Men du skriver jo 0,1-0,2. Med 0,25 er over dobbelt så farligt som hård influenza, hvor du kan finde tal på 0,04-0,1. Og så ignorerer du alle andre studier, som jo lægger sig højere end selv Gangelt.
Hvad angår bloddonerer, så bruger jeg dem slet ikke selv pga netop selektionsbias. Men den kan blot lige så godt gå den modsatte vej, end det du antyder. Hvis nu der er en overrepræsentation blandt bloddonerer, der har haft corona, så vil tallene jo være mindre, end det du antyder. Børn må fx. ikke være med, gamle som har været helt isoleret på plejehjem er ikke med. Metastudiet vil du slet ikke forholde dig til, selvom de har set på 13 studier, hvor du kun ser på et lille udpluk, der tilfældigvis med lidt god vilje passer til den konklusion, du startede med at skrive. Det mest redelige ville være, at nævne de andre studier, og at nævne hele resultatet fra Gangeltstudiet, og så er det selvfølgelig interessant at nævne det, som hovedforskeren har gjort sig af tanker også.
Og det er altså helt ekstremt, at du bare konkluderer, at det ikke er farligt. Det aner du ikke noget om. Og de fleste læger, virologer og forskere inden for det her område vil være lodret uenige med dig.

Hej Christina. Mht. Gangelt-studiet er det faktisk hovedforskeren, Hendrik Streeck, der selv har sagt 0,25. Hans pointe er, at de kan observere markant attrition bias i studiet, og når man korrigerer for den når man 0,25.
Mht. blodbankstudiet er der da så absolut dokumentation. Antager man at 1/3 af alle smittede oplever symptomer – og det er vel et rimeligt medianestimat når der har været studier, der siger alt mellem 50 og 80 % – indebærer det, at de danske forskere kun observerer 2/3 af de faktisk smittede blandt bloddonorer. De sidste 1/3 MÅ slet ikke give blod. De har derfor et alvorligt selektionsproblem, som i sig selv betyder at der er meget cirka 50 % flere smittede bloddonorer end de observerer. Og så har vi endda helt ignoreret det andet selektionsproblem, der kommer af at det er helt usandsynligt at bloddonorer har samme sundhedsadfærd som de fleste danskere.

Hov lige en rettelse til Gangelsstudiet, men det giver nogenlunde de samme tal, blot med en højere tal end de 0,69, hvor der er i stedet står 0,87, og lidt lavare startinterval:

“0.31% and 0.47%, the most probable lethality is between 0.26% and 0.4% and the range of lethality is between 0.12% and 0.87%. These figures correspond very well with the findings on the “Diamond Princess”, where the lethality rate was given as 0.5% and the probable range for lethality as 0.25% to 0.75%.”

Christian Bjørnskov, du vælger også selv uger ud i alle de undersøgelser, du henviser til. Man skal jo undersøge ud fra noget. Typisk kan det bare være en uge. Både Gangeltstudiet og blodbanksundersøgelserne gør det.

Christian Bjørnskov.

Det er fint at kritisere metaanalysen, men du cherry picker altså selv, når du tager 0,1-0,2 ud i alle de studier, der efterhånden findes på området. Der er også Genevestudiet fx.

For det første, så nævner du Gangeltstudiet, har du gennemgået det? Den giver en 95% sandsynlighed for, at IFR ligger mellem 0.15% and 0.69%, hvor 0,32% er det mest sandsynlige, og det beregnede er 0,37. Her siger du – uvist af hvilke årsager – at den er 0,25%. Altså i den lave ende og ikke i den sandsynlige eller bare tager hele tallet med.

Gangeltstudiet er ikke lavet for hele Tyskland, den er lavet for en enkelt by. Men jeg bruger også selv studiet, og er én af årsagerne til, at jeg udvider WHOs tal ned, så det også medtager0,1-0,3 ifr. WHOs tal, som er 0,3-1. Selvom de sandsynlige 0,32 ligger inden for WHOs tal.

Så bruger du et skræmmeeksempel på 2%, som er en klar outlier, og som vist heller ikke er brugt i DK. Andet end der er en forsker, der har sagt det i et interview. Men langt de fleste danske forskere bruger ikke så høje tal. Og jeg har aldrig set det i en dansk rapport fra fx. SSI/SST. De har brugt de 0,3-1, som de kortvarigt tog ud pga meget høje mørketal fra et blodbanksstudie, som ikke er repræsentativt, nu har de taget de 0,3-1 som en mulighed igen.

Så bruger du Imperial collagestudiet, som vist er fra 16. marts, men DK lukkede ned den 11. marts (effektueret omkring den 16.marts), så det er næppe det studie, der fik DK til at reagere. Men det var vist det studie, der fik UK og USA til at reagere.
Men fra det studie, tager du også nogle meget høje tal fra Sverige, som studiet ikke forholder sig til. Men selv hvis man skulle bruge det studie på Sverige, så står der i studiet, at man kan halvere de dystre tal, hvis der opstår behandling. Men kan sænke dem ved, at folk frivilligt holder afstand, som vi har set dem i Sverige. Og er der en række af tal sat ind for UK, hvis landene faktisk reagerer. De tal er for længst overskredet, da UK har 32.000 døde. I det studie står også, at alle under 59 år har en IFR i promiller. Her har de tallene 0,002-0,6. De tal kan godt være for høje, men de er også to måneder gamle. Så har de nok lidt høje tal, men dog ikke helt skævt med et andet metastudie fra New York for folk over 60. Hvor den gradvist stiger fra de 2,2% til 9,3% for folk over 80.

Og så har du ikke skyggen af dokumentation for bare at lægge 50% oven i blodbanksstudiet. Og du nævner kun forbehold fra studiet, som trækker i din retning, frem for at den fx. slet ikke tester på børn og gamle.

Hvorfor skriver du “eller også”. Det er jo netop fordi, at influenzasæsonen i år har været relativt mild, at der er flere dødsfald der formentlig skal tilskrives andre årsager end influenza, og det vil jo i praksis sige coronavirus da de andre væsentlige dødsårsager er relativt konstante fra år til år.

Eller også er det – som du selv skrev tidligere – at influenzasæsonen har været relativt mild.

Men underdødeligheden op til coronaudbruddet betyder jo bare, at det formentlig er endnu flere dødsfald, som kan tilskrives coronavirussen. Der er sandsynligt, at det den lave dødsrate for almindelig influenza er fortsat under udbruddet, og formentlig endda er blevet endnu lavere under nedlukningen. Dermed er der endnu flere dødsfald, som kun kan forklares med corona som direkte eller indirekte årsag.

Interessant. Det er lidt det samme problem i Danmark, da der faktisk er underdødelighed de første fire uger af coronaudbruddet i Danmark, som vi noterede 29/4. Som empirisk samfundsforsker er jeg altid skeptisk, når jeg ser data med meget specifikke skæringsdatoer.

Det er CDC, der har valgt denne skæringsdato. Jeg formoder det skyldes, at der ikke har været registreret nogen væsentlig overdødelighed før denne skæringsdato. Formentlig har der været en underdødelighed før denne dato, da influenzasæsonen har mildere end gennemsnittet.

Dødstallet i NYC ser ganske rigtigt relativt højt ud. Men når du nu beskylder mig for cherrypicking – fordi jeg forsøger at se, hvad vi kan lære af eksempler hvor der har været_korrekt_random_sampling og ikke andre gæt – så lad mig spørge, hvorfor du fokuserer på uge 12-18? Analyser af genomet viser jo, at virussen har været tilstede i New York siden starten af januar. Er det rimeligt at se på overdødelighed i nogle helt bestemt uger af udbruddet?

Det er der ingen grund til, for vi har faktisk nogle sikre tal der påviser med meget høj sikkerhed, at coronavirussen er betydeligt mere dødelig, end denne artikel argumenterer for.

Helt specifikt ved vi, at der er i perioden 11. marts til 2. maj var en overdødelighed på ca. 24.000 personer i new York City, en by med et befolkningstal på 8,4 mio mennesker. Det betyder, at overdødeligheden i NYC på nuværende tidspunkt er 2,8 promille. Kilde: https://www.cdc.gov/mmwr/volumes/69/wr/mm6919e5.htm . Dette er et meget stort datagrundlag, så data må anses for at være meget sikre.

Så er spørgsmålet hvor stor en del af NYCs befolkning der var smittede d. 2. maj, og hvor mange af dem der allerede var smittede der kommer til at dø af sygdommen. Derudover kan der også være nogle der er døde fordi sundhedssystemet ikke har kunnet levere optimal behandling af andre sygdomme. Det er nok svært at give et bud på disse størrelser, men det er meget svært at forestille sig, at coronavirussen skulle have en dødelighed på under 3 promille, når det allerede nu er påvist, at 2,8 promille af NYCs befolkning er døde på grund af den.

Jonas Herby:
Oversat til dansk tror jeg pointen er at studiet du referer til ikke viser det det skal.
Samme gælder tal fra NYC.
Det islandske studie, derimod, er bedre fordi det viser det det skal.

Det er en metaanalyse af 13 studier, som er alt for lidt. Derudover er der ingen kontroller for forskelle i approach, metodologiske forskelle, eller publication bias. Som man siger på sønderjysk, er der simpelthen noget klyt.

Har du læst denne, og hvad er evt. dine kommentarer til den?
https://www.medrxiv.org/content/10.1101/2020.05.03.20089854v1

“Conclusion: Based on a systematic review and meta-analysis of published evidence on COVID-19 until the end of April, 2020, the IFR of the disease across populations is 0.75% (0.49-1.01%).”

Hej Theis. Jeg blander ikke CFR og IFR sammen. Min pointe er, at det har medierne (og WHO) gjort og bliver ved med at gøre. Jeg har talt med mange mennesker, der tror at det er IFR der er omkring 5 % i Danmark! Mht. mørketallet er jeg enig med dig i, at nogle lande undertæller deres dødstal. Det er dog vigtigt at bemærke, at mørketallet i dødsfald slet ikke er af samme størrelsesorden som mørketallet i smittetallet.
Sidst er jeg enig med dig i, at fataliteten ser noget højere ud i NYC. Der er dog ét særligt problem, som man ikke kan ignorere, og som faktisk er velkendt fra andre steder: Hvor stort er NYC metro-området? Amerikanerne har i meget lang tid diskuteret, hvordan man definerer dette område, og derfor i den specifikke sammenhæng, hvor stor nævneren skal være i den IFR man beregner. Det undgår Justin i sin Twittertråd.

Ligner det en influenza epidemi New York City gennemgår?
For øjeblikket har man haft dødelighed på det dobbelte af hvad en normal vinter/forår ser ud.
D.v.s. at Covid-19 har kostet lige så mange liv som summen af alt andet, influenza inklusive, plejer at koste.

2. Der er både et mørketal ift. antal smittede, men også ift. antal døde. Financial Times har lavet en opgørelse af overdødelighed, der viser en markant højere dødelighed i en række lande end de officielle corona-dødstal kan forklare. Disse tal tyder ikke på en sygdom, ”der ikke er værre end den influenza vi har levet med i et århundrede”. Fx havde UK i marts og april 43.000 flere døde end normalt, mens det officielle dødstal fra corona var 22.000 (det er siden steget til knap 32.000). Overdødeligheden i de værst ramte lande er langt højere end tidligere år, hvor der kun var influenza. https://twitter.com/jburnmurdoch/status/1258031311366901761

3. I NYC er 0,23% af hele befolkningen nu officielt død med coronavirus. Så med mindre alle newyorkere allerede er smittet, så er dødeligheden her altså væsentligt højere end dit bud på en dødelighed på 0,15 %.
https://twitter.com/JustinWolfers/status/1259585463523971079