Fint nok, at du anklager socialisterne, men du glemmer i høj grad nationalisterne for samme ting.

Heller ikke selvom det har gjort fladskærme billigere for vores borgere.

Det er så vigtig information at få ud at frihandel er positivt for alle i samfundet, særligt at frihandel er et meget kraftigt anti-krigsmiddel. Super godt at du fik den med Niels! 🙂

Der er alt for meget fokus på status-quo tankegangen på venstrefløjen, deres opfindsomhed og iværksættertrang ligger tilsyneladende på et meget lille sted, må man sige. Den modsatte side af frihandel og dens effekt som katalysator for omvæltninger er at det er forbundet med store muligheder for et agilt arbejdsmarked (eller ethvert marked).

De problemer som venstrefløjen propaganderer ved enhver lejlighed imod frihandel er deres eget subjektive værdisæt der kræver stabilitet som et gode i sig selv. Denne kontraproduktive tendens er netop det vi ser dem sige, dog indirekte, når debattøren sagde at “frihandel var kun godt for de lande hvor der ikke var store arbejdstagerrettigheder” – man burde have hoppet på vognen og sagt at det var mere sandt end han selv ville indrømme: Det er de rigide lønninger og den centralplanlagte løndannelse der ødelægger muligheden for at Danmark tager fuld fordel af dynamikken ved frihandel.

Frem for at vi fokuserer på de jobs der tabes i udviklingen, bør man ligeledes fokusere på de jobs der vindes ved frihandel. Der er alt for meget fokus på “det man ser” nemlig en tabt virksomhed eller arbejdsplads, frem for de nye muligheder der opstår, når frihandlen presser dig til at genopdage dine fordele og finde de nye styrker.

Jeg kan ikke forestille mig at der er relevans i den virkelige verden for den statiske status-quo argumentation som venstrefløjen hælder til.

Frihandel er grobund for iværksætteri, innovation og alle de buzzwords som venstrefløjen tror vi kan leve af, men det er et samfundsomspændende fænomen: Vi skal tænke det ind i alle elementer af økonomien, også i løndannelsen. Uden frie priser på lønninger så er det ikke muligt at gribe alle fordelene som frihandel stiller foran samfundet – med centralplanlagt løndannelse, så vil der være dele af prissystemet som slås ud af kraft, og så er vi ikke længere ude i at tale om frihandel, men i stedet ude på interventionismens overdrev med de naturligt følgende skadesvirkninger.

Når man i vesten konkurrerer på løn med lavtlønslande – så tilsiger al logik en lavere lønudvikling end ellers blandt de indkomstgrupper, som udsættes for den største lønkonkurrence – men der påstås altså, at denne konkurrence på løn mellem fx. danske ufaglærte og kinesiske ditto har ført til en højere løn for begge parter.

Det savner en meget troværdig kilde eller grundig forklaring – de anførte kilder henviser ikke isoleret til globalisering som årsag til lønudvikling- og fordelingen – konkurrence fører normalt til lavere priser, men Westy påstår her, at den som følge af globaliseringen øget konkurrence på ufaglært arbejdeskraft fører til højere lønninger.

2) Påstanden om arbejdsløshed som følge teknologiske fremskridt i ens egen økonomi og så udkonkurrering af fremmede magter ikke er væsensforskellig – afslører den liberale blindhed for konkurrencen står mellem samfund, nationer, ikke virksomheder – bliver man arbejdesløs som følge af et teknologisk fremskridt i ens egen økonomi, da styrkers ens eget samfunds økonomi, mens denne svækkes, om man taber arbejdespladser til en fremmed magts økonomi.

Dels da en i højere grad automatiseret velstandsfrembringende aktivitet i egen økonomi fortsat udgør et skatteobjektet – hvad den ikke ville gøre, om den blev flyttet til en fremmed magt – og dels da der af denne velstandsfrembringende aktivitet udspringer en vækst i viden og kunnen, som skaber grundlag for vækst i velstand.

Som alt andet lige gør det nemmere, at finde anden beskæftigelse.

I det rene global-liberalistiske perspektiv bør en stat afskaffe sig selv til fordel for skabelsen af en global nattevægterstatsdannelse – og indtil da føre en politik, der søger at flytte produktion hen til de lande, hvor den kan ske mest effektivt og efficient – altså forsøge at flytte ens velstandsfrembringende aktivitet ud af landet på alle andre områder end dem, hvor man i øjeblikket selv er verdens mest effektive og efficiente producent.

Derved opstår der den højst mulige vækst i global velstand – sagen er bare den, at det ikke er en stats opgave, at opnå den højst mulige globale velstand – men at fremme sine egne borgeres interesser.

Og det er ikke i en stat og dens borgeres interesser – at bytte national økonomisk, teologisk, militær og politisk magt med en højere vækst i global velstand – det har naive globalister/internationalister blot ikke blik for.