Er der en måde at finde ud af hvilke overvejelser investorerne sidder med, når de fravælger at automatisere produktion i Danmark?

De må velsagtens sidde med en palet af muligheder for at placere kapitalen, og de må vel selv vide hvorfor de vælger som de gør.

Jeg synes at kunne se at ikke-finansielle virksomheder øger deres indlån siden efteråret 2011. Plotter man indlånet fra ikke-finansielle virksomheder i tiden siden finanskrisen ligner kurveformen et V, hvor forår 2008 er den første top, og bunden er efterår 2011.

I dag er trenden stigende indlån fra ikke-finansielle virksomheder.

Mht. det at flytte produktion af relativt simpel produktion til Polen, er der en enkel forklaring: Polakkerne er ved at være tæt på så produktive som os i den type produktion, men får stadig en lavere løn. De er også gode til at holde kvaliteten og uanset hvad folk går og tror, er Polen ikke noget særligt korrupt land længere.
Det er andre investeringer- tænk f.eks. investeringer til at erstatte simpel produktion i Danmark – der ikke rigtigt sættes i gang. Præcist hvorfor det ikke sker, er svært at sige. Jeg tror bestemt, at policy usikkerheden er en faktor, men se frem til hvad vismændene kan foreslå til foråret.

Hej Christian,

Jeg formulerede mig ikke præcist, jeg var egentlig interesseret i hvor meget af barrieren for investeringer i Danmark skyldes rammevilkårene (i forhold til det mest investeringsvenlige land eksempelvis) og hvor meget der skyldes usikkerheden.

Jeg tror du har ret i at rammevilkårene ikke er blevet så meget ringere efter finanskrisen, selvom de har sænket virksomhedsskatten, så har de hævet regulering andre steder. Men rammevilkårene for investeringer i Danmark er den ikke generelt knap så god som andre steder, hvis investeringen eksempelvis skal følges op med ufaglært arbejdskraft til produktion eksempelvis?

Der må da være en årsag til at man vælger at flytte produktion til Polen fra Danmark, eksempelvis produktion af vinduer eller varer i metalindustrien.

Jeg må indrømme, at jeg ikke helt kan se at rammevilkårene skulle være markant ringere end før krisen. Der er naturligvis sket en tydelig, yderligere regulering af den finansielle sektor, men udover den er der vel ikke sket ret meget, som ikke også ville være sket alligevel? Så jeg ser faktisk helt intuitivt den manglende recovery i de private danske investeringer som en primær følge af usikkerheden. At en del af de sandsynlige tiltag nok vil være skadelige – bl.a. pga. politikernes inkompetence – er i en vis forstand en del af usikkerheden og i en anden forstand forudset elendighed.

Hvis du skulle fordele de samlede barrierer for virksomhedernes investeringer i Danmark, hvordan ser du vægtningen mellem usikre politiske tider (dit indlæg her) kontra dårlige generelle rammevilkår (eksempelvis subsidie-skævvridning, reguleringsbarrierer etc) for investeringer i Danmark efter finanskrisen?