pr. hukommelse så har Jørgen S. Dich i “Den Herskende Klasse” en historiks redegørelse, sådan cirka for perioden 1890 – 1930 gående på, at staten “købte” sig ind i de eksisterende forsættelseskasser ved, at betale bidrag mod til gengæld at få kontrol med til hvem og hvornår der blev udbetalt. Grunden var at disse også fungerede som en slags strejkekasser “ude på landet”. Altså en slags politisk kompromis mellem land/by / landbrug/industri og de modsat rettede interesser og konflikter, der følger.

Dich var vidst ikke af den opfattelse, at det var et kompromis, der tjente velstandsskabelse og de lavere indkomstklassers interesse.