@ Christian Bjørnskov

Du ser ikke indflydelse på hvad?
Idag kører der kæmpe debat om grænser for ytringsfrihed og religiøs indflydelse.

Landsdækkende medier fordrejer bevidst fakta & manipulerer trods netop deres skatteyderfinansierede opgave er at informere objektivt

Jeg ser tydelig indflydelse og medansvar for samfundsmæssig polarisering, især fra en politisk fløj der konsekvent ignorerer fakta & dokumenterede problematiske sammenhænge.
Min påstand finder jeg bekræftet i lodret falske overskrifter der går på følgende bevidste fordrejning: :Paludan medfører million store udgifter til samfundets beskyttelse mod vold. Ytringsfrihed er jo stadigvæk et gode nogle ønsker stækket gerne med vold eller drab.

Er den former for overskrifter et moderne demokratisk samfund værdigt? Jeg finder det chokerende og yderst farligt.

Er dette forklaringen?
https://journalisten.dk/hver-tredje-danske-journalist-ville-stemme-radikalt

Jeg er gennem ca 50 år her i landet kommet frem til stik modsatte konklusion. Fakta og saglige argumenter tæller stadigt mindre mens holdninger er blevet alt afgørende.

Især de medier du henviser til er også elendig til at formidle fakta og objektiv journalistik
Jeg følger af samme grund udenlandske medier og debatter hvor særligt tysk, og tildels norsk, niveau for seriøsitet er milevidt bedre end herhjemme.

Eksempelvis er der altid omkostninger oplyst ved ulykker i Tyskland. Herhjemme koster det tilsyneladende ikke noget at dumme sig

Vores presse slipper alt for nemt om ved dårlig journalistik. Det er jo nemt at markedsføre en holdning mens saglighed kræver indsigt i komplekse sammenhænge og læsning af data samt højere krav til sober og faglig korrekt formidling.

En overgang var Weekendavisen og Politiken istand til at levere dybtgående journalistik på højde med der Spiegel, Aftenposten, die Zeit, Süddeutsche eller der Standard.
De tider er længe forbi. Hvilket selvsagt afspejles i vore offentlige debatter hvor sort hvid holdninger og gensidige haderklæringer er blevet normen.

Vores unge er nærmest totalt ude af stand til at argumentere sagligt og automatisk henvise til statistik, beregninger eller holdningsundersøgelser som belæg for deres holdning til dette eller hint.
Kritik er lig had Evt data anses konsekvent for irrelevant, utroværdigt eller manipuleret til gavn for bestemte holdninger. Selv akademikere har denne forkastelige indstilling trods deres uddannelse angiveligt skulle skabe eksperter i dataforståelse fremfor meningsdommere.

En tragisk & fremmedgørende udvikling der polariserer vores samfund yderligere.

Jeg definerer indflydelse som en situation, hvor vi har faktisk effekt på den førte politik, og ikke en situation, hvor vi læses og måske påvirker debatten. Og dén indflydelse ser jeg overhovedet ikke.

Og så glemte jeg helt at nævne tænketankene. De går målrettet efter at anvende forskning til politisk indflydelse.

Der er meget få mennesker der har reel indflydelse, men med en blog som har pænt mange læsere, invitationer fra medierne o.s.v. så har du mere indflydelse end blot en stemmeseddel.

At kunne retfærdiggøre en politik er i høj grad også indflydelse, og man har et vist valg hvilken politik man vælger at retfærdiggøre.

Og f.eks. Piketty, vil jeg mene har haft en stor indflydelse, og det er ikke for at Punditokraterne ikke har ageret politi overfor ham.

Det er i princippet rigtigt, men der er to indvendinger mod dit argument. For det første er det noget, der drives af forsknigsmiljøet selv. Det er ikke et fænomen, der kommer fra det omkringliggende samfund. Det andet argument er, at der nok henvises til eksperter og forskere, men det er endda_meget_svært at se, at forskerne har nogen som helst faktisk indflydelse. Min erfaring er, at eksperter og forskere bruges til at retfærdiggøre politik, man alligevel ville have ført. Vi har ingen reel indflydelse.

Eksperter og forskere har tilsyneladende fået mere indflydelse og magt. Derfor bliver det også interessant at gå dem tættere på klingen.

Lad os blot tage spørgsmålet om topskat. Skal vi afskaffe den blot fordi eksperten Otto Brøns-Petersen siger det?
Hvis man ikke har en situation 1 argument imod afskaffelse, så kan man jo ty til en strategi om at miskreditere alle argumenter for.