Jeg tænkte ikke helt så store projekt-tanker, men på den enkelte opgave. Den dårlige ingeniør kan ikke løse sine opgaver fordi han ikke forstår naturlovene mens den dårlige politiker vedtager love som markedskræfterne forsøger at arbejde rundt om og stadig arbejder for at forbedre levevilkårene.

Den automatiske proces hvor teknikken selv forsøger at hele og undertrykke ingeniørernes fjollerier i strid med naturlovene findes ikke.

Uffe, din ingeniør analogi holder ikke helt, IC4, Polsag etc. Bare sælg noget til det offentlige, så behøver du ikke at kunne få det til at virke 😉

Lidt mere seriøst, nogle ingeniørprojekter er så store at du aldrig rigtigt kan fastslå årsag og virkning.
Det samme med en stat, det er fordi de er så store, at du ikke kan fastslå årsag og virkning.

Medicinen er derfor oplagt, staterne skal beskæftige sig med færre ting.

Jeg skal ikke gøre mig til ekspert på området, men det forekommer at der findes en økonomisk “skole” til ethvert synspunkt, hvor destruktivt det end måtte være, der legitimerer statslige indgreb i enhver henseende.

Jeg er selv ingeniør, og i mit daglige arbejde rammer dårlige ingeniører naturlovene før eller siden. Hvis de ikke får skidtet til at fungere, så er det deres evner der er noget galt med. Der er hårde love der let eftervises og har meget stærk sammenhæng mellem årsag og effekt.

I økonomi har man desværre ikke samme udryddelsesproces, hvor idiotiske politiske ideer får lov at leve år ud år ind selvom enhver der har gidet læse et par bøger om emnet kan se at ideen er tabsgivende og snylter på skatteyderne.

Jeg ved ikke om det er en korrekt sammenligning, men der er en vis lighed mellem politiske ideer og lægelige indgreb i den menneskelige organisme. Man kan ikke nødvendigvis sige at fordi man foretog en vis politikændring så skabte det netop det resultat vi ser på nu – ligesom man ikke kan sige at en given medicin er årsagen til at patienten blev rask.

Som jeg ser det er immunforsvaret og markedskræfterne overfladisk sammenlignelige, indgreb bliver forsøgt undertrykt og processen arbejder hele tiden mod bedring.

En tåbelig politik kan eksistere mens økonomiske forhold forbedres, ligesom man som menneske kan spise dårlig føde og stadig trives.

Kjeld, du peger faktisk på et af de konceptuelle problemer med politisk tillid. Folks svar reflekterer en blanding af hvordan de vurderer politikernes moral og deres kompetence. Men vi ved faktisk ikke, i hvor høj grad tilliden påvirke af kompetence og i hvor høj grad den handler om moral. Det eneste, man kan sige på dette mål, er at vi har faktoreret folks sociale tillid – altså deres vurdering af andre menneskers ærlighed og hæderlighed – ind i målet. Så det vi har her, er et mål for den ‘manglende’ tillid. Når det er sagt, har du helt ret mht. dit spørgsmå om tolkning.

Dog vil jeg sige, at med det antal økonomisk uddannede som sidder i Folketinget, så er der en del som taler mod bedre vidende.