Internetadgang og frihed

En af det sidste årtis oversete udviklinger er udbredelsen af moderne kommunikation til fattige lande. Estimater peger for eksempel på, at hver anden voksen afrikaner ejer en mobiltelefon i dag, hvilket ikke blot har revolutioneret deres adgang til markedsrelevant information. Deres viden om samfundsforhold er også større og meget hurtigere end tidligere. Det samme gælder internetadgangen i store dele af den tredje verden, hvilket har givet visse repressive regimer nye udfordringer. Det kinesiske kommunistparti forsøger til stadighed at styre den information, landets har adgang til over blandt andet nettet. Deres særlige hovedpine er al den information, der ’slipper ud’ af Hong Kong, hvor partiets lange arm ikke helt rækker ind. Venezuelas regering har lignende udfordringer.

Det har indtil nu været et åbent spørgsmål, om internetudviklingen og den måde, den giver almindelige borgere yderligere adgang til information – og dermed til at sammenligne deres lands eller regions status og opførsel med andre regioner – har egentlige politiske konsekvenser. Men i det sidste nummer af Contemporary Economic Policy svarer Kathleen Sheehan og Andrew Young på spørgsmålet. Ved at sammenholde information på udviklingen i internetadgang og økonomisk frihed for en meget stor gruppe lande over tid, kan de estimere konsekvenserne af den ekstra information.

Resultatet er opløftende for de af os, der enten bekymrer os om frihed eller om økonomisk og social udvikling i verdens fattigste lande. Mens internettet ikke umiddelbart ser ud til at have implikationer for den økonomiske frihed i lande, der i forvejen er relativt frie, er det omvendt i lande, der starter med relativ ufrihed. Her kan man se en markant effekt af øget internetadgang på befolkningens økonomiske frihed. De dele af indekset, der driver effekterne, er primært område 1 og 5.

Med andre ord – og for dem, der ikke kender detaljerne i indekset – betyder det, at øget internetadgang er forbundet med en mindre offentlig sektor og væsentligt mindre reguleringer af arbejds-, kredit- og produktmarkeder. Det kinesiske kommunistparti har således god grund til at være bekymret for andet end befolkningens viden om menneskerettigheder og demokratiske krænkelser. I resten af den tredje verden svækkes regeringernes direkte indflydelse på samfundet tydeligt, i takt med at befolkningen får mere information om resten af verden.

4 thoughts on “Internetadgang og frihed

  1. Kjeld Flarup

    Jeg havde lidt den samme tanke omkring der arabiske forår, hvor sociale jo netop spillede en stor rolle i de revolutioner som kom i værk. Men træerne er ikke vokset ind i himlen endnu.

    Jeg ser dog en stor forskel på Mellemøsten og Kina. Det kommunistiske styre har formodentligt gjort mere ud af uddannelse og oplysning end regimerne i Mellemøsten, derfor kan de drage stor fordel af de nye muligheder.

    Omvendt kunne man sige det samme om Rusland, men selvom der ikke er det der ligner censur på internettet, så er Rusland ikke særligt frit.

    Svar
  2. Hans Und

    Anekdote:

    En bekendt arbejdede i et Filippinsk callcenter med servicering af den såkaldte “Obama phone” og bemærkede tørt, at ikke mindst negerne )og en hel del hvide) i USA måtte være meget meget dumme, for selv dem hun så bo under broen i nærheden af callcentret, kunne af sig selv finde ud af, at navigere rundt på nette med deres smartphone.

    http://www.obamaphone.com/

    Nå det er jo nok en and, for som vi alle ved er Amerikas Forenede Stater jo blottet for bistandshjælp og det der ligner.

    Svar
    1. Kjeld Flarup

      Jeg kan godt lide at Obama, på forsiden er afbilledet med en gammeldags fastnet telefon, på en side som handler om mobiltelefoner, så måske der er noget om snakken.

      Svar

Leave a Reply to Hans UndCancel reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.