Lad mig for en god ordens skyld gøre opmærlsom på, at TIs opgørelse er en blandt flere. Og der er_ikke_tale om undersøgelser blandt almindelige mennesker. De giver lige præcist den slags problemer, som Just beskriver. De andre, inklusive ICRG, World Governance Indicators, og meget anderledes approaches som Dreher, Kotsogiannis og McCorristons 2007-studie, viser i meget høj grad det samme mønster som TI.

Denne forskel ville jeg ikke anse som uvigtig. F.eks. er det påvist at der er systematisk forskel på hvor meget indvandring som folk i et givet land mener at der sker og hvor meget der rent faktisk sker, altså at folk i et land med relativ lav indvandring oplever denne som større og omvendt. Kunne noget lignende gøre gældende her?

Og giver det overhovedet mening at sammenligne på tværs af samfund? I en dansk kontekst med høje skattesatser og store offentlige institutioner ville det – for en situatist som mig – være logisk at korruption antog en anden form end ellers.

Selv stiftede jeg bekendtskab med rapporten for snart to årtier siden, da en professor i Budapest viste den som del af sin forelæsning. Også den gang lå Danmark som det land, der var mindst korrupt. Jeg huskede tydeligt, hvor Zoltan, en af mine medstuderende, lænede sig over til mig og spurgte ”Hvor meget har I danskere betalt for den placering?” Det grinte vi alle af.

Men her kommer det morsomme: Går man ind i årsregnskaberne for Transperancy International, den organisation som udgiver rapporten, så er den danske stat faktisk den 5. største bidragsyder til organisation. Relativt i forhold til antal indbyggere eller økonomi, kan man sige, at den danske stat faktisk er den, der betaler mest til dem, der laver rapporten.

Så selvom min ungarske ven næppe prøvede på andet end at være morsom, så havde han rent faktisk en pointe: det ville ikke være forkert at påpege, at den organisation, der udnævner Danmark til at være et land med lav korruption, bliver godt betalt af den danske stat for sit virke.