Corona versus influenza

Det sker med jævne mellemrum, at folk sammenligner Covid-19 med influenza. Jeg har selv gjort det, og bliver som andre ramt af en veritabel shitstorm. Formaster man sig til at mene, at den nuværende coronaepidemi kan sammenlignes med en svær influenzaepidemi, reagerer mange øjeblikkeligt: Jeg kan åbenbart kun mene det, fordi jeg er et hjerteløst (neoliberalt) monster, det har Trump også sagt så jeg må støtte Trump, og hvad i alverden ved en – underforstået ideologisk – økonom om det?

Det er stadig min statistisk underbyggede mening, at den faktiske dødelighed af corona (den såkaldte Infection Fatality Rate, IFR) er ganske begrænset, og sandsynligvis af størrelsesordenen 1-2 ‰. Men hvordan ser den ellers ud i forhold til influenza? Det ser vi på i det følgende ved at sammenligne det nuværende coronaudbrud med den svære influenzasæson 2017-18.

I influenzasæsonen for to år siden blev 7667 danskere indlagt med influenza, hvoraf 549 endte på en intensivafdeling. I alt 603 af de indlagte døde med influenza i 2017-18-sæsonen, og det samlede antal døde med influenza endte på 1644 borgere. Influenzaepidemien, der bl.a. blev særlig pga. den store forekomst af Influenza B, der også kendes som Yamagata, udviste en klar aldersgradient. Medianalderen for alle indlagte var 69 år, og 68 for de intensivindlagte. Sammenligninger af Case Fatality Rates (CFR), dvs. andelen af positivtestede der er døde, for danskere over 65 år versus dem under 65, viste at de ældre havde 26 gange større dødelighed end folk i den arbejdsdygtige alder (118 / 4,5).

Når man vender sig mod coronaepidemien er der i skrivende stund 2134, der er eller har været indlagt med Covid-19. Selv hvis man regner med tre ugers fortsat epidemi med 10-15 nyindlæggelser per dag (som er det nuværende niveau), ender man under en total på 2400 indlæggelser. 320 af disse har været på intensiv, mens totalt set 527 er døde. Vores estimat (se figuren nedenfor) er, at dødsfaldene vil fortsætte cirka to uger endnu, så vi stadig vil se omtrent 25-30 ekstra døde. Det vil sige, at det totale antal døde når et niveau på cirka 550-560, og en meget stor andel af disse er ældre. Blandt de indlagte er medianalderen sidst i 60erne, og over 80 år for dødsfaldene. Sammenligner man CFR’erne for danskere under og over 70, peger det på en dødelighed der er 29 gange større hvis man er over 70 (243,1 / 8,4).

Nogle læsere vil sikkert mene, at det er koldt og måske endda kynisk, at sammenligne sygdomme på denne måde. Fakta er dog fakta, og intet – siger og skriver intet – rimeligt sundhedsrespons på en sygdom kan give mening uden fakta. Disse fakta demonstrerer, at coronaepidemien i Danmark på alle parametre har været sammenlignelig eller lettere end influenzasæsonen 2017-18. Om det så skyldes regeringens respons og nedlukningen af det danske samfund, eller det har været helt ligegyldigt, er en helt anden diskussion. Den vender vi givetvis tilbage til relativt snart, men læg blot mærke til et enkelt forhold på figuren her: Den første fase genoplukning fra 15. april, som politikere og sundhedsmyndigheder sagde ville give et højere smittetal, og nogen decideret advarede imod, har ikke givet nogen som helst effekter, der kan aflæses i indlæggelses- eller dødstal.

11 thoughts on “Corona versus influenza

  1. Kurt Dejgaard

    Citat:
    “Det er stadig min statistisk underbyggede mening, at den faktiske dødelighed af corona (den såkaldte Infection Fatality Rate, IFR) er ganske begrænset, og sandsynligvis af størrelsesordenen 1-2 ‰. Men hvordan ser den ellers ud i forhold til influenza? Det ser vi på i det følgende ved at sammenligne det nuværende coronaudbrud med den svære influenzasæson 2017-18.”

    Kommentar:
    Ud af hvor mange smittede? Det er jo lissom kardinalpunktet.
    Hvad er mørketallet?

    I april sagde ikke-verificerede antistof tests at mørketallet måske var en faktor 30-80. Det var godtnok da det passede med den forlods valgte konklussion. Indtil det alligevel ikke passede og mørketal efter flere antistoftests “kun” var en faktor 10. Så var antistoftests noget bras.

    I New York City er faraliteten allerede over 2 ‰ og epidemien, der, er stadig ikke i omfang på niveau med en influenza epidemi…

    Svar
    1. Christian Bjørnskov

      Kurt, jeg har ikke ment at antistoftests er noget bras. Hvis du læser hvad jeg_faktisk_skrev, er min kritik specifik af det danske bloddonorstudie. Problemet er, at det er dybt plaget af statistisk-metodologiske problemer som indebærer, at det vil føre til et meget markant underestimat af mørketallet. Studiet er metodologisk noget sjusk, men det invaliderer jo ikke andre antistoftests eller studier af dem.
      Vil du ikke være venlig at læse, hvad jeg faktisk skriver og ikke, hvad din ophidselse fortæller dig, jeg måske kunne have ment?

      Svar
  2. Theis Dekkers Gjedsted

    Jeg synes, at dit indlæg skyder sig selv i foden. Konklusionen er, at “coronaepidemien i Danmark på alle parametre har været sammenlignelig eller lettere end influenzasæsonen 2017-18.” Med andre ord så har det taget helt exceptionelle tiltag at begrænse skaden ved corona, så den er på et niveau, der er sammenligneligt med en influenzasæson.

    Du skriver ydeligere, at “Om det så skyldes regeringens respons og nedlukningen af det danske samfund, eller det har været helt ligegyldigt, er en helt anden diskussion.” Mener du virkelig, at det kan være til diskussion, at nedlukning og fysisk afstand har haft en betydning? Vi snakker trods alt om en virus, der smitter ved nær kontakt gennem dråber. Hvad kan ellers forklare, at kurven knækkede? Hvad kan forklare overdødeligheden i andre lande, hvor man reagerede for sent?

    Man kan lave et lille regneeksempel: Reproduktionstallet (R0) for corona (uden intervention) angives ofte til 2-2,5. SSI regner med et serieinterval på 4,7 dage (tid mellem tilfælde i en smittekæde). Anvender man disse tal, vil antallet af nye smittede stige næsten 3-4 gange på en uge. Så at vente en uge med at gøre noget kan altså have dramatiske konsekvenser.

    Svar
    1. Christian Bjørnskov

      Mht. social distancering tror jeg ikke, at der er meget tvivl om at det har virket i form at at bremse smitteraten! Hvor stor effekten er, er der ingen der ved, men at den er der, er ret sikkert. Til gengæld er jeg temmeligt sikker på, at nedlukningen ikke har gjort noget. Det kommer der et indlæg om en af de nærmeste dage.

      Svar
      1. Theis Dekkers Gjedsted

        OK, hvis social distancering (reelt fysisk distancering) har virket til at bremse smitten, og vi under tidligere influenzasæsoner ikke har praktiseret fysisk distancering, og coronaepidemien alligevel er på et niveau med en influenzasæson, hvordan kan konkusionen så være en anden end, at corona er væsentlig værre end influenza. Det kræver vidtgående tiltag at begrænse corona til at være på et niveau, der er sammenligneligt med influenza. Hvis ikke corona er værre end influenza, hvordan forklarer man ellers overdødeligheden i andre lande, der er mange gange højere end tidligere influenza-sæsoner? Se FT’s grafer her, hvor tidligere år fremgår med lysegrå: https://twitter.com/jburnmurdoch/status/1260233393838620675

        At nedlukningen ikke har gjort noget, men at det alene skulle være den fysiske distancering, lyder også off. Nedlukningen skal jo netop sikre den fysiske distancering. Svarer det ikke til at sige, at brandmændenes slanger ikke gøre noget for at slukke en brand – det er kun vandet i slangerne, der slukker branden.
        Hvordan kan man sikre fysisk distance på en natklub, der stadig må holde åben? Berlingske skriver også i dag om hvordan smitte hurtigt kan spredse sig i åbne kontorlandskaber: https://www.berlingske.dk/videnskab/ifoelge-forskere-er-kontoransatte-saarbare-saadan-og-saa-hurtigt-bliver

        Svar
        1. Jan Daniel Andersen

          Det virker som om du sætter lighedstegn mellem social distancering og nedlukningen. I Sverige praktiserende de i høj grad social distancering, men deres nedlukning var markant mindre indgribende.

          Ja, Sverige har flere døde (indtil videre), men det kan vi ikke konkluderer noget ud fra, uden at rense for andre relevante faktorer (aldersfordeling, fedme, etc.).

          Det er muligt jeg tager fejl af din kommentar?

          Svar
          1. Christian Bjørnskov

            Det er heldigvis en misforståelse. Jeg sætter ikke lighedstegn mellem de to, men mener faktisk at man bør skelne omhyggeligt mellem dem. Det bliver forhåbentligt klart om et par dage, når der kommer en post om netop nedlukningernes effektivitet.

            Svar
            1. Jan Daniel Andersen

              Min kommentar var stilet til Theis Dekkers Gjedsted.
              Jeg har intet at udsætte på din post, Christian Bjørnskov

              Svar
              1. Theis Dekkers Gjedsted

                Det var ikke min mening at sætte lighedstegn mellem fysisk distancering (social distancering er altså ikke et særligt præcist begreb) og nedlukningen. Man kan selvfølgelig gøre noget for at mindske fysisk kontakt ad frivillighedens vej (fx undgå håndtryk) uden en centralt bestemt nedlukning. Men uden en nedlukning af fx storrumskontorer, caféer, natklubber, skoler og daginstitutioner vil man ikke kunne begrænse den fysiske kontakt i lige så høj grad, hvilket Sverige vel er et eksempel på. Hvordan vil du fx holde fysisk afstand på en natklub?

                Svar
  3. Peder Møller

    Det helt centrale tal er IFR. 1-2‰ er absolut i den meget lave ende af de meget forskellige estimater man kan læse rundt omkring, og særligt i betragtning af, at ca 2‰ af NYCs befolkning allerede er døde af Covid-19, forekommer det meget optimistisk.

    Svar
  4. Ove Junne

    Du indleder med en selvreflektion over, at nogen måske kan opleve dig som et »hjerteløst (neoliberalt) monster«. Det tyder jo på, at der et eller andet sted lurer etiske overvejelser, og det glæder mig på dine vegne.

    Både til dette og dit tidligere indlæg om emnet har mange kommentatorer peget på uenigheder om de statistiske metoder og kilder. Dette vil jeg overhovedet ikke blande mig i, for jeg har ganske enkelt ikke adgang til at kunne efterprøve påstandene.

    Jeg vil hellere spørge til det helt centrale, nemlig om bestemmelse af IFR isoleret for covid-19 overhovedet er samfundsmæssigt relevant?

    Det jeg mener er, at da jeg som rekrut skulle lære at skyde, så sagde vores oversergent: »Skyd aldrig for at dræbe, men kun for at såre. En dræbt fjende tæller kun én, mens en såret soldat lægger beslag på rigtig mange af fjendens ressourcer.«.

    Neoliberale økonomer taler jo meget om »arbejdsudbudet«, og bekender sig til den tese, at der altid er arbejdspladser nok til at opsuge enhver ledig arbejdstime. (Hmm, skal vi tage den diskussion på et andet tidspunkt).

    Derfor tænker jeg, at det er mere relevant at se på, hvad covid-19 pandemien kommer til at gøre ved arbejdsudbudet både nationalt og globalt.

    De efterfølgende udsagn har jeg kun fra medierne og konkrete sygehistorier fra familie og venner. Men der er sikkert statistikere derude, som kan kvalificere mine subjektive oplevelser. Jeg tænker på at en almindelig ukompliceret hverdags-influenza typisk varer 4 dage til en uge, hvorefter patienten er klar til at genoptage sine gøremål med fuld styrke. Sådan ser det tilsyneladende ikke ud til at være for covid-19. Selv uden hospitalsindlæggelse har mange et sygeforløb, der varer flere uger, og senfølger i form af træthed, hovedpine og nedsat lungefunktion betyder, at patienten kun gradvist (forhåbentligt) vender tilbage til sit tidligere produktivitetsniveau.

    Dette forløb ligner meget min soldaterhistorie ovenfor, for i hele sygeperioden lægges beslag på plejeressourcer og i rekonvalescens-perioden lægges beslag på ressourcer til genoptræning og social sagsbehandling (f.eks. sygedagpenge). Dette er arbejdstimer, der tages fra andre formål, hvor de måske kunne have bidraget til en højere økonomisk vækst.

    Det er også rigtigt set, at alle de plejeressourcer, der går til at behandle covid-19 patienter ikke samtidig kan bruges til at behandle andre livstruende sygdomme. Så samfundsmæssigt er der vel mest relevant at måle på overdødeligheden, uanset hvad den ultimative dødsårsag er, for når alt kommer til alt, så er den jo altid den samme, nemlig hjertestop.

    Svar

Leave a Reply to Theis Dekkers GjedstedCancel reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.