Kommentarer til: Public Choice 8: Din stemme er intet værd – og alligevel stemmer du sikkert

Af: Søren Fosberg

Søren Fosberg — Fri, 12 Jan 2018 13:39:30 +0000

I forbindelse med amerikanske valg er problemet et andet nemlig hvem der er mulighed for at stemme på. I USA bestemmes dette næsten suverænt af den økonomiske elite fordi der reelt ikke er loft over hvor meget kandidater kan støttes med økonomisk (Jf højesteretsafgørelse) Systemet omfatter udover valg til præsident og lovgivende forsamling (hvis loyalitet ligger meget næmere eliten end folket) tillige dommere og enhver anden valgt position som samme elite føler trang til at styre. Oven i det har eliten næsten fuld kontrol med medierne ligesom den ikke viger tilbage for ar bruge sin økonomiske magt til massiv misinformation (f.eks. klima) for at opnå sine politiske mål

I Sovjet var der et fuldt udbygget demokrati med den undtagelse at partiet bestemte hvem der kunne stemmes på. USA har reelt det samme system. Selv om det ynder at fremstille sig selv som verdens stærkeste demokrati er det blot en myte der hører med til håndteringen af den naive befolkning i et plutokratisk system.

Af: Vælgerparadoks for Alternativet ved kommunalvalget? – Punditokraterne

Vælgerparadoks for Alternativet ved kommunalvalget? – Punditokraterne — Thu, 07 Dec 2017 21:26:58 +0000

[…] har tidligere beskæftiget os med vælgerparadokset i forbindelse med sommerserien om public choice her på […]

Af: Kjeld Flarup

Kjeld Flarup — Sun, 09 Jul 2017 21:23:48 +0000

Hvis jeg lader være med at stemme, så øger jeg sandsynligheden for at en anden person kan afgøre valget til et udfald jeg ikke ønsker.
Jeg tror de fleste er på det rene med, at de ikke med deres stemme afgør valget, men de fleste ved også at hvis de ikke stemmer og alle andre der mener det samme ikke stemmer, så ændrer det valgets resultat.

Hvis vi tager et valg hvor 10.000 vælgere skal vælge mellem to kandidater, og 75% stemmer på kandidat A, er der så nogen vælgere som er “pivotal”. Uanset hvilken af de 10.000 vælgere der undlader at stemme, eller stemmer anderledes, ændrer det ikke på resultatet.

Men så er der jo det danske Folketingsvalg. Her kan teorierne måske komme i spil, fordi der er 8-10 partier som mener det samme og får 90% af stemmerne.

Af: Lasse Birk Olesen

Lasse Birk Olesen — Wed, 05 Jul 2017 15:20:30 +0000

Som svar til Lasse Birk Olesen.

Linkfix: http://slatestarcodex.com/2016/09/28/ssc-endorses-clinton-johnson-or-stein/

Af: Lasse Birk Olesen

Lasse Birk Olesen — Wed, 05 Jul 2017 15:19:40 +0000

Hvis man mener, at man stemmer for en politik der vil gavne samfundet, så kan den forventede værdi af stemmen være ganske høj:

http://slatestarcodex.com/…/ssc-endorses-clinton…/

“Andrew Gelman, Nate Silver, and Aaron Edlin calculate the chance that a single vote will determine the election (ie break a tie in a state that breaks an Electoral College tie). It ranges from about one in ten million (if you live in a swing state) to one in a billion (if you live in a very safe state). The average American has a one in sixty million chance of determining the election results. The paper was from the 2008 election, which was a pro-Obama landslide; since this election is closer the chance of determining it may be even higher.

The size of the US budget is about $4 trillion, but Presidents can only affect a tiny bit of that – most of the money funds the same programs no matter who’s in charge. But Presidents do shift budgetary priorities a lot. GW Bush started a war in Iraq which probably cost $2 trillion; the CBO estimates Obamacare may cost about $1.2 trillion. Neither of these are pure costs – Obamacare buys us more health care, and military presence in Iraq buys us [mumble] – but if you think these are less (or more) efficient ways to spend money than other possible uses, then they represent ways that having one President might be better than another. If we suppose a good president would use these trillions of dollars at least 33% more efficiently than a bad president, then this is still $300 billion in value.

So order of magnitude, having a good President rather than a bad one can be worth $300 billion. A 1/60 million chance to create $300 billion in value is worth $5,000; even the 1/1 billion chance afforded someone in a safe state is worth $300.”

Af: Bræstrup

Bræstrup — Tue, 04 Jul 2017 21:07:07 +0000

Synes umiddelbart at Bryan Caplans forklaring om rational irrationality giver bedst mening

Af: Uffe

Uffe — Mon, 03 Jul 2017 05:19:09 +0000

Som svar til Georg. Er man informeret en smule i public choice, fx ved at læse punditokraterne, så ved man også at det er naivt at tro at, selvom det unikke tilfælde skulle være at din stemme sørger for at dit parti kan sidde ved magten, partiet skulle gennemføre den politik du synes om.

Af: Georg

Georg — Sun, 02 Jul 2017 09:18:43 +0000

Den simpleste er, at folk er så dumme eller uuddannede, at de ikke kan forstå, at deres stemme er ligegyldig – men hvis de er så tåbelige, får vi så dygtige politikere valgt?

Eller måske forstår alle folk godt, at deres stemme ikke er afgørende. Men de ved at alle andre også ved det. Så hvis alle fulgte logikken, så ville de få tosser der faktisk stemmer pludseligt få enorm betydning.

Alle ved også at det ingen effekt har at skrive et læserbrev, et blogindlæg eller andre enkeltstående små bidrag til samfundsdebatten. Det er uhøre sjældent og usandsynligt at en enkelt “analyse”/kommentar i Børsen nogen sinde har reelt har ændret en persons holdning til noget som helst.
Alligevel giver det god mening – for hvis ikke nogen skrev noget, så ville debatten blive fuldstændigt overtaget af venstrefløjen.

Min stemme behøver ikke at være afgørende for valget udfald mellem to blokke for at have betydning.
Min stemme er med til at forhindre at andres stemmer bliver “pivotal”