Det er fint nok at vi på vores side af hegnet vinder en enhver debat, hvor logik og fakta er kongen. Men som vi også ved, bl.a. fra den debat en af Pundiktoraterne havde med en minister og en NGO, så er det så godt som uladesiggørligt at få dem til, at spille på den bane. Og det er det fordi de godt ved de er ude i en omgang plattenslageri. Af de 17 milliarder der står ulandsbistand på går langt de fleste aflønning af danskere, der samtidig gennem afløning af lokalt ansatte får lov til at have deres egne små kongedømmer.

Og det er en meget stærk motivation for at optræde så uhæderligt, som disse NGOer gør.

Desvære er det ikke nok, at demonstrere at de tager fejl. Det må også udstilles at de er uhæderlige. Og ikke mindst skal de udsættes for hån, spot og latterliggørelse.

Schopehauer forklarere i en lille bog, “kunsten at få ret”, at selv en diskussion mellem fagfolk, foran andre fagfolk, i sidste ende afgøres af, hvem der kan gøre modparten til grin etc. og ikke af hvad der tilfældigvis er sandt og rigtigt.

Og vores største problem er ikke dovenskab hos MSM, men uhæderlighed. På den anden side har jeg just den anden dag oplevet, at en post på min egen blog ikke kunne findes af google. Hvis ellers min antagelse er rigtig, så har Folkekirkens Nødhjælp bedt google blokere den. Og i såfald så er man blandt NGOer bekymrede for hvad vi skriver om dem, for ikke at kalde det hysteriske. Hvilket så er tegn på, at de oplever “negativ” interesse som en trusel, der ikke kan imødegås åbent i felten. Hvilket er et positivt tegn.

Omtalte post: https://undskabenshotel.wordpress.com/2015/08/11/hjemmeroveri-i-sydsudan-hvem-betaler/

Du skriver rigtigt nok at man i artiklen i The Guardian skriver om DK og Skandinavien. Men hvorfor skulle jeg skrive om det? Det har intet med mit blogindlæg at gøre. Dette indlæg handler ikke om optimale vækstmodeller, “god og dårlig” ulighed mv. Denne post handler om det som fremgår af overskriften.

Og når du skriver “artiklen i The Guardian anbefaler således, modsat dig, at man for at undgå stigende ulighed lader sig inspirere af institutionelle forhold i lande som Danmark. Dette nævner du sjovt nok ikke.” så må jeg spørge om hvorfor i alverden skulle jeg også gøre det, givet at jeg IKKE diskuterer institutionelle forhold. Alene elendig journalistik og anløben propaganda fra NGO’ere.

Med hensyn til artiklen i Berlingske. Det er helt oplagt at journalisten bruger OECD og IMF til at (personligt) at kommentere på den danske debat. Hans kommentarer er kun valide hvis man bevidst ikke forholder sig til hvad OECD og IMF rent faktisk skriver om ulighed.

Det kan så være fordi man er ude i politisk ærinde, men det kan også være fordi man er mere interesseret i dramatik og chok effekter end i at forholde sig til fakta. Sidstnævnte kræver jo så heller ikke at man sætter sig ind i det stof man skriver om. Til forsvar for journalisten skal jeg dog nævne at jeg jo ikke ved hvilke arbejdsbetingelser han er ansat under eller hvilke kompetencekrav avisen stiller til sine medarbejdere i forhold til det stofområde den enkelte varetage. Det er naturligvis i sidste ende avisen som må have det endelige ansvar.

Endelig kritiserer du mig for at bruge en figur der sammenligner udviklingen i privatforbruget i DK med sammenlige landes. Du beskriver den endda som “løsrevet”. Ja endda fejlagtig, fordi, som du skriver “Her glemmer du en masse argumenter på vejen, for indirekte beskatning (på varer og tjenesteydelser) vil i første omgang presse privatforbruget yderligere – det er simpel polit-lærdom.”Her glemmer du vist så betydningen af ordet “umiddelbar”. Figuren viser udviklingen over en 7-årig periode.

Endelig skriver du så at du vil mene “at man fra store dele af det politiske spekter burde være bekymret for det demokratisk holdbare i stigende kapitalkoncentrationer på meget få hænder. F.eks. er det jo en klassisk liberal antagelse at magt korrumperer og penge er jo som bekendt magt. ”

Det er også det halstrå som Lars Koch og IBIS holder sig til, når man konfronterer dem med at deres rapport, som de lavede sammen med OXFAM er noget juks. Problemet er bare, at hvis det var hvad de ønskede at belyse, så er en fokusering på enkeltpersoners formue (som primært består af værdipapirer) ikke særlig anvendelig, ligesom det (igen) ikke giver mening at beskæftige sig med global formuefordeling.

Ja,magt korrumperer og crony capitalism er et stort problem. Det er sådan set et af de bedste argumenter for at begrænse statens rolle.

Hej Jacob,

Kan du redegøre for din kobling mellem penge og magt – og den afledte slutning at det er et demokratisk problem at kapitalen koncentreres på få hænder?

Dernæst vil det være oplysende for læseren om du ville forklare hvordan du mener at kapitalkoncentrationen på så få hænder er opstået.

Har du derudover gjort dig nogen reflektioner om hvorvidt disse få hænder du omtaler er skiftende personer, eller om du forestiller dig at det er de samme personer der år ud og år ind besidder denne stigende kapital, hvis man da kan generalisere således?

Jacob, det store problem med Lars Kochs udtalelse er, at han baserer en del af dem på fri fantasi og resten på en aldeles værdiløs rapport fra Oxfam. Problemet i den er, at den opgør noget man kalder ‘nettoformue’, men inddrager ikke pensionsformuer i målene! Flere af mine kolleger i andre lande, som har gjort det, peger på at der ikke er noget klart billede af, om uligheden stiger når man tager pensionerne med. Så Piketty-påstanden om stigende kapitalkoncentrationer ser simpelthen ud ti lat være forkert.