Løfter økonomisk frihed alle både?

Blandt politikere og mange meningsdannere er liberaliserende reformer noget, man helst ikke taler om og slet ikke støtter. Mens næsten alle – med undtagelse af den yderste venstrefløj og enkelte stemmer på den ekstremt nationalkonservative fløj – helhjertet går ind for politisk frihed i form af demokrati og menneskerettigheder, er økonomisk frihed ikke på samme måde et spørgsmål om moral. Og mens det er ganske upopulært at stille spørgsmål ved, om demokrati altid fører til positive konsekvenser, er det helt standard at fremføre klare påstande om økonomisk frihed og liberaliserende reformer.

En af de påstande, man oftest hører, er at liberalisering blot ’gør de rige rigere og de fattige fattigere.’ En anden afart af den samme påstand er, at liberalisering og økonomisk frihed er forbundet med stor økonomisk ulighed. Som de fleste læsere vil vide, kan påstande om øget ulighed – uanset hvor usandsynlige de er – lukke ned for enhver debat om ændringer i den økonomiske politik i Danmark. Problemet er blot, at den faglige debat om forholdet mellem økonomisk frihed og økonomisk ulighed er ekstremt blandet og uden nogen form for konsensus.

Det er denne debat, Andreas Bergh (Lunds Universitet og IFN, Stockholm) bidrager til i et nyt papir, som vi præsenterede i eftermiddags ved årets konference hos the Public Choice Society i Louisville, Kentucky. Innovationen i vores papir er, at vi ikke følger den eksisterende litteratur, der ser på forholdet mellem økonomisk frihed og den statiske fordeling af indkomster i samfundet. I stedet undersøger vi sammenhængen mellem økonomisk frihed og væksten i indkomster i fem grupper: De 20 % fattigste, de næste 20 %… op til de 20 % rigeste. Vi kan dermed – som de første, så vidt vi ved – se om der er en forskel i væksteffekterne af liberaliserende reformer på de rige versus de fattige. Figuren nedenfor – der er Figur 3 fra papiret – illustrerer vores basale fund, er eksemplificeret af vækstkonsekvenserne af reformer, der styrker beskyttelse af den private ejendomsret.

Som figuren viser, er væksteffekterne af liberaliserende reformer positive for alle fem indkomstgrupper – fra de fattigste 20 % til de rigeste 20 %. Vi kan ikke med nogen statistisk sikkerhed sige, at virkningen er større for nogle grupper end andre, men som figuren også illustrerer, er de klare indikationer, vi får fra resultaterne, at de gavnlige konsekvenser af økonomisk frihed muligvis er størst for de fattigste og for de rigeste, og relativt mindre for middelklassen. Ser vi specifikt på reformer, der reducerer størrelsen af den offentlige sektor, kan vi heller ikke sige at der er forskel mellem grupperne, men blot at effekterne er positive. Indikationerne er dog igen, at hvis der er forskel, er den at effekten måske er størst for de fattigste.

Resultaterne, som kommer ud af vores undersøgelse, peger dermed helt utvetydigt på, at idéen om at de rige bliver rigere og de fattige fattigere når statens rolle i økonomien reduceres, er en myte. Præcist ligesom Niclas Berggren og jeg viser i en artikel, der udgives i år i Journal of Institutional Economics, er liberaliserende reformer ikke blot økonomisk gavnlige for de fleste grupper i samfundet, men også populære blandt de fleste vælgere. Politikere kommer sikkert til at sige noget i retning af, at ’det er jo bare din mening’, peger de nye forskning således entydigt i én retning: Økonomisk frihed er økonomisk gavnligt, og for de fleste grupper i samfundet – og måske særligt for de fattigste.

6 thoughts on “Løfter økonomisk frihed alle både?

  1. kjeldflarup

    Hvis det holder at middelklassen muligivs får mindst ud af liberaliseringer, så er det op ad bakke, da det er middelklassen, som demokratiet tækkes.

    Svar
  2. jens Olsen

    Gammel vin på nye flasker – Milton Friedman: (efter hukommelsen) alle undersøgelser viser, at hvis man ønsker lighed og frihed, skal man sørge for frihed FØR lighed ellers opnår man ingen af delene.
    Logik for perlehøns, som man siger, for hvis man presser “lighed” igennem (mod menneskers natur-), så har man allerede mistet en hel del frihed……………! sic

    Svar
  3. Ove Junne

    Hvordan var det lige, du kom fra »konsekvenser af økonomisk frihed muligvis er størst for de fattigste og for de rigeste« til »Resultaterne, som kommer ud af vores undersøgelse, peger dermed helt utvetydigt på, at idéen om at de rige bliver rigere og de fattige fattigere når statens rolle i økonomien reduceres, er en myte«?

    Svar
    1. Christian Bjørnskov Forfatter

      Det er meget simpelt: Når vi ser på ændringer i Fraser Instituttets ‘size of government’ index, er effekterne positive for alle, men størst for de fattigste. Så kan man ikke påstå, at de fattige bliver fattigere, når vores resultater peger på det modsatte.

      Svar
  4. Kyed

    Det kunne være interessant at se resultaterne, hvis man følger samme personer fra de enkelte kvintiler. (For det er vel ikke det, du har gjort?) Min hypotese vil være, at de fattigste 20 procent vil overhale alle andre grupper med en stor margin. Og den type mobilitet (indkomstmæssigt og socialt) er vigtig, når vi taler om ulighed og liberalisering.

    Svar
    1. Christian Bjørnskov Forfatter

      Det er jeg enig i. Men det er ikke det, vi gør – og det er heller ikke muligt at gøre. Den slags data eksisterer overhovedet ikke.

      Svar

Leave a Reply to kjeldflarupCancel reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.