Jeg mener at der er to problematikker, som ikke nødvendigvis løses ens. Lønspredning er som du skriver vigtigt, og det er det som løser problematikken ved selve velfærdsstaten.

Når vi taler om indvandringen, har vi jo reelt allerede en stor lønspredning, når vi taler om indvandrere som er i arbejde. Det er som du skriver noget andet med flygtninge og ikke mindst familiesammenføringer.

Vi hører jo begge til den gruppe som har slæbt ikke vestlige indvandrere til landet gennem familiesammenføring, men i begge tilfælde vil jeg sige at vores ægtefæller bidrager positivt.

Men jeg har godt nok mange gange taget mig til hovedet over proceduren til opnåelse af opholdstilladelse. F.eks. hvad rager det udlændingestyrelsen, hvordan vi bor, når jeg lige har betalt en kvart million i skat.

Der er blevet sat mange begrænsninger op for at begrænse indvandringen til Danmark. Problemet er blot, at de har skræmt alle de indvandrere, som kan klare sig selv, væk. Blot en lille forskel i politiken, kunne have gjort en en kæmpe forskel. Havde man blot set på årsopgørelsen hos skat, da jeg søgte om at få min kone til Danmark, så kunne de have afgjort den sag på en dag og ikke 8 måneder som det tog.

Jeg synes det er fair nok at der strammes op, og sættes en masse krav op.
Bare der er et fast track for de mennesker, som man virkeligt gerne vil have ind,

Den går bare ikke i Lighedsdanmark. Dansk Folkeparti er ikke blot nationalister, de er også socialister. Har man penge kan man ikke få, her må man pænt stille sig op i kø. Dette betyder altså også at Danmark har opelsket en kultur, hvor det at forsørge sig selv er en by i Rusland. Det koster Danmark dyrt i dag.