Der hvor min indsigt stopper (og hvor jeg håber I kan hjælpe mig) er hvordan frihandelsteorierne forholder sig til et samfund som Danmark, hvor dem der udkonkurreres (læs lavtlønsjobbene) i vid udstrækning ikke bruges til alternativ konkurrencedygtig produktion.

Mao de tages ud af produktionsstyrken og kommer på overførselsindkomster, hvor de isoleret set ingen som helst (økonomisk) værdi skaber. ,Samtidig skabes et øget lønpres på dem der er i arbejde qua de nødvendige skatter til overførselsindkomster.

Med denne præmis må der vel være en vis fordel i at bevare ikke-konkurrencedygtige arbejdspladser i Danmark, vel vidende at der er et balancepunkt hvor de bliver så dyre at det overhovedet ikke kan betale sig når alle de økonomiske og samfundsmæssige omkostninger er indregnet (med samfundsomkostninger tænker jeg også de sociale og heldbredsmæssige omkostninger ved at folk ikke er i job).

Derudover bør man vel også se på de direkte og indirekte miljøomkostninger på både et globalt og lokalt plan som f.eks. produktion og transport fra f.eks. Østen medfører – selvom de fra et isoleret, sub-optimeret og rent økonomisk synspunkt giver vanvittig god mening.

Jeg håber I kan hjælpe mig med at berige min manglende indsigt. 🙂

Det er en på forhånd tabt kamp den der. Størstedelen af Folketinget har en akademisk uddannelse, og mange også en økonomisk. Derfor kender det godt til det meste af det her, også f.eks. Lafferkurven. Ingen nævner den, men alligevel regulerer de efter den og sikrer en maksimal indtægt til staten.

Som regel vil politikere direkte tale mod bedre vidende i økonomiske spørgsmål.

Hej Uffe. Jeg er helt enig – man burde tvinge politikere til at læse Bastiat før de udtaler sig om den slags politik.

https://mises.org/library/which-seen-and-which-not-seen