<?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?><rss version="2.0"
	xmlns:content="http://purl.org/rss/1.0/modules/content/"
	xmlns:dc="http://purl.org/dc/elements/1.1/"
	xmlns:atom="http://www.w3.org/2005/Atom"
	xmlns:sy="http://purl.org/rss/1.0/modules/syndication/"
	
	>
<channel>
	<title>
	Kommentarer til: Kongehuset og public choice.	</title>
	<atom:link href="https://punditokraterne.dk/2017/08/10/kongehuset-og-public-choice/feed/" rel="self" type="application/rss+xml" />
	<link>https://punditokraterne.dk/2017/08/10/kongehuset-og-public-choice/</link>
	<description></description>
	<lastBuildDate>Tue, 15 Aug 2017 14:40:37 +0000</lastBuildDate>
	<sy:updatePeriod>
	hourly	</sy:updatePeriod>
	<sy:updateFrequency>
	1	</sy:updateFrequency>
	<generator>https://wordpress.org/?v=7.0.2</generator>
	<item>
		<title>
		Af: Kjeld Flarup		</title>
		<link>https://punditokraterne.dk/2017/08/10/kongehuset-og-public-choice/#comment-59762</link>

		<dc:creator><![CDATA[Kjeld Flarup]]></dc:creator>
		<pubDate>Tue, 15 Aug 2017 14:40:37 +0000</pubDate>
		<guid isPermaLink="false">http://punditokraterne.dk/?p=13021#comment-59762</guid>

					<description><![CDATA[Som svar til &lt;a href=&quot;https://punditokraterne.dk/2017/08/10/kongehuset-og-public-choice/#comment-59758&quot;&gt;Jan Boman&lt;/a&gt;.

Min pointe var nu, at selv uden disse kulturelle tilbud, ville højesteretsdommerne stadigt flytte med på grund af præstigen og magten i jobbet.]]></description>
			<content:encoded><![CDATA[<p>Som svar til <a href="https://punditokraterne.dk/2017/08/10/kongehuset-og-public-choice/#comment-59758">Jan Boman</a>.</p>
<p>Min pointe var nu, at selv uden disse kulturelle tilbud, ville højesteretsdommerne stadigt flytte med på grund af præstigen og magten i jobbet.</p>
]]></content:encoded>
		
			</item>
		<item>
		<title>
		Af: Jan Boman		</title>
		<link>https://punditokraterne.dk/2017/08/10/kongehuset-og-public-choice/#comment-59758</link>

		<dc:creator><![CDATA[Jan Boman]]></dc:creator>
		<pubDate>Fri, 11 Aug 2017 12:35:23 +0000</pubDate>
		<guid isPermaLink="false">http://punditokraterne.dk/?p=13021#comment-59758</guid>

					<description><![CDATA[I Karlsruhe - med 300.000 indbyggere og adskillige, forholdsvis store, kulturelle &#038; livskraftige centre i køreafstand - kan tyske forfatningsdomstolsdommere (og medarbejdere) ha&#039; et reelt liv på deres eget niveau. Med al (mangel på) respekt for provinsens små byer (det er de i øvrigt alle sammen, 4-6 stykker undtaget), som er pittoreske og sjove at besøge, men hvor der desværre INTET sted er et kulturelt eller intellektuelt niveau med kritisk masse længere (lad os lade de gastronomiske mangler hvile i første omgang...): Hvilken &quot;lille provinsby&quot;, forestiller Kjeld Flarup sig, kvalificerede højesteretsdommere kan bo og fungere i? Varde, Vojens, Sdr. Omme, Bjert, Lem...?

(og nej - det har ikke direkte med den centrale problematik at gøre: At vores retssystem reelt ikke er uafhængigt, men A) en skyggefunktion til det embedsværk, de kommer fra, og B) at befolkningen er komplet ligeglad, og dem der ser problemerne, er konfliktsky eller plejer deres egen, kortsigtede hassaner - men det er farligt at forskertse debatten med forslag, der C) kun kan forværre problemerne, og D bidrager til at dreje fokus væk fra det vigtige).]]></description>
			<content:encoded><![CDATA[<p>I Karlsruhe &#8211; med 300.000 indbyggere og adskillige, forholdsvis store, kulturelle &amp; livskraftige centre i køreafstand &#8211; kan tyske forfatningsdomstolsdommere (og medarbejdere) ha&#8217; et reelt liv på deres eget niveau. Med al (mangel på) respekt for provinsens små byer (det er de i øvrigt alle sammen, 4-6 stykker undtaget), som er pittoreske og sjove at besøge, men hvor der desværre INTET sted er et kulturelt eller intellektuelt niveau med kritisk masse længere (lad os lade de gastronomiske mangler hvile i første omgang&#8230;): Hvilken &#8220;lille provinsby&#8221;, forestiller Kjeld Flarup sig, kvalificerede højesteretsdommere kan bo og fungere i? Varde, Vojens, Sdr. Omme, Bjert, Lem&#8230;?</p>
<p>(og nej &#8211; det har ikke direkte med den centrale problematik at gøre: At vores retssystem reelt ikke er uafhængigt, men A) en skyggefunktion til det embedsværk, de kommer fra, og B) at befolkningen er komplet ligeglad, og dem der ser problemerne, er konfliktsky eller plejer deres egen, kortsigtede hassaner &#8211; men det er farligt at forskertse debatten med forslag, der C) kun kan forværre problemerne, og D bidrager til at dreje fokus væk fra det vigtige).</p>
]]></content:encoded>
		
			</item>
		<item>
		<title>
		Af: Uffe		</title>
		<link>https://punditokraterne.dk/2017/08/10/kongehuset-og-public-choice/#comment-59757</link>

		<dc:creator><![CDATA[Uffe]]></dc:creator>
		<pubDate>Fri, 11 Aug 2017 10:37:26 +0000</pubDate>
		<guid isPermaLink="false">http://punditokraterne.dk/?p=13021#comment-59757</guid>

					<description><![CDATA[Tak Otto for den glimrende artikel. Jeg læste den med stor interesse. Er der nogle bøger du kan anbefale mig angående magtens udvikling i Danmark, eksempelvis set fra public choice synspunktet? 

Din analyse var også interessant, det må du gerne følge op på en anden gang! :)

Jeg har en ganske blind vinkel i forhold til effekten af den danske grundlov, det eneste jeg er bekendt med er historier om hvordan den amerikanske grundlov bliver fortolket ganske &quot;liberalt&quot;, fx af Andrew Napolitano. Et dansk modstykke til ham ville være prisværdigt.]]></description>
			<content:encoded><![CDATA[<p>Tak Otto for den glimrende artikel. Jeg læste den med stor interesse. Er der nogle bøger du kan anbefale mig angående magtens udvikling i Danmark, eksempelvis set fra public choice synspunktet? </p>
<p>Din analyse var også interessant, det må du gerne følge op på en anden gang! 🙂</p>
<p>Jeg har en ganske blind vinkel i forhold til effekten af den danske grundlov, det eneste jeg er bekendt med er historier om hvordan den amerikanske grundlov bliver fortolket ganske &#8220;liberalt&#8221;, fx af Andrew Napolitano. Et dansk modstykke til ham ville være prisværdigt.</p>
]]></content:encoded>
		
			</item>
		<item>
		<title>
		Af: Jos		</title>
		<link>https://punditokraterne.dk/2017/08/10/kongehuset-og-public-choice/#comment-59756</link>

		<dc:creator><![CDATA[Jos]]></dc:creator>
		<pubDate>Fri, 11 Aug 2017 10:00:47 +0000</pubDate>
		<guid isPermaLink="false">http://punditokraterne.dk/?p=13021#comment-59756</guid>

					<description><![CDATA[Som svar til &lt;a href=&quot;https://punditokraterne.dk/2017/08/10/kongehuset-og-public-choice/#comment-59753&quot;&gt;Kjeld Flarup&lt;/a&gt;.

USA&#039;s højesteret ligger i Washington D.C., og er vel næppe mindre uafhængig af lovgivningsmagten af den grund. Det samme kan siges om præsidenten.]]></description>
			<content:encoded><![CDATA[<p>Som svar til <a href="https://punditokraterne.dk/2017/08/10/kongehuset-og-public-choice/#comment-59753">Kjeld Flarup</a>.</p>
<p>USA&#8217;s højesteret ligger i Washington D.C., og er vel næppe mindre uafhængig af lovgivningsmagten af den grund. Det samme kan siges om præsidenten.</p>
]]></content:encoded>
		
			</item>
		<item>
		<title>
		Af: Otto Brøns-Petersen		</title>
		<link>https://punditokraterne.dk/2017/08/10/kongehuset-og-public-choice/#comment-59755</link>

		<dc:creator><![CDATA[Otto Brøns-Petersen]]></dc:creator>
		<pubDate>Fri, 11 Aug 2017 09:08:38 +0000</pubDate>
		<guid isPermaLink="false">http://punditokraterne.dk/?p=13021#comment-59755</guid>

					<description><![CDATA[Som svar til &lt;a href=&quot;https://punditokraterne.dk/2017/08/10/kongehuset-og-public-choice/#comment-59754&quot;&gt;Anders Stoltenberg&lt;/a&gt;.

Jeg er helt enig i, at Højesteret mener sig berettiget til at vurdere grundlovsmedholdeligheden af lovgivningen. Men det sker - modsat andre lande - stort set ikke. Jeg er dog glad for at være blevet gjort opmærksom på sagen om de islandske håndskrifter, hvor man rent faktisk tog stilling til et substantielt spørgsmål, nemlig om ekspropriation. I Tvindsagen var det derimod et proceduralt spørgsmål, man forholdt sig til - nemlig om lovgiverne havde truffet en beslutning, som tilkommer den dømmende magt.

Jeg er desværre ikke enig i din optimistiske vurdering af, at det tæt på ikke-eksisterende antal sager om grundlovsmedholdelighed tyder på en god og velfungerende magtdeling. Den er jo udtryk for, dels at Grundloven ikke er særlig stærk i sin beskyttelse af borgerne, dels at domstolene fortolker den &quot;levende&quot;. Det medvirker til, at magten i meget høj grad er koncentreret i Folketinget.]]></description>
			<content:encoded><![CDATA[<p>Som svar til <a href="https://punditokraterne.dk/2017/08/10/kongehuset-og-public-choice/#comment-59754">Anders Stoltenberg</a>.</p>
<p>Jeg er helt enig i, at Højesteret mener sig berettiget til at vurdere grundlovsmedholdeligheden af lovgivningen. Men det sker &#8211; modsat andre lande &#8211; stort set ikke. Jeg er dog glad for at være blevet gjort opmærksom på sagen om de islandske håndskrifter, hvor man rent faktisk tog stilling til et substantielt spørgsmål, nemlig om ekspropriation. I Tvindsagen var det derimod et proceduralt spørgsmål, man forholdt sig til &#8211; nemlig om lovgiverne havde truffet en beslutning, som tilkommer den dømmende magt.</p>
<p>Jeg er desværre ikke enig i din optimistiske vurdering af, at det tæt på ikke-eksisterende antal sager om grundlovsmedholdelighed tyder på en god og velfungerende magtdeling. Den er jo udtryk for, dels at Grundloven ikke er særlig stærk i sin beskyttelse af borgerne, dels at domstolene fortolker den &#8220;levende&#8221;. Det medvirker til, at magten i meget høj grad er koncentreret i Folketinget.</p>
]]></content:encoded>
		
			</item>
		<item>
		<title>
		Af: Anders Stoltenberg		</title>
		<link>https://punditokraterne.dk/2017/08/10/kongehuset-og-public-choice/#comment-59754</link>

		<dc:creator><![CDATA[Anders Stoltenberg]]></dc:creator>
		<pubDate>Thu, 10 Aug 2017 20:03:50 +0000</pubDate>
		<guid isPermaLink="false">http://punditokraterne.dk/?p=13021#comment-59754</guid>

					<description><![CDATA[Det er gennem mange år antaget - og senest altså bekræftet ved den nævnte Tvind-sag - at domstolene i påkommende tilfælde kan og skal behandle spørgsmål om loves grundlovsmæssighed. Det er der gennem årene flere eksempler på; tilbage i 1966 afsagde Højesteret eksempelvis dom hvorefter loven om udlevering af Arne Magnussens håndskriftssamling (&quot;De Islandske Håndskrifter&quot;) til Island blev &#039;godkendt&#039; og altså anset som værende gennemført inoverensstemmelse med Grundloven, nemlig i den konkrete sag om der var tale om ekspropriation og om loven var gennemført efter de herom gældende regler. Jeg mener at vi (også) på dette punkt har en velfungerende adskillelse mellem den dømmende og den lovgivende magt, og det er vel egentlig et sundhedstegn, at der kun meget sjældent er brug for at lade domstolene vurdere om Grundloven er overholdt.]]></description>
			<content:encoded><![CDATA[<p>Det er gennem mange år antaget &#8211; og senest altså bekræftet ved den nævnte Tvind-sag &#8211; at domstolene i påkommende tilfælde kan og skal behandle spørgsmål om loves grundlovsmæssighed. Det er der gennem årene flere eksempler på; tilbage i 1966 afsagde Højesteret eksempelvis dom hvorefter loven om udlevering af Arne Magnussens håndskriftssamling (&#8220;De Islandske Håndskrifter&#8221;) til Island blev &#8216;godkendt&#8217; og altså anset som værende gennemført inoverensstemmelse med Grundloven, nemlig i den konkrete sag om der var tale om ekspropriation og om loven var gennemført efter de herom gældende regler. Jeg mener at vi (også) på dette punkt har en velfungerende adskillelse mellem den dømmende og den lovgivende magt, og det er vel egentlig et sundhedstegn, at der kun meget sjældent er brug for at lade domstolene vurdere om Grundloven er overholdt.</p>
]]></content:encoded>
		
			</item>
		<item>
		<title>
		Af: Kjeld Flarup		</title>
		<link>https://punditokraterne.dk/2017/08/10/kongehuset-og-public-choice/#comment-59753</link>

		<dc:creator><![CDATA[Kjeld Flarup]]></dc:creator>
		<pubDate>Thu, 10 Aug 2017 19:51:10 +0000</pubDate>
		<guid isPermaLink="false">http://punditokraterne.dk/?p=13021#comment-59753</guid>

					<description><![CDATA[Lige som en krølle på højesteret, så nævner du Tyskland hvor højesteret ofte underkender love. I Tyskland ligge højesteret ikke i Berlin (eller Bonn) men i Karlsruhe. Denne geografiske adskillelse hjælper med garanti også på den reelle magtdeling. Der er i øvrigt også 4 domstole.

Derfor burde man, nu hvor man der i gang med at flytte statslige institutioner ud til provinsen, tage og flytte højesteret til en lille provinsby, så højesteretsdommerne ikke går klods op ad politikerne på Slotsholmen, hvor vi har samlet den lovgivende, den udøvende og den dømmende magt i Danmark.

Og som endnu en krølle, Jeg tror ikke at nogen af højesteretsdommerne vil sige deres stilling op, fordi de bliver flyttet til provinsen.]]></description>
			<content:encoded><![CDATA[<p>Lige som en krølle på højesteret, så nævner du Tyskland hvor højesteret ofte underkender love. I Tyskland ligge højesteret ikke i Berlin (eller Bonn) men i Karlsruhe. Denne geografiske adskillelse hjælper med garanti også på den reelle magtdeling. Der er i øvrigt også 4 domstole.</p>
<p>Derfor burde man, nu hvor man der i gang med at flytte statslige institutioner ud til provinsen, tage og flytte højesteret til en lille provinsby, så højesteretsdommerne ikke går klods op ad politikerne på Slotsholmen, hvor vi har samlet den lovgivende, den udøvende og den dømmende magt i Danmark.</p>
<p>Og som endnu en krølle, Jeg tror ikke at nogen af højesteretsdommerne vil sige deres stilling op, fordi de bliver flyttet til provinsen.</p>
]]></content:encoded>
		
			</item>
	</channel>
</rss>

<!--
Object Caching 19/47 objects using Disk
Page Caching using Disk: Enhanced 

Served from: punditokraterne.dk @ 2026-07-30 23:54:17 by W3 Total Cache
-->