Kommentarer til: Hvornår blev danskerne mindre religiøse?

Af: Kjeld Flarup

Kjeld Flarup — Sun, 09 Jul 2017 21:32:14 +0000

Jeg var ved at søge lidt på finansieringen. I middelalderen blev kirkebyggerierne finansieret ved tiende af afgrøden. Hvordan finansieringen har været efterfølgende ved jeg ikke, men afgrøden har sandsynligvis udgjort en mindre del af økonomien, og været nul i de store byer hvor befolkningstilvæksten blev opslugt.

Af: Hasse Lynggaard

Hasse Lynggaard — Thu, 29 Jun 2017 07:55:55 +0000

Jeg kan ikke forstå grafen. Er antallet af kirke sæder pr dansker faldet med en faktor 1000 fra år 1300 til i dag?

Og er der noget sted ført bevis for at der er en sammenhæng mellem kirkesæder og religiøsitet? Har man prøvet at sammenligne antallet af kirkesæder i DK med andre land og sammenholdt det med fx. PEW resultater.

Af: Christian Bjørnskov

Christian Bjørnskov — Thu, 29 Jun 2017 07:17:44 +0000

@Kjeld: Du skriver, at “befolkningstilvæksten har medført flere fattige, som muligvis ikke har haft råd til at gå i kirke.” Men så må du jo have antaget, at der enten 1) var befolkningstilvækst uden tilsvarende vækst i nationalindkomsten, eller 2) vækst med markant voksende ulighed. Ingen af delene var tilfældet. Der er ikke nogen særlige indikationer på, at uligheden steg, nærmere tværtimod. Det er jo en periode, fattige folks børn begynder at komme i skole. Og der var også vækst før den industrielle revolution. Maddison-tallene indikerer for eksempel, at den danske gennemsnitsindkomst steg med knap 0,17 % per år mellem 1700 og 1820, hvilket svarer meget godt til standardbuddet på 0,15 % for England får den industrielle revolution.

Af: Uffe

Uffe — Thu, 29 Jun 2017 06:47:37 +0000

Som svar til Kjeld Flarup. Incitamenter som fx at kirken ikke kunne udbygge uden donationer. Har du ikke penge kan du ikke få. Det har vi desværre glemt i dag, men dengang var det meget relevant.

Af: Uffe

Uffe — Thu, 29 Jun 2017 06:46:09 +0000

Som svar til Lasse. Der blev bygget en del københavnske kirker med private midler. Mere info kan fås i Henrik Gade Jensens dejlige bog "Menneskekærlighedens værk: Danmark før velfærdsstaten". Han beskriver bl.a. kirkebyggerier, hospitalsbyggerier, skolebyggeri og meget andet for private midler.

Af: Kjeld Flarup

Kjeld Flarup — Wed, 28 Jun 2017 21:47:46 +0000

Jeg erindrer en historie om, at i høsttiden sørgede hver gård for at mindst en person kom i kirke om søndagen. Det var ikke så meget for at høre nyt om Jesus, men fordi præsten den gang var den vigtigste kilde til information i disse samfund. I takt med at der begyndte at komme aviser og læsekunsten blev udbredt, så har kirken mistet sin betydning på det felt.

En anden ting, er at befolkningstilvæksten har medført flere fattige, som muligvis ikke har haft råd til at gå i kirke (selvom det vel var gratis). De har næppe givet det store bidrag, og dermed har der ikke været noget større incitament til at bygge kirker med plads til dem.

Af: Lasse

Lasse — Wed, 28 Jun 2017 20:36:42 +0000

Som svar til Christian Bjørnskov. Men er der empirisk belæg for at påstå, at der er en sammenhæng mellem religiøsitet og densiteten i og af kirker?

Af: Christian Bjørnskov

Christian Bjørnskov — Wed, 28 Jun 2017 15:42:13 +0000

Som svar til Lasse.

Det mener jeg bestemt ikke, det er. For det første har vi med det virkeligt lange sigt at gøre, og de tendenser, du beskriver, er ikke rigtigt langsigtsfænomener. For det andet – som Paldam og Paldam også har understreget – var kirkerne ikke statslige før meget senere. De er ikke noget staten direkte kontrollerer. Men læs artiklen og se om du synes, de argumenterer godt nok for deres sag.

Af: Lasse

Lasse — Wed, 28 Jun 2017 13:52:04 +0000

Er det ikke en meget søgt fremstilling af hvad det vil sige at være religiøs?
Kirkebyggerier i lande, hvor kirken og staten hænger sammen, har langt mere at gøre med politiske og nationalsitiske tendenser, end det har med antallet af religiøse at gøre. Kunne det dermed ikke være årsagen?