Kravspecifikation er virkelig for nørder. Det kræver minutiøs gennemgang af systemets funktioner og et virkelig indgående overblik således koordination mellem delfunktioner fungerer i samspil med den overordnede funktion. Det er også naturligvis nødvendigt at beskrive hver eneste funktion i detaljer, som er et omfangsrigt stykke arbejde. Udelades en funktion som har særlig vigtig karakter kan systemet i princippet ende i fiasko på blot en enkelt udeladelse.

Typisk skrives en kravspecifikation i samarbejde mellem “arbejdsgiver” og “arbejdstager”. I dette samarbejde forsøger arbejdstager at lave så lidt som muligt og foregive at have lavet så meget som muligt. Typisk kan arbejdstager også foregive at kunne alle mulige ting, som arbejdsgiver får indtryk af man derfor ikke behøver at skrive detaljeret ned. En af de vigtigste ting er at arbejdsgiveren har overblikket og sørger for minutiøs dokumentation af indgåede aftaler.

Jeg vil umiddelbart tro at man kan bruge principal-agten teori til at beskue hvordan en kravspecifikation kommer til verden og faldgruberne heri.