Det er eet af de her popsmarte ord, som bare skal smage så “dejligt” væmmeligt i munden hos de, der ABSOLUT ikke tilhører gruppen. Og så er det ligegyldigt, om ordet er misforstået eller bruges ulogisk.

Det samme gælder ord som “neo-liberal” eller “liberalistisk” (i stedet for bare “liberal”), “neokonservative”, “kapitalister”, “småborgerlige” (der iøvrigt er helt misforstået) m.fl.

Ordene skiftes med tiden ud med andre, når smagen er gået væk, men reelt står de for det samme.

Dit indlæg er en lang stråmand i mod hvad folk henviser til når de taler om eliten. Der er næppe nogen der taler om “eliten” som en sammenhængende gruppe der mener det samme, eller som systematisk koordinerer deres aktiviteter.

Men naturligvis er der folk der er mere indflydelsesrige end andre f.eks. en professor med fast taletid i diverse medier og mulighed for at påvirke studerende, bedømme studerende, ansætte de næste eksperter osv kontra en kontanthjælpsmodtager i Thisted.

Det forekommer mig iøvrigt at punditokraterne reelt selv dyrker samme tankegang i andre sammenhænge (eller har gjort) f.eks. i forhold til journalisternes tendens til at være venstreorienterede som noget i betragtede som et problem. Det giver jo kun mening fordi I anerkender at journalister har en særlig indflydelse på samfundsdebatten og den politiske udvikling. Ellers ville den politiske skævhed blandt journalister ikke være mere interessant end politisk skævhed blandt buschauffører. Ergo betragter I selv journalister som en art “elite” i kraft af deres indflydelse.