Kommentarer til: Dansk korruption og misforståelser om mål for korruption

Af: MrBlaumann

MrBlaumann — Sat, 02 Feb 2019 10:47:03 +0000

Nuvel så forstår jeg bedre. Jeg tror at vi i så fald forstår hendes pointe forskelligt. Når man har haft sager som Britta-sagen og hvidvask i Danske Bank, vil det ligge de fleste, der ikke er bekendte med indekset konstruktion, for, at Danmarks score naturligvis vil falde – der er jo tale om noget korrupt, der nu er kommet frem i lyset. Hendes pointe her er jo, at Britta sagen ikke i sig selv lige trækker 4 point fra Danmarks tidligere score. Men at man samlet set ser på, hvor ofte den slags sker og hvordan samfundet reagerer på det. Det er en ret væsentlig pointe at få med, hvis man ønsker at kommunikere bredt og få danskere til at forstå, hvad det er for en slags korruption vi faktisk bør være opmærksomme på – partistøtte, køb af indflydelse og robuste whistleblower ordninger.

Nu er du økonom og læner dig derfor naturligvis op af den definition, der bruges inden for dit eget miljø. Man skal bare være opmærksom på, at “ulovlig transaktion” udelukker en lang række “korrupte” mønstre i det offentlige herunder nepotisme og sociale forretningsmodeller – og tilsyneladende også underslæb, hvis man derudover ikke vil definere Britta-sagen som korruption.

Derfor giver det ikke meget mening at bebrejde Transparency International for at bruge en anden og bredere definition, der trods alt bruges i praksis af de organisationer, der arbejder med området.

Af: Christian Bjørnskov

Christian Bjørnskov — Sat, 02 Feb 2019 09:40:40 +0000

Som svar til MrBlaumann.

Det hun gav udtryk for i medierne forleden, var at indekset ikke var følsomt overfor enkeltsager, og at de dermed ikke betød noget for konstruktionen af indekset. Og det er det, der er forkert. Min pointe var, at risikoen for disse få enkeltsager allerede er bygget ind i indekset – der ligger en sandsynlighedsvægtet forventning om det. Så når Felix påstår, at ”sager, der foregår i banksektoren, ikke vil være afspejlet i indekset.”, er det fundamentalt forkert.
Derudover er der masser af diskussion om den korrekte definition, selv i forskermiljøet. Men der er enighed – i det mindste blandt økonomer, der beskæftiger sig med det – at korruption må indeholde to parter. Ellers bliver al kriminel adfærd i den offentlige sektor pludselig til ‘korruption’.

Af: MrBlaumann

MrBlaumann — Sat, 02 Feb 2019 09:23:03 +0000

Jeg forstår simpelthen ikke, hvad det er, der er problemet her. Altså hvad er det Natascha Felix har sagt, der ikke stemmer overens med rapporten? Hun står da hvert fald i artiklen ikke citeret for at skulle have sagt at Danmark er korruptionsfrit?

Derudover er der to fejltagelser i artiklen her.
1. Selv en score på 100 er ikke ensbetydende med at et land er korruptionsfrit.

2. Det er IKKE den almene fortolkning inde for forskerverden, at korruption er defineret som en transaktion mellem to parter. Den gængse definition, der klart rammer bedst er faktisk også den som TI bruger. “The misuse of public/entrusted power for personal gain”.

Og efter at have kigget artiklen igennem igen er jeg endnu mere forvirret. Du starter med at redegøre for, hvad Natascha Felix har sagt, proklamerer bagefter at hun ikke forstår sit eget index og siger derefter PRÆCIS det samme, som Felix lige har sagt?! At enkeltsager ikke gør en forskel og at indekset ikke måler faktisk korruption. Hvad er det jeg overser her?!