Hvordan forholder du dig til papiret fra Autor m.fl. “The China Shock”:

Alongside the heralded consumer benets of expanded trade are substantial adjustment costs and distributional consequences. These impacts are most visible in the local labor markets in which the industries exposed to foreign competition are concentrated. Adjustment in local labor markets is remarkably slow, with wages and labor-force participation rates remaining depressed and unemployment rates remaining elevated for at least a full decade after the China trade shock commences.”

Dit indlæg fokuserer på forbrug, men udfordringen er vel, at den relative efterspørgsel efter ufaglært arbejdskraft er faldende (ift. faglært) samtidig med, at udbuddet af ufaglært arbejdskraft vokser dramatisk takket været globaliseringen.

Endvidere er der vigtige eksternaliteter. Familier opløses og hele lokalsamfund, der ikke fik diversicificeret sig i tide bliver lagt øde.

Det er vigtigt at sikre sig fordelene fra globaliseringen, men Uhrskov savner vel et fornuftigt og realistisk bud på, hvordan man bedst håndterer udfordringen med, at de ufaglærte, især ufaglærte mænd, overflødiggøres. Især hvis man tænker på tesen fra William Jules Wilson om, at uden gode jobs får mænd svære vilkår på ægteskabs- og datingmarkedet. Man kan naturligvis også mene, at Wilson tager fejl, i hvilket fald jeg så tror, at Uhrskovs indvendinger bliver straks mindre vigtige.

Den bedste måde at beskytte egen kultur på er ved at, kulturen bygger på en stærk økonomi. Det er jo en del af det som er muslimernes problem, at deres kultur ikke passer ind i et moderne samfund og økonomi. Og så kommer det i clash med en vestlig velfærdsmodel, som økonomisk også er håbløs.

Working poor problemet, løses ikke ved at gøre samfundet fattigere, så bliver der jo blot endnu flere fattige. Liberalismens tilgang er at sikre de fattiges rettigheder til at beholde de penge som de tjener. Working poor er også et strukturelt problem, som er lettere at undgå i et lille land som Danmark.

Ja, jeg har set, at du taler om dansk velstand. Jeg mente dog, at det var nødvendigt at bruge lidt plads på at forklare, at jeg er med på, at teorien om de komparative fordele har meget for sig, men ikke tager højde for et ønske om at beskytte egen kultur.

Det ændrer i øvrigt ikke ved, at jeg stadig ikke har hørt en liberal komme med et overbevisende bud på, hvordan vi skaber rammerne for flere jobs og samtidig forhindrer dannelsen af et proletariat eller working poor. Jeg omfordeler hellere begrænsede midler, end jeg accepterer timelønninger på 30 kr.

Du sagde, at “man burde se på mindstelønnen.” Det fortolkede jeg som et traditionelt kald for at sætte den op, men jeg er bestemt glad for, at du mener det modsatte. Derudover er din kommentar i JP en mærkværdig misforståelse. Det ovenstående nævner ikke den globale velstand, men udelukkende danskeres.

Jeg forventer derfor også med stor glæde, at Bjørnskov eller evt. Niels Westy, selv, ville lave en kritisk gennemgang af den forrige debattråd herinde, hvor Westy omtaler indvandrere og efterkommeres kriminalitets frekvens.

Den lader en del tilbage at ønske, i forhold til “kvaliteten” for den offentlige debat. Men måske er det kun “de andre” der skal forbedre sig?

Lad os håbe, at det hele bare er en stor misforståelse 🙂

Jeg har IKKE plæderet for højere mindsteløn, tværtimod. Jeg sagde i Radio24syv, at mindstelønnen bør sættes NED for at gøre den lavest uddannede arbejdskaft mere konkurrencedygtig. Nedsættelsen skal følges af en skattesænkning for at undgå arbejdende fattige. Så håber jeg, at den del er på plads. Mærkværdigt at det skal være nødvendigt at korrigere Bjørnskov, der bare kunne have hørt ordentligt efter.

Problemet er jo bare, at beskæftigelsen blandt lavtuddannede ikke vil stige, hvis man indfører hans forslag. Frihandel er ikke og har aldrig været en årsag til arbejdsløshed – i hvert fald ikke på lang sigt. På kort sigt kan der selvfølgelig altid være volatilitet, som kan foreårsage arbejdsløshed, f.eks. hvis et meget protektionistisk land pludselig indfører frihandel.

Njah, det kunne man nok godt. Men hvordan ser erfaringerne ud på den konto? Ser man f.eks. på erfaringerne fra Latinamerika, peger de i retning af at protektionisme underminerer den type beskæftigelseseffekter.

Økonomisk politik har jo ikke kun økonomiske konsekvenser.

I Morten Uhrskovs hoved giver det perfekt mening, at en øget protektionisme af “varer produceret af ufaglærte” vil øge beskæftigelsen blandt danskere med disse kvalifikationer. Han har ingen anelse om, hvilke fejlagtige antagelser, han gør sig – f.eks., at der ingen alternativomkostninger er, og at løn er det eneste konkurrence parameter mellem højt- og lavtløns lande.

Jeg tror, at den bedste måde for at komme dette problem til livs på, er ved bare at stille kritiske spørgsmål, som kan få dem til at betvivle deres fejlagtige og ubetænksomme antagelser. Hvis logikken bag deres forslag er baseret på en fejlslutning, så vil det ikke være svært at stille dem spørgsmål, som de ikke vil være i stand til at svare på uden, at de først forkaster deres bagvedliggende antagelser. Det kan få dem til at gå og gruble i lang tid efter.

Thomas Sowell aka den sorte diamant mener, at der er tre spørgsmål som kan besejre ethvert argument på venstrefløjen: “til hvilken omkostning”?, “sammenlignet med hvad”?, og “har du nogle hårde beviser”?. Et andet godt spørgsmål kunne være: “hvad har du af forudsætninger for at vide, at din påstand er sand?”. Er der nogen her, som kan finde på andre gode spørgsmål?

Allez!