Hvad ved vi og hvad kommunikeres

Flere tusinde danskere er smittede, 364 danskere er i skrivende stund døde med coronavirus, og medierne skriver om skrækindjagende trusler med eksempler fra bl.a. Italien og USA. Man hører også, bl.a. gennem medierne, historier om folk der ikke går udenfor deres dør uden fuldt ABC-udstyr. Jeg kender selv adskillige ordentlige, begavede mennesker, der næsten er gået i panik over situationen. På Christiansborg har regeringen fået en situation foræret, hvor den indtil fornylig kunne udvise handlekraft og give sig selv helt usete magtbeføjelser. Udover de politiske udfordringer, som vi tidligere har skrevet om her, er det centrale problem hvad vi som samfund faktisk ved om virussen. For at undgå panik og panikløsninger, er der behov for klar og troværdig information, men det eer ikke hvad borgerne får. De præcise tal, som statsministeren og sundhedsmyndighederne formidler med jævne mellemrum, og som både politikere og borgere bruger som basis for at danne en mening, ikke er hvad de udgiver sig for.

Det store problem er, at de officielle data, vi har og får fra myndighederne, ikke bare er upræcise. De er horribelt dårlige, som økonomen Emily Oster (Brown University) forklarede det forleden dag (hattip: Peter Boettke). Problemet – som ignoreres af forbløffende mange læger og andre sundhedsfaglige eksperter – er at de officielle data er udsat for massive samplingproblemer. Dem der bliver testet er ikke tilfældige, men specifikt anderledes og helt typisk folk, der enten allerede er syge, har tydelige symptomer, eller er udsat for andre risici. Samplingproblemet skaber det informationsproblem, mange danskere kender under ordet ’mørketallet’: Det antal mennesker, der enten er eller har været smittede uden at de nogensinde bliver testet.

Et hurtigt voksende antal studier finder, at mørketallet er meget stort. Forskere fra Stanford har f.eks. testet en lille, men repræsentativ sample i Santa Clara County og fundet, at det faktiske antal smittede ser ud til at være 50-80 gange større end det officielle tal. På samme måde har et stort studie i Gangelt i det vestlige Tyskland fundet, at 14 % af befolkningen var eller havde været smittede. Lignende tal får man fra udbruddet på krydstogtskibet Diamond Princess og det amerikanske hangarskib Theodore Roosevelt, hvor kaptajnen er blandt de knap 600 smittede, mens tests den lille by Chelsea udenfor Boston fandt at en tredjedel af befolkningen har været smittede. De folk, der skjuler sig i mørketallet, bliver ofte overset, da flere studier peger på, at måske op til 80 procent af de smittede ingen symptomer har, og derfor ikke ved, at de faktisk har været smittede. I den sydtyrolske by Ortisei, hvor man har udført omfattende, semitilfældige tests blandt de godt 4000 indbyggere, viste det sig således at hele 49 procent af byen har været smittede, selvom 2/3 ikke havde oplevet nogen symptomer.

Mørketallet er ekstremt vigtigt for to centrale forhold for, hvordan man vurderer trusselsbilledet og den nuværende situation. For det første giver det en vis indikation af, hvor langt vi er kommet mod flokimmunitet. For det andet giver viden om mørketallet mulighed for at beregne coronavirussens faktiske dødelighed – dvs. hvor farlig den er i forhold til andre, kendte vira og sundhedstrusler.

Lad mig give to konkrete eksempler på vigtigheden af information om mørketallet. Det første kommer fra Kreis Heinsberg i Tyskland, en region med 254.000 indbyggere hvor byen Gangelt ligger. Kreis Heinsberg var et af de absolut første steder i Tyskland, hvor man konstaterede coronavirus, og derfor sandsynligvis et af de steder, der er længst i udviklingen. Kredsen har alt i alt oplevet 55 dødsfald, der kan relateres til corona – dvs. 55 personer, der er døde med (og måske af) Covid-19. Med 15 % af befolkningen, der er eller har været smittede, som indikeret i samplen fra Gangelt, bliver det til en dødelighedsrate i Kreis Heinsberg på 1,4 promille.

Det andet eksempel er Danmark, hvor myndighederne har fundet 7515 smittede og der i skrivende stund er 364 døde. Stoler man på det officielle antal smittede, giver det således en fatalitetsrate – hvor stor en andel af de smittede, der dør – på 364 / 7515 * 100 % = 4,8 procent. Men som Sundhedsstyrelsen vurderer, baseret på indikationer fra WHO og andre studier, er mørketallet en faktor 30-70 af det målte antal smittede. Hvis man tager det mest forsigtige gæt på en faktor 30 (der f.eks. er væsentligt lavere end tallene fra f.eks. Gangelt), giver det en fatalitetsrate på 1,6 promille. Det tal flugter også med, hvad man f.eks. ved om dødeligheden på Diamond Princess, når man tager hensyn til at medianalderen på skibet var 65 år, og at virussen overalt har vist sig at være langt farligere for ældre mennesker.

Det forbløffende – hvis man tror, at politikere og politiske aktører gør ’det rigtige’ – er at statsministeren og myndighederne bliver ved med at publicere og tale om de officielle tal for smittede som omde var retvisende. Men som vi nu ved, og som Emily Osters gennemgang viser med overdådig tydelighed, er de tal overhovedet ikke retvisende. Uden data fra større undersøgelser med ordentlig random sampling, kan vi ikke have nogen som helst viden om, hvor udbredt virussen er blandt danskerne. Uden denne viden ved vi derfor heller ikke noget om, hvor stor en trussel Covid-19 er. Dette problem ser ud til at blive helt ignoreret af statsministeren og stort set alle andre politikere, og man må spørge, om de i denne situation har incitament til at enten kende eller anerkende problemet.

Mange politikere, og i særligt synlig grad statsministeren, stortrives i krisesituationer, hvor de kan få lov til virkeligt at demonstrere ’handlekraft’, ’politisk mod’, og andre typer adfærd, som politikere enten er socialiseret til at mene er vigtige, eller som blot passer deres præferencer for magt. Politikerne udviser således en ekstrem version af Hayeks ”Pretense of Knowledge” problem, hvor de gør som om de har detaljeret viden, som de hverken har eller kan have. Det samme gælder desværre mange borgere og store dele af medierne, der bidrager til at skabe en illusion om, at regeringens politik står på fast videnskabelig og faktuel grund.

Hvis flere borgere forstod, hvor tynd den semividenskabelige is er, som statsministeren står på, ville de næppe have den tillid, de udviser for tiden. Men det er desværre også den tillid, der kan forhindre dem i at stille spørgsmål og (for)føre dem til at acceptere statsministerens forbløffende diktatoriske kommunikationsstil overfor både borgerne og Folketingets andre partier. Som Albert Einstein engang sagde, ”Unthinking respect for authority is the greatest enemy of truth.” Den respekt og tillid, danskerne har til statsministeren, regeringen og Folketinget for tiden, er derfor problematisk. Der er ikke brug for politisk loyalitet for tiden, men for respekt for viden og fakta.

11 thoughts on “Hvad ved vi og hvad kommunikeres

  1. Kurt Dejgaard

    Skribenten afslutter med “Der er ikke brug for politisk loyalitet for tiden, men for respekt for viden og fakta.”

    Og det er rigtigt. Men fakta har vi stadig ikke mange af.
    Vi venter stadig på pålidelige antistof tests der kan bruges i stor skala. Der insinueres at vi kan konkludere på det der er, men det er forkert. De forhåndenværende studier er for isolerede og for små og udført med upålidelige tests

    For at citere een af dette skrivs egne kilder – studiet fra Stanford (tjek selv efter):

    “But researchers behind the study said not to jump to conclusions or make policy choices until more research has been done.”

    Det synes lidt glemt af skribenten og han falder selv i den ”Pretense of Knowledge” kategori han klandrer politikerne og sundhedsmyndighederne for.

    Svar
    1. Christian Bjørnskov

      Min pointe her er ikke, at vi ved alt det vi har behov for at vide. Den situation er vi langt fra, men vi er heller ikke længere i en situation, hvor vi intet ved. Der kommer mere og mere viden dag for dag, og det er uansvarligt ikke at tage bestik af den nye viden.
      Mht. Stanford-studiet er jeg helt enig med forskerne i, at man skal passe på at konkludere for meget. Pointen her er dog, at når en række forskellige studier – der vel at mærke bruger helt uafhængige samples der er omhyggeligt random eller tæt på – finder sammenlignelige forhold, er der grund til at tage indikationerne fra dem alvorligt. De peger alle i retning af, at man fra politisk side, og fra de fleste medier, alvorligt undervurderer mørketallet og overvurderer hvor dødelig, virussen er. Og læg mærke til, at jeg mener at de_peger_i_retning af, ikke ‘viser’, noget. The Pretense of Knowledge er når man gør som om man har viden, man ikke har. Det modsatte er også et problem: Når der er viden, som man nægter at bruge.

      Svar
      1. Kurt Dejgaard

        Citat:
        “Der kommer mere og mere viden dag for dag, og det er uansvarligt ikke at tage bestik af den nye viden […] når en række forskellige studier – der vel at mærke bruger helt uafhængige samples der er omhyggeligt random eller tæt på – finder sammenlignelige forhold, er der grund til at tage indikationerne fra dem alvorligt.

        Svar:
        Her er problemet med antistof tests:
        Alle antistof tests (og kliniske tests i bred almindelighed) maa foerst underkastes studier af 2 vigtige faktorer – sensitivitet og specificitet.
        Sensitiviteten fortæller hvor mange falske negative prøver man kan forvente.
        Specificiteten fortæller hvor mange faske positive prøver man kan forvente.

        Den sidste af de to er typisk det største problem. For der findes ingen analysemetoder med 100% specificitet.

        Hvad er specificiteten af den anvendte antistof test?
        Det ved vi ikke.

        Vi ved at mange der bruger den naar det samme resultat.

        Det kunne for eksempel være fordi de alle rapporterer den samme % falske positive.
        (Hvis, igen for eksempel, specificiteten af testen er 97%, vil 0,1-0,2% reelt positive prøver blive læst som 3,1-3.2% positive, resulterende i falske “mørketal” på en faktor 50-100 for store).

        Kender vi specificiteten af den brugte antistof test? Nej.

        Kan du eller nogen anden love at det ikke er grunden til at antistof testen foreslår mørketal i den størrelsesorden? Nej.

        Politikere og sundhedsmyndigheder kan ikke lade deres vurderinger påvirke af en test vi ikke kender specificiteten af. Det ville være helt unsvarligt.

        Ergo må antistof testen først selv testes til bunds.
        (Specificiteten kunne f.eks. bestemmes ved at teste 100.000 blodprøver fra før december 2019 – et tidspunkt hvor virusset endnu ikke var kommet omkring).

        Det er ikke for sjov, når Stanford forskerne citeres for ““[…] not to jump to conclusions or make policy choices until more research has been done.”

        Vi må alle have tålmodighed, indtil det sker.

        Svar
        1. Jens praestgaard

          0.1% reelt positive vil blive læst som 3.1% positive”.
          Tag testen to gange, hvis den første er positiv. Så forsvinder problemet.

          Svar
          1. Kurt Dejgaard

            Det løser ikke problemet.
            Prøv testen på 10.000-20.000 blodprøver fra sommeren 2019, længe før COVID-19.
            Så ved man hvor mange falske positive man får og derfor hvor meget man skal trække fra resultatet.

            Svar
            1. Jens Praestgaard

              Enten er 2 repeated tests præcis løsningen på problemet. Eller også er der noget galt med antagelserne.

              P(falsk positiv)= (1-0.001) *0.03 ~ 3%
              P(2x falsk positiv)=(1-0.01)*0.03^2 ~ 0.9%

              Svar
  2. Pingback: 24Nyt | Officielle coronadata er horribelt dårlige – HasToSee.com

    1. Kurt Dejgaard

      Tak for den, Kjeld.
      Uden at nævne det, understreger ordene “mere præcis” netop min anke ved at konkludere på de tests der indtil videre er anvendt:

      Det er utroligt vigtigt at kende specificiteten af anvendte tests med meget stor præcision, så man ved nøjagtigt hvor meget der skal trækkes fra, i det endelige resultat.
      Indtil da, er spekulationer om mørketals størrelse ikke videnskabelige på nogen måde.

      Svar
  3. Pingback: 24Nyt | Medierne formidler fake corona-dødstal | 24NYT – HasToSee.com

  4. Pingback: Hvor mange danskere dør for tiden? | Punditokraterne

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.