Har du prøvet at google definitionen?

Hej Christian,
Jeg er ikke specielt interesseret i artiklen. Jeg søger egentlig bare svar på hvilke kriterier der er brugt til at udpege de partier som var med i undersøgelsen. I alle de andre sammenhænge hvor jeg hører “populistisk” bliver det bare brugt som skældsord til at nedgøre modstanderen. Derfor synes jeg at det er interessant hvis der rent faktisk findes en formel definition af populistisk som præcist kan udpege den gruppe af partier I har med og udelukke alle andre.
Vh Stefan

Det kunne være enormt interessant, men det har vi ingen data på overhovedet. Vi er kun sikre på, at det er folk respondenterne ikke kender personligt.

Stefan, artiklen undersøger_konsekvenserne_af at vælge populister. Reduktionen i økonomisk frihed er en konsekvens, ikke en del af definitionen, Der findes i øvrigt mindst en working paper version, hvis du er interesseret i en non-gated version.
Derudover er jeg da enig med dig i, at den nominelle højrefløj i bl.a. Danmark og USA har været med til at svække retssikkerheden. Men det er lidt et andet spørgsmål, og et der ofte forklares med en såkaldt “Nixon goes to China”-effekt.

Jeg har ikke købt artiklen, men introduktionen siger sådan noget som: “Results indicate that populist governments actively reduce economic freedom. In particular, they erode legal security, reduce freedom to trade, and tighten economic regulation.”
Det dækker da som minimum også over enhedslisten, SF og til dels socialdemokratiet. Både venstre og konservative har da også ofte været med til at mindske f.eks. “legal security” i form af magtbeføjelser til f.eks. skat og arbejdstilsynet uden at man kan få det prøvet hos domstolene.

Valget af partier i jeres undersøgelse synes ikke ved første øjekast at passe med den artikel du henviser til.

Meget enig! Men det må vi vente og se i den næste bølge af ESS, hvor folks stemmeadfærd i det sidste valg er med.

Det er selvfølgelig svært, men se f.eks. her: https://link.springer.com/article/10.1007/s10101-014-0154-5
Vi er gået ud fra en slags ‘common sense definition’, dvs. partier der særligt lægger sig på populære emner, og ikke har nogen særlig tilknytning til en mere traditionel position.

Hvis data først er fra 2002, så var Fremskridtspartiet jo reelt død og borte. Teknisk set var partiet opstillingsberettiget en del af 2002, men tilslutningen var ikke stor.

Jeg havde mine overvejelser om Fremskridtspartiet, men siden den første bølge af ESS – undersøgelsen vi bruger – er fra 2002, var det rimeligt at antage, at tiden var ovre hvor partiet var primært økonomisk protest. Som jeg husker det var Glistrup blevet temmelig gakket i 2002. Mht. indvandringsaspektet er det noget, vi er opmærksomme på, men det ser ikke rigtigt ud til, at vi kan skille de to ting ad.
Mht. LA ser deres vælgere ikke særligt anderledes ud. Man kunne argumentere for, at de er populistiske, men også at de er ikke-populistisk protest, der samler klassisk liberale stemmer op, som Venstre besluttede sig for at ignorere, da partiet rykkede ind på midten. Men det er en god illustration af, hvor svært det er at præcist kode, hvor populistisk et parti er.

Jeg vil påstå at de første 10 år var Fremskridtpartiet ikke mere populistisk i sine budskaber end mange af de indlæg som findes på punditokraterne. Skulle du være fair, burde Liberal Alliance også med i opgørelsen, fordi de har overtaget det økonomiske ben hos Fremskridtspartiet.
Hvis du kunne adskille indvandring og økonomi, så ville det ikke undre mig om forskellen er endnu mere markant for indvandrings segmentet.