Her er et un-gated link til Nordhaus’ analyse, som peger på en negativ effekt på 2 pct. af BNP ved 3 grader og 8 pct. ved 6 grader: https://cowles.yale.edu/sites/default/files/files/pub/d20/d2096.pdf.

Bemærk at der er tale om en et litteraturstudie. Det er altså ikke kun Nordhaus’ egne analyser, men hele den økonomiske litteratur på området, han (og Moffet) baserer sig på. De har dog korrigeret for, at en række af analyserne ikke har alle negative effekter med.

Du spørger, hvordan det globale BNP kan blive tidoblet i løbet af de kommende 80 år. Det er – som jeg skriver – ved den nuværende vækstrate. Den er naturligvis ligesom effekterne af global opvarmning behæftet med usikkerhed. Men samlet set er det højst usandsynligt, at vi selv ved betydelige negative effekter af global opvarmning ikke vil være væsentlige rigere i 2100 end i dag. Men selv en lille risiko er værd at tage i betragtning, hvis konsekvenserne er meget store. Det er pointen i blogindlægget – samt hvordan vi bør håndtere den risiko.

Du har ret i, at global opvarmning ikke kun kan lede til én, men flere alvorlige problemer. Det er såmænd ikke pointen. Også de andre trusler mod menneskeheden vil kunne lede til mange alvorlige konsekvenser. Pointen er, at vi er nødt til at tage hensyn til alle de risici, vi står over for, og ikke kun kan fokusere på den ene kilde til risici, opvarmning.

“En meget vigtig pointe er, at i en situation med mange trusler, giver det ikke mening kun at bruge ressourcer på at sikre sig mod den ene, f.eks. global opvarmning. Det svarer til at bruge alle sundhedssektorens ressourcer på at bekæmpe én sygdom.”

Nej. Det gør det ikke.

Trusler er ikke faktiske, nuværende forhold. Mange mennesker lider lige nu af sygdomme. Ergo er sammenligningen, at best, udtryk for svag tænkning. At worst, en bevidst misvisende “meget vigtig pointe”.

Det fører også til din overordnede pointe – at klimaforandringer tildeles en uforholdsmæssig andel af vor opmærksomhed (min tolkning). Her ved du udmærket, at det at betragte klimaforandringer som én isoleret trussel, er lige så naivt som at beskrive den globale opvarmnings konsekvenser enfoldigt udtrykt ved den estimerede påvirkning af GWP.

Med til klimaforandringer hører relaterede problemer som massemigration, irreversibelt tab af dyrkbar og beboelig jord, irreversibelt tab af biodiversitet og meget andet. Med til det er det vigtige forhold, som du selv påpeger, at den globale opvarmnings konsekvenser i uforholdsmæssig stor grad påvirker lande forskelligt – og især verdens fattigste lande. Gerne lande, som forventes i høj grad at bidrage til den befolkningstilvækst, som betyder at vi frem mod 2050 forventes at blive 4 milliarder mennesker mere på kloden. Her er da, om nogetsteds, et problem der kan udvikle sig mod mere migration, mere terrorisme, mindre efterspørgsel, mindre samhandel og så videre. Eller, mindre 1), mindre 2) og mere 3).

Desuden har jeg svært ved at finde de konklusioner, Nordhaus’ forskning ifølge dig har frembragt, i det link du bringer.

Kan du give en specifik henvisning? Det vil være spændende læsning.

Jeg har indtryk af at de tal du bringer står i stor modsætning til Nicholas Sterns berømte Stern Review, som anslår et permanent tab af 5-20% af GWP (afhænging af udviklingen i temperaturstigning og tipping points) – årligt – ved et frozen policy scenarie . Uanset om der er tale om Sterns tal eller de tal du mener Nordhaus bringer, skal det globale output godt nok vokse meget årligt for at nå frem til en netto tidobling frem mod 2100.

Hvor har du tallene fra?

Her er et tal jeg har fra Stern Review: de negative effekter som opstår ved at lade temperaturstigninger eskalere ved et frozen policy scenarie kan imødekommes ved at investere 1% af GWP årligt. Hvordan estimerer Nordhaus omkostningerne ved at begrænse klimaforandringer?

Tak igen.

Mvh.