Undervisningstaksameteret på Htx er IKKE højere end på Stx, når man tager højde for de faktisk omkostninger. Af samme grund, som at omkostningerne for de naturvidenskabelige linjer er højere end for sprog eller samfundsfag.

Forskellen mellem taksameter på Stx og HTx kan forøvrigt i 2015 forklares alene ud fra at man har flere timer på Htx.

Dette indikerer naturligvis også at undervisningstaksameteret for Hhx i gennemsnit må være det laveste.

Men der har historisk været en forskel der IKKE kan forklares af disse objektive hensyn på forskellene i taxameterbetaling.

Og så må jeg tilslutte mig Christians pointer om forberedelsesfaktoren. Og jeg har trods alt 25 år bag mig i den gymnasiale sektor både på A og B side.

Her er forøvrigt hvad undervisningsministeriet skrev i 2007 om emnet:

“Disse særlige indholdsmæssige krav er medvirkende til at forhøje udgiften pr. elev på de to ud-dannelser i forhold til hhx, og det skønnes, så frem at de naturvidenskabelige fag er 1,5 – 2 gange så dyre, at det kan begrunde henholdsvis ca. 55-75 pct. forskellene i taksterne mellem hhx og htx, og ca. 10-20 pct. af takstforskellen mellem hhx og stx.

Der udover viser analysen, at der er betydelige forskelle i produktiviteten på de tre uddannelser, idet forskelle i arbejdstidsaftaler medfører, at der skal næsten et ½ lærerårsværk mere til at undervise et hold i et år på stx i forhold til hhx og htx. Det skyldes først og fremmest forskelle mht. normerne for rettetid, normerne for forberedelse samt reglerne for og antallet af lærere, der har aldersreduktion. Med disse forskelle er udgiften til stx ca.7.300 kr. pr elev eller ca. 50 procent højere end hhx og htx pr. år ved en gennemsnitlig holdstørrelse på fx. 27,3 elever.

Endelig viser analysen, at der er betydelige forskelle i holdstørrelserne på de tre uddannelser. Det gælder uanset forskelle i fagsammensætning. Således er der både lavere holdstørrelser på grund-forløbene og et større udbud af især blandede studieretninger og valgfag med heraf følgende lave-re holdstørrelser på stx i forhold til hhx. Htx ligger et sted midt imellem stx og hhx. En række af disse forskelle mht. holdstørrelser på grundforløb, studieretninger og valgfag synes ikke umiddel-bart at være velbegrundede.”

Kasper, du skriver at der “absolut” er en sammenhæng mellem forberedelse og kvalitet. Det kræver logisk at to forhold er opfyldt. Det første er, at mere forberedelse giver mere kvalitet – dvs. at der ikke eksisterer en slags mætningspunkt, så det selv for de værste idioter ikke kan lade sig gøre at overforberede sig. Det andet er, at gymnasielærere rent faktisk bruger forberedelsestiden på effektiv forberedelse. Det er jeg absolut overbevist om, at mange ikke gør. Din påstand er i bedste fald forvirret, fordi du ikke ser forskellen på hensigt og konsekvens.

Der er absolut en klar sammenhæng mellem forberedelsestid og kvalitet.

At hævde at man sagtens kan gøre tingene bedre og billigere på samme tid er udtryk for klassisk DJØF skrivebordstænkning frakoblet den faktiske virkelighed. Niels Westy burde tage et par år som gymnasielærer.

Er det i grunden muligt at måle afkast i et offentligt system? Hvordan ved man hvor man bør investere?

Jeg er med på at man kan sige, at man kan reducere sygefravær ved at sikre friskere luft via ventilation i klasseværelser, og den slags naturvidenskabelige sammenhænge. Herfra kan man så sige noget om hvor meget man sparer på lønninger til vikarer kontra prisen på et ventilationssystem. Men hvordan måler man afkastet af en investering i det offentlige?

Prisen på vikaren er jo også afkoblet fra markedet, helt eller delvist.

Det er et historisk faktum, at undervisning generelt har flydt mindre i forhold til samlet arbejdstid på Stx end på Hhx og Htx. I hvilken udstrækning det bliver anderledes med de ændrede overenskomster, ved vi ikke endnu.

Er dette system så fornuftigt? Ikke hvis du spørger mig. Nu handler det så om at forberede sig langsomt.

Ideelt set burde A-siden kun interessere sig for 2 ting: 1. Kvaliteten af output – og her er der intet som tyder på at den skulle være bedre på Stx, når vi først bryder de enkelte retninger ned. 2. prisen per elev som bliver færdig.

Tænkte man sådan, ville uddannelserne både kunne drives billigere og med bedre resultater.