Jeg tror nærmere, at kontroversen står mellem nationalister og internationalister. Internationalister håber ultimativt på en verdenregering og er indstillet på at afgive politisk magt til internationale institutioner, som EU og FN. Nationalister tager udgangspunkt i nationalstaten og ønsker at beholde den demokratiske suverænitet. (ikke en absolut suverænitet, som selv ikke USA har; men en relativ, som måske kan sammenlignes med individets ret til selv at vælge tøj efter vejrliget; men som ikke har indflydelse på vejret.) Man ønsker mest mulig samarbejde på mange områder: økonomi, handel, forsvar, migration, forskning osv. osv., men forbeholder sig ret til at afgøre arten af deltagelse i det nationale parlament. Det har været formlen for NATO-samarbejdet, EF, OECD, samarbejdet i Norden, og flere af FN´s underorganisationer: Unicef, FAO, UNDP mv. Det har tilsyneladende virket tilfredsstillende i en politisk sammensat verden. Men efter murens fald har en del ændret sig i globalistisk (internationalistisk) retning: EF er blevet til EU og FN har fået klimaorganisationen IPCC, hvilket fjerner magten fra demokratierne og placerer den hos internationale, bureaukratiske strukturer, der ikke er afhængige af genvalg.

Fri bevægelse af arbejdskraft var også en del af det indre marked og det er også godt økonomisk, men med EU og egen dumhed, er det blevet til fri bevægelighed fra hele verden til Europa uanset om det er reel arbejdskraft eller ej.

Dog så ser det ud til at UK godt kan adskille disse ting. Den frie bevægelighed var en af grundene til Brexit. Omvendt så kommer Brexit til at betyde en øget globalisering i UK.

Kontroversen ligger nok mest i hvad betyder ordet “globalisering”.
Er migration en del af globaliseringen?

“Globalisering er en proces, der ofte lægges for had”. Det var din indledende sætning! Men globalisering er ikke udelukkende økonomisk globalisering, det er også multikulturalisme og (principielt) åbne grænser. Desuden er globalisering eo ipso modstand mod nationalstaten. Du taler om økonomi, når du bruger begrebet globalisering, og ignorerer politisk globalisering; men det er jo absurd og verdensfjernt. Modstanden mod globalisering er ikke primært hængt op på mistillid til andre mennesker; men viden om at folk og folkestyre – demokrati – er uadskillelige. Derfor mener jeg, at påstanden om dine fiktive skyklapper, holder ret godt!

Jeg må indrømme, at jeg har svært ved at se, hvad de to kommentarer har med indlægget at gøre. Mit indlæg handler om_økonomisk_globalisering, og har absolut intet med indvandring eller politisk globalisering at gøre. De spørgsmål, der er brugt fra EuroBarometeret, er også udelukkende om økonomisk globalisering. Så indvendingerne fra Ole Gestrøm og Villi John Petersen er en smule goddaw mand økseskaft for mig – de har overhovedet ikke noget med indlæggets indhold at gøre.
Derudover må jeg understrege, at vi ikke alle er tilhængere af frihandel. De nordiske lande er unikke i den forstand, at vi ikke har populistiske partier med en anti-globaliseringsdagsorden. Det eksisterer i stort set alle andre europæiske lande, og i begge de amerikanske partier.