Kjeld, det er nogle interessante tanker, og der er faktisk en vis opbakning for dine idéer. Flere studier har netop vist, at højtillidslande generelt regulerer markeder mindre, men også at de omfordeler mere. Der er således en vis evidens for, at tillid påvirker hvordan staten agerer overfor borgerne.
Hvis du eller andre læsere er interesserede, er der en ungated version af mit kapitel i the Oxford Handbook of Public Choice her: https://papers.ssrn.com/sol3/papers.cfm?abstract_id=2949284. Håndbogen udkom i januar, så linket er til den ukorrigerede version af kapitlet.

Jeg bemærkede dog et par ting. Først var der et par tabeller i første kapitel, som viste en stor støtte til offentlig virksomhed som helhed. Der er tilsyneladende større tiltro til at staten kan løse en opgave, end til at private kan.

Også i kapitel 1 skriver han om de nordiske økonomier, som han ikke betegner som værende socialistiske men socialdemokratiske, og generelt som værende liberale økonomier på trods af de store stater. Socialismen synes altså at have et mindre tag i de nordiske lande.

Det første jeg derfor kom til at tænke på, er at de nordiske lande er kendt for deres høje tillid, altså kan socialisme skyldes mangel på tillid?

Der et par ting som giver god mening i den udlægning. Socialisme er også klassekamp og historisk har de lavere klasser ikke nogen speciel grund til at have tillid til de højere klasser.

Stoler man ikke på andre mennesker, så stoler man vel heller ikke på en “kapitalist”, men man kan åbenbart godt stole på et system.

At personer med tillid til andre mennesker klarer sig økonomisk godt, kan således udvides til stater, hvor befolkningen generelt har en høj tillid, også klarer sig godt.

Imod kunne så tale at USA klarer sig så godt og bestemt ikke er ramt af socialisme, men her er en ligeså god forklaring, at alle individualister fra Europa rejste til USA. Vel og mærke en forklaring på liberalismen, ikke til hvorfor folk vælger socialismen.

Imod kunne også tale at liberalismen akademisk var stærk i England og Skotland, men det var kun akademisk.