Sjov med statistik: Skilsmisser hos IKEA

I dag indleder vi en feature, der kommer til at vende tilbage til bloggen med mellemrum: Sjov med Statistik. Formålet med den nye feature er, at vise hvordan statistik både kan underholde med f.eks. den klassiske sammenhæng mellem antallet af storke og antallet af fødsler, men også at de ofte absurde resultater – ligesom IgNobel-prisen – kan få en til at tænke en ekstra gang over ting.

En af de klassiske situationer, som mange opdager i forbindelse med parforhold, er at tage på indkøb i IKEA. Det kan ofte være en reel test at parforholdet, når den ene part vil bruge tid på at ose og kigge på de mange forskellige ting, IKEA har at tilbyde, mens den anden part oplever en nærmest dødelig kedsommelighed. Som vi talte om til frokost i går (en i øvrigt hyggelig frokost med kolleger fra Pamplona), kan man derfor fristes til at tro, at der er en sammenhæng mellem IKEA-besøg og skilsmisser.

Spørgsmålet i dag er, om den sammenhæng findes. Vi trækker derfor data på skilsmissefrekvens og antallet af IKEA-butikker fra Wikipedia, befolkningstal fra FN og indkomstdata fra CIA for at teste det statistisk. Og et hurtigt første blik på dataene afslører allerede en indikation af, at hypotesen er korrekt: Skilsmisseraten – defineret som antallet af skilsmisser i forhold til antallet af ægteskaber – er således 26,3 i lande uden IKEA-forretninger, men 30,2 i lande med mindst en forretning. Denne forskel er statistisk signifikant, endda ved 1%-niveauet i en two-tailed t-test.

Hvordan ser det større billede da ud? Det illustrerer vi i figuren nedenfor, der viser skilsmissefrekvensen i lande uden IKEA – de blå prikker til venstre – og skilsmissefrekvensen i resten, plottet mod antallet af IKEAer per million indbyggere. For det meste af vores sample er der en tydelig positiv sammenhæng, med et par synlige outliers: Den meget lavt placerede orange prik er Bahrain (hvor det er ganske svært at blive skilt), mens de to orange prikker ude til højre er det lillebitte Island og Sverige, hvor IKEA startede. Man kan derfor med god grund ignorere de tre outliers.

Går man videre til egentlig regressionsanalyse, bekræfter den mere avancerede metode det overordnede billede: Estimerer man logaritmen til skilsmisseraten som en funktion af logaritmen til den købekraftsjusterede gennemsnitsindkomst, til befolkningens størrelse og antallet af IKEA-forretninger, får man nogle ganske klare resultater. Med en såkaldt log-log-specifikation – hvor ens variable er i logaritmer på begge sider – er gevinsten af man får en såkaldt ’elasticitet’ ud af analysen: Et mål for hvor mange procent y stiger, hvis x stiger én procent. Og i dette tilfælde finder man, at 10% flere IKEA-forretninger får skilsmisseraten til at stige 1,6% på tværs af de 109 lande, vi har data for. Hvis man i stedet fokuserer på de steder, hvor der faktisk er mindst en forretning, er elasticiteten 0,3 – 10% flere IKEAer er forbundet med 3% højere skilsmisserate!

En erfaren empirisk økonom eller statskundskaber kan nu sige, at det er slet ikke kausalt – det er ikke IKEAerne, der skaber den højere skilsmisserate. Det er et godt argument, især fordi man vil regne med, at hvis IKEA giver flere skilsmisser, vil effekten først komme over nogen tid – den slags sociale ændringer kommer ikke med det samme. En statistisk enkel måde at håndtere det problem på, er at se på hvor mange år, et land har haft IKEA. Man må nemlig regne med, at jo længere tid, IKEA har været i landet, jo større en påvirkning har den haft. Og her viser det sig sørme også, at der er en stærk sammenhæng mellem, hvor lang tid et land har haft en IKEA og skilsmisseraten! Den simple korrelation er 0,41 og mere analyse peger i samme retning. IKEA er ond, fordi kæden øger folks skilsmisserisiko.

Men husk hvad titlen er på vores serie: Den hedder Sjov med Statistisk. Selvfølgelig er det en helt absurd påstand, at IKEA skulle ødelægge ægteskaber. Det gør folk såmænd selv. Et godt bud på, hvorfor man alligevel finder denne slags sammenhæng er, at IKEA startede i Sverige – et land hvor skilsmissefrekvensen er relativt høj og hvor skilsmisse ikke er tabu – og bredte sig først til andre lande tæt på, der socialt ligner Sverige ganske meget. Antallet af IKEA-butikker og hvor tidligt, IKEA kom til landet, er derfor forbundet med hvor moderne folks normer omkring skilsmisse og mange andre forhold er. IKEA reflekterer denne slags forskelle, men skaber dem ikke. Empiriske økonomer og statskundskabere kalder den slags forhold for reflection effects, og de findes mange steder. For informerede læsere kan det måske være nyttigt at vide, at den slags findes, før næste gang de læser rapporter eller andet, der påstår at noget er skabt af noget andet…

1 thought on “Sjov med statistik: Skilsmisser hos IKEA

  1. Ulrik Hermann

    Der kommer flere skilsmisser og det betyder flere husstande, og det betyder mere salg i IKEA. Så lyder det lidt mere sandsynligt.

    Svar

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.