William Baumol er død

I går kom den sørgelige nyhed, at den amerikanske nationaløkonom William Baumol er død, 94 år gammel. Tyler Cowen, der bragte nyheden, beskriver ham som ”one of the greatest of living economists.” Betragter man Baumols lange karriere, er det da også forbløffende at se, hvor mange felter han har bidraget substantielt til. Baumol, der var født i New York i 1922, forlod den amerikanske hær i 1946 og endte med en PhD fra London School of Economics i 1949, med ingen mindre end Lionel Robbins som vejleder. Han havde tidligere studeret nationaløkonomi og kunsthistorie sideløbende. Baumol tilbragte senere en lang del af sin karriere som professor på Princeton og New York University, og var blandt de økonomer, der oftest blev nævnt som kandidater til Nobelprisen de sidste ti år.

William Baumol bidrog som sagt til en række områder. Man nævner ofte hans arbejde med teorien om ”contestable markets”, teorien om pengeefterspørgel han lavede sammen med James Tobin, og hans bidrag til miljøøkonomi. For mig er to bidrag dog særligt vigtige og originale.

For det første formulerede Baumol i 1968 den situation, der i dag bærer hans navn: Baumol’s Cost Disease, eller bare Baumols omkostningssyge. Den er ekstremt relevant for samfund som Danmark, hvor det offentlige allerede af politiske grunde fylder omtrent halvdelen af økonomien. Baumols tese kan forklares i tre trin. Først bliver det private erhvervsliv mere produktivt, og lønningerne i den del af økonomien stiger derfor. Derefter får andre erhverv, og ikke mindst det offentlige, et problem med at tiltrække arbejdskraft, og må derfor hæve lønningerne for at kunne få folk. Tredje trin er konsekvensen: Idet det offentlige har hævet lønningerne uden at være blevet mere produktivt, er det blot blevet dyrere. Den offentlige del af økonomien kommer dermed til at fylde en større del af den samlede økonomi, og bliver over tid en større byrde at finansiere. Baumols omkostningssyge er dermed en logisk og meget bekymrende måde at forstå den langsigtede udvikling i de vestlige lande mod større offentlige sektorer, og ikke mindst i lande som Danmark, hvor omkostningssygen praktisk taget er indbygget som automatik i overenskomststrukturen.

Baumols andet særlige bidrag har været ekstremt indflydelsesrigt i forskning i entrepreneurship. I 1990 udgav the Journal of Political Economy hans artikel Entrepreneurship: Productive, Unproductive, and Destructive, hvor han startede fra præmissen, at der ikke er mere entrepreneurship eller iværksætteraktivitet i nogle samfund end i andre. Forskellen ligger ifølge Baumol i stedet i den retning, aktiviteten tager: Er den produktiv, uproduktiv eller direkte destruktiv? Baumols hypotese er, at samfundets institutioner former de incitamenter, de potentielle iværksættere har, og at gode institutioner derfor bl.a. virker gennem at kanalisere iværksætteraktiviteten over i produktive formål. Omvendt vil dårlige institutioner give potentielle iværksættere stærke incitament til at bruge deres evner på rent-seeking og anden politisk indflydelse, der er potentielt destruktiv.

Jeg havde fornøjelsen af at møde Baumol en enkelt gang til en konference i Spanien mens jeg stadig var PhD-studerende. Hans plenary var et højdepunkt i en ellers temmelig ringe konference, og han var bedstefaderligt venlig, rar og hjælpsom, da jeg stillede et spørgsmål i pausen efter hans præsentation. Som amerikanerne siger, Baumol var en ’class act’. David Henderson skriver kort om ham her med samme budskab. Her er Vox med en omtale; Alan B. Krueger tweetede nyheden i morges med link til et interview, han lavede med Baumol for nogle år siden. Alle kommentatorer er enige om, at Baumol vil blive savnet i en grad, som kun ganske få gør sig fortjent til.

1 thought on “William Baumol er død

  1. Pingback: Harold Demsetz er død – Punditokraterne

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.