Det relaterer sig til demokrati på mindst to måder. Først, hvad er det et demokratisk valgt parlament beslutter efter det er valgt. Og for det andet, hvad er det for emner, der kommer op i valgkampen. Agenda-setting er jo ikke kun et fænomen i parlamentet, men i høj grad også i en valgkamp.

Kære Christian, Jeg læser, hvad du skriver og hverken kan eller vil betvivle det. Det er en voldsomt interessant drøftelse under alle omstændigheder, men igen : Hvordan relaterer det sig til parlamentsvalg?

Lad mig give et kort svar før Otto melder ind. Borda-systemet bruges faktisk rundt omkring i verden. Mens det kun er Gibraltar, der så vidt jeg ved bruger det til parlamentsvalg, er det i brug i en række andre situationer. Og Condorcet-paradokset er bl.a. relevant, når et valg faktisk består af flere runder. Min tidligere specialestuderende Alexander Fourinaies, der nu er adjunkt på University of Chicago, viste som del af sin PhD-afhandling at særinteresser i stor stil har indflydelse på hvilke forslag der kommer til afstemning i parlamentet. Man stemmer således først i en komite (i f.eks. det amerikanske system), om noget kan komme til afstemning, og derefter i repræsentanternes hus. Her er rækkefølgen derfor vigtig!

Enig med dig Keld.

Jeg tror problemet med velfærdsstaten er at der er en stor misforståelse af hvad den egentlig kan opnå. Befolkningen tror måske på at den er overlegen i forhold til markedet, måske fordi de ikke har lært andet i deres skolegang.

Selvom jeg er enig med dig i problemet, at velfærdsstaten bestemmer for meget, eller i det hele taget eksisterer, så tror jeg problemet ligger både i valgsystem men også i den viden folket har.

De valg man træffer hviler på dit vidensgrundlag, og hvis du tror at grise kan flyve, så vælger du anderledes end hvis du vidste at grise ikke kan flyve.

Jeg er sådan set meget enig. Man skal bare huske på, at Arrow var en af grundlæggerne af social choice-traditionen. Hvis man skal have en analyse af hvor demokratier går fejl og hvordan man kan få socialdemokratiske regeringer i 100 år, skal man over til public choice for at finde den.

Vi må leve med at demokratiet ikke er perfekt.
Det som blot kan undre, er at vi tillader at demokratiet i dag griber ind i 3/4 af livets forhold. Det er lige før, at netop menu valget på restauranten er det eneste om det ikke griber ind.

Det er muligt at demokratiet kan afsætte en uacceptabel leder. Kigger man på danske politik, så giver dette dog ingen mening. Vi har haft socialdemokratiske regeringer i 100 år, der er ingen som kan se forskel. Vi har et system hvor velfærdsstaten hersker, det er det folket vil have, men velfærdsstaten leverer ikke. Demokratiet afsætter så en uacceptabel socialdemokrat for at sætte en anden uacceptabel socialdemokrat ind.

Vi har en diktator i systemet.