Vi taler om en tusindårig kristen tradition. Den vil holde længe. Vi er jo heller ikke kommer over 1864 endnu.

Hej Kjeld. Det er bestemt et drilsk spørgsmål. Du skriver, at religion er “en større pakke af kultur og traditioner pænt vævet ind i hinanden.” Problemet med det argument er, at det lynhurtigt bliver et elastikargument, for hvornår er noget så_ikke_religion? Jeg har været ateist siden jeg overhovedet begyndte at tænke over den slags – jeg valgte f.eks. selv ikke at blive konfirmeret som den eneste i min klasse. Mine forældre har heller aldrig gået i kirke, og min mormor og morfar var så vidt jeg ved også agnostiske; de havde ikke noget med kirken at gøre. Mit spørgsmål er derfor, hvornår dit argument holder op med at ‘virke’: Hvornår bliver de traditioner og normer, jeg har lært i min familie op med at have noget at gøre med religion, hvis de nogensinde har haft det? Og hvis vi taler generationer, hvorfor har det så ikke noget at gøre med ikke-religiøse forhold?

Det er lidt et drille spørgsmål, for nok kan manden forlade religionen, men religionen forlader aldrig manden. Religion er jo ikke blot en tro på en gud, men en større pakke af kultur og traditioner pænt vævet ind i hinanden.

Kjeld, det spørgsmål har vist ikke ret meget mening. Jeg tror ikke på nogen religion, og jeg har heller ikke nogen særlig respekt for nogen af dem.

Christian, er du kristen, muslimsk eller buddistisk ateist?

Jeg er dansk og deler de fleste værdier med andre danskere. Men jeg er også ateist og forsker, og kan ikke acceptere påstande uden en faktisk argumentation. Jeg stejler invendigt, når jeg ser udtalelser som at noget er indlysende, eller at man ikke kan stille spørgsmål ved ting.

Helt enig

Undersøgelsen rammer ikke rddamcen.

Christian, når du nu udfordre Henrik til at definere kristne værdier, så synes jeg også at det er rimeligt at du definere hvordan dit moralske ståsted er funderet hvis du skriver kristendommen ud af ligningen.

Om det så er Kristendommen der sætter sit aftryk på nationen, eller den nationale/Europæiske identitet der sætter sit aftryk på fortolkningen af Kristendommen, kan så egentligt være hip som hap.

Og så er det mig som er lidt amatør teolog.Jeg undrer mig altså over at religiøse, som i dette tilfælde må anses for at være kristne, ikke kender til at give Gud hvad Guds er og kejseren hvad kejserens er. Man kan godt få en mistanke om, at man får svar som man spørger.

Man kunne også spørge om straffesystemet mest skulle basere sig på øje for øje, eller tilgivelse. Så tror jeg man ville få et resultat, som viser at Europa er kristent.
Men det ville nok ikke være de nationalkonservative, som trækker i den kristne retning.

Henrik, hvis det er sagen, så bliver du og flere andre kommentatorer nødt til at definere, hvad ‘kristne værdier’ er.

er naturligvis ikke et modbevis til påstanden om:
” at Danmark er et kristent land og har en kristen identitet”

Det er ret beset svært at forstå, hvis du selv tager det du skriver alvorligt.

Man kan f.eks. ret let mene at kristendommen har været et helt centralt element i landets historie, at normer, symboler, sprog m.m. stadigvæk er enormt påvirket deraf, at dette fælles udgangspunkt er en del af den nationale identitet, og så samtidig anerkende at f.eks. ateister eller jøder sagtens kan dele den nationale identitet.
Det er ret bizart at sammenrode et bredt begreb som “national identitet” med at det så for hvert enkelt afkræver at de gør sådan og sådan. Få lidt proportioner ind i billedet eller prøv at undgå vilde stråmænd.