Protektionisme er umoralsk

Donald Trump er landet i det Hvide Hus med store planer om at rejse toldmure og holde produktion i USA. I Danmark har der indtil fornylig ikke været megen opbakning til protektionistisk politik – vi er heldigvis på mange måder et af de mest liberale samfund i Europa – men der er desværre dukket lommer op af nyprotektionister i debatten. Fænomenet er ikke længer begrænset til særlige nationalkonservative, der drømmer om at bruge en stor stat til deres formål, men har også bredt sig til folk, man ellers betragter som ganske liberale og fornuftige.

Der er som oftest tale om folk, som ikke kan (eller vil) se forskellen på politik, der er pro-market eller pro-business – om politikken gavner alle borgere som forbrugere eller kun en lille del som producenter. Se f.eks. den fremragende Luigi Zingales forklare forskellen her. Derfor er her en anderledes angrebsvinkel: Politik, der sigter efter at begrænse handel, er umoralsk.

Ideen er ikke min – Don Boudreaux hos Cafe Hayek har skrevet adskillige gange om det – men den er enkel. Grundlaget er den normative ide, som man skal være tæt på kommunist for at afvise, at ens indkomst er ens egen, og at hvert individ har en ukrænkelig ret til at bruge den (eller lade være) på hvad man nu engang værdsætter, så længe brugen ikke direkte krænker andres identiske ret. Sagt på en anden måde: Når jeg har tjent mine penge lovligt, bør jeg kunne bruge dem præcist som jeg vil.

Sætter man f.eks. en handelsbarriere op mellem Danmark og Storbritannien, indebærer det, at jeg frit kan købe champagne produceret af Pierre i Champagne, Cava fra Marianno i Catalonien eller Prosecco fra Giovanni i Veneto. Men hvis det formastelige skulle ske, at jeg foretrækker at købe sparkling fra Mike og Chris i the South Downs i England, tvinger staten mig til at betale told – en strafafgift for at handle med nogen, som politikerne har defineret, vi ikke bør have økonomisk samkvem med.

Moralsk forudsætter protektionistisk politik derfor, at ethvert individ, der bor i et bestemt land, har pligt til at behandle nogle mennesker anderledes end andre, og at landets politikere har moralsk ret til at definere for alle individer i landet, hvilke mennesker, der er mere eller mindre ’værdige’. Dermed har hvert individ ikke længere uhindret brugsret over den del af deres indkomst, der er tilbage når de har betalt skat, afgifter osv. Anerkender man politikernes ret til at dirigere vores forbrug til bestemte lande, regioner eller producenter, må man derfor også anerkende, at vores private ejendomsret ikke blot er begrænset, men bør begrænses af en meget bestemt gruppe mennesker. Disse mennesker – politikerne – kan dermed effektivt ekspropriere en vis del af vores indkomst og dirigere den til nogle bestemte, meget begrænsede, interesser i samfundet.

Disse interesser er dem, vi ikke frivilligt ville have handlet med. Medmindre man tror på, at varer, service og anden aktivitet har en objektiv værdi, der på en eller anden måde kun åbenbares for de indviede (læs: politikerne), betyder det, at protektionistisk politik ikke blot bryder med individers brugsret til deres ejendom, men også tvinger dem til at favorisere producenter, som et frit valg afslører, er dårligere end dem, man frit havde handlet med. Har man på nogen måde en moralsk præference for meritokrati, er her et ekstra element i en normativ vurdering af protektionistisk politik. Ikke nok med at man bryder folks brugsret og ophæver nogle mennesker til at dømme i rent private forhold, man belønner også dem, der er dårlige til deres job, men som har deres politiske forbindelser i orden. Hvordan kan det nogensinde blive moralsk forsvarligt?

3 thoughts on “Protektionisme er umoralsk

  1. Kjeld Flarup

    Selvfølgelig er det umoralsk, men hvad gør egentligt det her mere umoralsk end så meget andet politik?
    Normalt er jeg selv meget påpasselig med at bruge ordet moral, fordi det er et meget subjektivt ord.

    Svar
    1. Christian Bjørnskov Forfatter

      Jeg er enig i, at rigtigt meget politik er umoralsk. Politik gør ofte vold mod folks frihedsrettigheder. Jeg mener alligevel, at protektionistisk politik er særligt slem, da den helt eksplicit udnævner nogle mennesker som mere værdige end andre. Det gælder både hvem der er ‘værdige’ til at modtage vores handel, og hvem i vores land, der er ‘værdige’ til at modtage beskyttelse. Både indenfor og udenfor grænserne vælger politikere, der fører protektionistiske politik, hvilke mennesker de mener er vigtigere end andre, og hvem man umiddelbart gerne må tage fra.

      Svar
  2. Niels O

    “Fænomenet er ikke længer begrænset til særlige nationalkonservative”

    Som (liberal-)konservativ selv irriterer det mig voldsomt, at se ordet “nationalkonservative” blive brugt om rene og skære nationalister.

    Disse nationalister kan så være økonomiske socialister som DF, eet eller andet Glistrup-liberalt, som jeg ikke forstår og mener er et slags oxymoron, som Nye Borgerlige, og endelig har vi set kommunister som nationalister i hedengangne Fælles Kurs.

    Så nationalismen kan fordele sig over hele det økonomisk politiske spektrum. Og ikke bare hos konservative.

    Når det så er sagt, er økonomien ikke engang i højsædet hos disse nationalistiske partier. Her handler det faktisk kun om indvandring og måske om EU.

    Ellers for så vidt enig i det med protektionismen i USA nu under opportunisten og populisten Trump (som jo ikke engang er republikaner)

    Blandt danske “nyprotektionistiske” liberale, tænker du nok specielt på Lars Sejer.

    Svar

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.