Hvad med kommuneveje? Adskiller de sig fra Storebæltsbroen – ud over at det er let at opkræve en broafgift.

For mig at se kan værdi gå to veje. En ting er at en bro skaber værdi.
En anden ting er, at en dårligt vedligeholdt vej koster værdi. Der er det man tit ser at gratis, bliver til besparelser og forringelser.

Jeg er historiker og har kun haft økonomi på mit side-fag, samfundsfag. Derfor er jeg ikke inde i alle økonomiske teorier, ej heller ikke alle økonomiske fakta.

Men jeg ved, at her i Danmark havde vi muligheden for at bygge en Storebælts-forbindelse, fra ca. begyndelsen af 1960`erne, og med sikkerhed fra 1970`erne af. Så der var ingen konstruktionsmæssige forhindringer imod Storebæltsforbindelsen.

Så hvorfor blev forbindelsen ikke bygget?
Der var selvfølgelig de politiske hensyn til arbejdspladser i færgebranchen, men i mine øjne var det altid argumentet om, “at riget fattes penge” der vandt.

Man havde ikke de økonomiske muligheder for at bygge en forbindelse, fordi mange partier forstillede sig, at denne bro/tummel skulle være GRATIS, lige som den ny Lillebæltsbro (1970) og Farøbroerne (1985). Dvs. at noget der kunne gavne hele samfundet, og navnlig værdi til-væksten i økonomien ikke kunne bygges, eller bygningen besværliggjordes, fordi man i mange kredse opfattede infrastruktur som noget der skulle være GRATIS. “Vi havde jo alle gavn af disse forbindelser, så derfor skulle vi jo alle betale for deres opførelse og drift”.

Dette ændrede så den borgerlige regering i 80`erne, nemlig at forbindelsen skulle være bruger betalt. Dvs. at bilister og togpassager skulle så betale for forbindelserne(bro/tunnel) og driften af dem. Jeg opfatter netop brugerfinanseringen, som afgørende for, at såvel Storebælts-forbindelsen, som Øresundsforbindelsen overhoved kunne bygges. Og der er jo også et krav om selv finansiering (dog med statsgaranti) på den kommende Femerbælts forbindelsen.

Nu nærmer vi os 20 året for Storebælts-forbindelsens åbning , og mange kræfter vil fjerne broafgiften, eller sænke den. Deres argument er, at en reduceret broafgift, eller et helt bortfald, ville gavne landets økonomi. Større pendling, større vare udveksling, og ikke mindst voksende ejendomspriser. “Og da vi alle vil få gavn af væksten, bør vi alle betale for forbindelsen”
Det gamle GRATIS argument dukker så op igen, og navnlig hos borgerlige borgmestre, noget jeg som borgerlig selv finder sindssygt. Fordi vi derfor igen ender i GRATIS grøften, dermed vil infrastruktur igen blive et spørgsmål om financieringen, og igen i sidste ende, et spørgsmål om skatteprocenten og statens samlede evne til at skaffe sig midler.

Derfor dette spørgsmål:
Hvad for vi som samfund mest ud af, et system hvor brugerne af specifikke infrastruktur forbindelser, selv betaler for brugen og driften af disse, eller for vi mest ud af en kollektiv skatte finansiering, hvor vi så alle har/for GRATIS adgang til denne infrastruktur?

mvh.
Søren

Jeg har egentligt ikke skrevet at det et vigtigere for mig. Derimod betyder det meget for et samfund. Hvorfor skulle samfundet bruge ressourcer på at fange tyve, hvis det ikke havde en samlet negativ konsekvens for samfundet. Retfærdighed har kun en plads i politik, hvis det betyder noget for samfundet. Kig bare på de sidste 7 af de ti bud. De er allesammen lavet for at øge samfundets værdi – også de seksuelle.

OK, det er så ikke altid man kender de negative konsekvenser, og nogle gange er magtstrukturerne for skæve til at rettet op på det.

Det er heller ikke altid, at du kan få andre til at dele din opfattelse af ejendomsret. Så er det værd at minde om, at der er en god grund til at vi har den.

Det er meget let at sidde og mene at det professionelle skattevæsen skal opkræve flere penge, frem for at man selv skal ud og forklare hvorfor naboen skal til lommerne. Her overlader man det beskidte arbejde til autoriteterne og indkasserer selv gevinsten.

Det er en form for arbejdsdeling jeg ikke bryder mig om 😉

Eksperimentet vil sandsynligvis også give deltagerne en forståelse for hvor urimeligt det er at opkræve pengene hos andre, der har egne problemer de vil bruge deres penge på og egne værdier de forfølger.

Hej Kjeld, kan du uddybe hvorfor værditabet er vigtigere for dig at diskutere end tyveri. Er det bare mine egne normer der sætter lighedstegn mellem de to?

Jeg tror såmænd nok folk har overvejet, at der er naboen som betaler, men de har ikke overvejet at de selv kunne betale.

Det som de heller ikke har overvejet, er det kæmpe tab af kontrol over egne forhold de påfører sig selv. Hver gang en lille børnehave lukker står folk og synger med fakler foran rådhuset i protest. Hvis blot de havde betalt selv, så var lukningen næppe sket. Det forunderlige er at det her har stået på i over 40 år, at hvert år “spares” der og de ting som samfundet betaler forringes.

Problemet ved at man forgriber sig på andres ejendom, er egentligt ikke så meget at det er tyveri. Nej problemet er samfundets samlede værditab. Havde det tab ikke været der, havde der kun været ni bud. Heller ikke dette værditab, overvejer folk når de lader samfundet betale.

Helt enig – deres moralske krav kommer ofte fra et lighedsideal, men hvor folk ikke lige har fået overvejet, hvor andre menneskers midler kommer fra. Så folk antager stadig, at omfordelingsmidlerne på en eller anden måde tilhører staten.