Hvis man absolut skal tale om en naturlov, så vil en “befolkningstilvækst” i naturen, naturligvis følges af at flere individer er beskæftiget med at finde føde. Hvis dette ikke sker, vil befolkningstilvæksten ganske naturligt blive rullet tilbage.

Derfor mener jeg godt at man kan sige, at det er naturligt at beskæftigelse og befolkningstal følger hinanden. Hvis det ikke gør, så er der en ubalance.

Spørgsmåler er så, hvad skaber beskæftigelsen? Er det de enkelte individer, eller er det politikerne? Hvis man antager at det er de enkelte individer der af egen drift søger og skaber beskæftigelse, så mener jeg godt at man kan kalde det for en naturlov.

Omvendt, hvis det er politikerne der løser alle problemer, så er det naturligvis ikke. Men siden hvornår er politikere begyndt at løse problemer?

Skru lige ned for arrogancen.

“Økonomisk vækst, forøgelse af et samfunds produktion og indkomst, der som oftest måles i den årlige ændring i bruttonationalproduktet.

For at opnå så korrekt et mål som muligt for produktionens mængdemæssige vækst beregnes væksten på grundlag af en opgørelse af bruttonationalproduktet i faste priser.”
http://denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/%C3%98konomi/Produktion,_investering_og_%C3%B8konomisk_v%C3%A6kst/%C3%B8konomisk_v%C3%A6kst

Skal jeg finde flere kilder?

Så vidt jeg kan se, taler du om “velstand” og ikke om “vækst”.

Jo, netop. Det var min pointe. Der er ingen naturlov for, at en befolkningstilvækst er lig med beskæftigelsestilvækst.

Niels, hvordan skal man kunne tage dig alvorligt, når du bruger en definition fra Wikipedia? Enhver fagøkonom med nogenlunde respekt for sig selv bruger BNP per capita som det relevante mål. Ellers må man jo konstatere, at Rusland er meget rigere end Danmark!

Nu nævnte du u-landene ovenfor. Vil du ikke kalde dem for en fiasko?
Undskyldningerne kan stå i kø, og en af dem kunne være antallet af børn, det ændrer dog ikke ved at det er en fiasko.

Og i tilfældet Danmark burde der være færre undskyldninger for, at arbejdsmarkedet ikke kan opsuge sølle 20.000 mennesker.

Jeg ved ikke helt, hvor du vil hen med det spørgsmål. Jeg anfægter blot, at flere mennesker i arbejdsstyrken af sig selv er lig med tilsvarende flere mennesker i beskæftigelse. Og når og hvis det ikke sker, så er der tale om en fiasko.

Der er vel en hulens masse ting, der er faktorer i det spil: konjunkturer, nye og ændrede efterspørgsler (undtagen de basale), den teknologiske udvikling og dermed ændrede behov (automatisering, nye kvalifikationer o.a.), psykologi (f.eks. danskernes forbrug, der er faldet efter finanskrisen), indkøb over nettet m.m.m. Altsammen påvirker det beskæftigelsesbehovet.

Så måske er de 5845 mere i beskæftigelse siden 2008 i virkeligheden en helt ekstraordinær succes.

Men forfatteren mener, at der skal 20.000+ flere i beskæftigelse, før der kan være tale om succes.

“Bruttonationalproduktet (BNP) er et mål for et lands værditilvækst, dvs. værdien af et lands samlede produktion af varer og tjenester minus værdien af de anvendte råstoffer i et bestemt tidsrum, typisk et år. Det er et helt centralt begreb i nationalregnskabet og en af de allervigtigste økonomiske indikatorer. Udviklingen i bruttonationalproduktet er også i centrum, når man debatterer økonomisk vækst, idet der med dette udtryk oftest menes vækst i BNP. ”
https://da.wikipedia.org/wiki/Bruttonationalprodukt

Ja, jeg glemte at nævne PPP ovenfor, men nu var spørgsmålet, om “vækst” blev defineret i pr. capita eller ej. Det vil DU gerne have med, men så siger jeg, at det er det ikke, når man “bare” bruger udtrykket “vækst”.

Læsning stoppet efter første afsnit.

Nej, vækst er ikke defineret på den måde – der er ingen ‘officiel’ definition. Hvis man måler i såkaldt faste priser, får man naturligvis ikke inflationsproblemer med i tallene, men ens BNP-tal er stadig ikke sammenlignelige på tværs af lande. Det kræver en købekraftskorrektion. Om du vil er tallene bag figuren derfor alle i faste priser, men man kan altså lave købekraftskorrektioner på forskellige måder. Derfor har jeg taget de to måder med, som Madisson-databasen leverer. Hvis du er interesseret, kan du evt. læse videre i Diane Coyles fremragende bog om BNP og hendes anden forskning.

Undskyld hvis jeg bryder ind, men jeg vil gerne pointere at Christians svar var, at når arbejdsstyrken stiger, stiger beskæftigelsen ligeså. Dit indignerede forsøg på at latterliggøre Christians svar, som om Christian tror på robot-kræfter i markedsøkonomien, er malplaceret.

Christian taler om, at en person, der er en del af arbejdsstyrken, søger et arbejde og derved ændrer på markedsligevægten, medfører at priserne justerer og opsuger arbejdskraften der udbydes (hvis vi altså ser bort fra fagforeningsvold, men da de ikke, heldigvis, påvirker alle sektorer i økonomien med 100pct effektivitet, så er det sandt, at hvis man reelt ønsker et arbejde, og kan søge i ikke-fagforeningsramte sektorer, så kan man finde et arbejde).

Som jeg forstår dit modspørgsmål, så har du reelt spurgt om, hvorfor nyfødte børn ikke er en del af arbejdsstyrken, hvilket, når det præsenteres så direkte, tydeligvis besvarer spørgsmålet af sig selv.

“Når der kommer flere folk i arbejdsstyrken, er der også flere der kommer i job.”

Hvor pokker har du den logik fra? Så det gælder altså, ligesom i u-landene at føde en helvedes masse unger? Så kommer beskæftigelsen bare “myldrende” af sig selv? Næppe.

Sjovt, som I punditokrater kan se alle positive udviklinger i nationaløkonomien i et negativt lys. Hvordan ser I så negative udviklinger?

I øvrigt mener jeg at vide, at betegnelsen “vækst” er specifikt defineret som ændringen i BNP i faste priser fra periode til periode. Og ikke i alle mulige afarter, tilføjelser og fortolkninger af BNP efter personligt forgodtbefindende.

Niels, giver det spøgsmål også mening, hvis du kigger over en periode på 100 år, hvor der vel er kommet mere end en million mennesker ekstra i arbejdsstyrken.

Når der kommer flere folk i arbejdsstyrken, er der også flere der kommer i job. Det er et spørgsmål om, at der kommer flere ressourcer i økonomien, som man hyrer til den rigtige pris. Der er jo ikke blot flere i arbejdsstryken, men også tilsvarende flere forbrugere!

Nu stiller du det spørgsmål jeg har stillet CEPOS de sidste 5 år og endnu ikke har fået svar på.