløshed uden pris og lønrigiditeter. Så store udsving som der har været på output og arbejdsløshed kan ikke skyldes strukturelle problemer, da Grækenland havde samme strukturelle problemer før 2008.

Stramningerne alene kan ikke forklare dybden af den økonomiske krise i Grækenland. Stramninger i andre lande har ikke bragt medført forholdsvist nær samme tilbageslag. Tættest på kommer forgældede lande som Italien, Spanien og Portugal. Lande som Irland og Island (som bortset fra Grækenland tegner sig for den største budgetstramning i OECD) har ikke nær samme krisedybde. Man kommer ikke uden om, at den græske krise i høj grad drives af (desværre berettiget) negativ forventningsdannelse, som hænger sammen med en meget ringe strukturpolitik og et politisk system ude af stand til at tage fat på de grundlæggende problemer.

der er noget om det, men over 20% lyder urealistisk. Derudover er arbejdsløsheden steget enormt, så dette tyder på at Grækenland er i en stor rescession.

Man kunne indvende, at græsk BNP er faldet fra et kunstigt højt niveau, der ikke afspejlede landets egentlige produktive kapacitet – man har ganske enkelt levede over evne. Det er ikke for sjov, at vi lærer vores børn, at det skal man ikke.

http://lolgreece.blogspot.dk/2015/07/getting-to-yes-in-greece-collection-of.html