Hej Christian
Vi vil meget gerne i kontakt med dig, vil du ringe til mig i Svendborg 22830202 🙂
Vh Martin Pedesen

Måske man skulle kigge på barrierer generelt. Jeg kan ikke lige det aktuelle tal, men der har været henimod en million personer i den arbejdsdygtige alder, som var på offentlig forsørgelse. Hvis arbejdsmarkedet ikke kan udnytte disse mennesker, hvordan skulle det så være muligt at udnytte indvandrere.

Mere interessant er det at Nationalbanken for nogle år siden lavede en udregning der viste at en nyfødt dansker var en underskudsforretning. Og der var endda så galt at en indvandrer som kom med en færdig uddannelse, skulle helst forlade landet igen inden pensionen, for ikke at blive en underskudsforretning.
Hvis vi kunne fikse det problem, så ville indvandrere nok også blive en større fordel.

Min fornemmelse er, at indvandringen ikke har gjort det helt store. Som jeg kender den svenske litteratur, er konsensus at effekterne af indvandringen er relativt små, selvom de muligvis er negative. Så det er nok ikke noget væsentligt element.
Mht. Danmark ville vores indvandring sandsynligvis kunne være en stor fordel, hvis vi kom af med flere barrierer for integration på arbejdsmarkedet. Dansk Flygtningshjælps forslag for et par år siden om en indslusningsløn for flygtninge med asyl og andre indvandrere kunne for eksempel være ret effektivt, men fagbevægelsen var voldsomme modstandere af det.

Mvh Flemming

Min fornemmelse af det er, at det eneste land, hvor forskellen på GDP og GNI virkeligt gør en forskel, er Irland. Selv når man ser på GNI har Irland gjort det godt, men slet ikke i samme omfang som når man ser på GDP. Mht. Danmark er_niveauet_omtrent det samme som vores naboer, men udviklingen er væsentlgt svagere.

Baggrunden for at bruge 2000 er, at man da er tilstrækkeligt langt fra den postkommunistiske transition og de virkninger, den havde, og tilstrækkeligt tidligere end boomet før finanskrisen. Det er dermed et nogenlunde neutralt år. Men man kan rykke på startåret, og den danske trendvækst er stadig langsom.
Det giver ikke meget mening at beregne BNP i forhold til antallet af 24-65-årige, fordi tallene dermed kommer til at påvirkes meget af tilbagetrækningsalder og alderen, man går ind på arbejdsmarkedet i.
Mht. produktiviteten per leveret time bemærker vi faktisk dynamikken i teksten: Der er en 13,5 % forskel o vækst mellem Danmark og Sverige, og 7,2 % forskel i udviklingen i arbejdsudbud. VIl man se på BNP per arbejdstimer, er vækstforskellen derfor 6,3 % i Sveriges favør.
Sidst, men ikke mindst, må vi understrege at problemet er_langsigtet. Det er derfor helt ligegyldigt, hvordan det går lige nu og her – det handler om konjunkturer, og ikke vækst – og niveauet i BNP eller produktivitet er også ligegyldigt. Det er cirka det samme som i vores naboer, men det vigtige er, at vi plejede at være foran. Fordi vores trendvækst er lavere, har de indhentet os og er igang med at overhale Danmark.

Det var stadig en god pointe. De tal, som politikerne tit taler om, er_ikke_per indbygger. Det er derfor man tit skal træke omkring en halv procent fra dem, man hører i medierne.

Ah ja, min fejl ang indbyggere. Tak

Det er meget enkelt: Jeg mener at Jakcsons hele idé er rendyrket hokus pokus. At forestille sig økonomisk vækst uden menneskeligt input er fuldstændigt ulogisk.

Tallene her er jo per indbygger, så ded er også ‘korrigerede’ for befolkningstilvækst. Alt andet ville være tåbeligt. Mht. at korrigere for formueindkomst er jeg ikke sikker. Det er jo indkomst et sted fra, og pengene ‘arbejder’ også i form af investeringer. Så det ville være ganske mærkeligt ikke at tælle dem med.

Umiddelbart forestiller jeg mig, at det ikke er Tim Jackson (»Prosperity Without Growth«), som er den økonom, du nærer stor respekt for?

Hvad nu, hvis det fantisk er sådan, at dansk økonomi er længere fremme i tilpasningen til en situation, hvor økonomisk vækst ikke længere er afhængig af menneskelig arbejdskraft. Hvor vi er nødt til at overveje andre modeller for velstandsfordeling end lønindkomst?

Jeg kan henvise til Produktivitetskommissionens rapport fra nogle få år siden. De pegede blandt andet på regulering af serviceerhvervene som et overset problem. Derudover vil jeg nok selv pege på politisk beskyttelse af en lang række offentlige selskaber, ofte kommunalt ejede, som effektivt har monopol. Boligmarkedet er et andet område, der er voldsomt reguleret, og hvor der sagtens kunne skabes mere konkurrence.